Spørg Bolius

Oversvømmelse på grunden - skal kommunen pumpe vandet væk?

Vores grund opsamler regnvand fra nabogrunde og er nu næsten helt oversvømmet. Grunden er at den kommunale drænbrønd ikke virker. Vi har beplantet et stort areal i efteråret og er nu bange for at planterne går til. Kan vi forlange at kommunen kommer og pumper det overskydende vand væk nu?

Mvh Vibeke

Hej Vibeke
 
Det er desværre ikke et spørgsmål, vi kan svare fyldestgørende på, da vi ikke kender alle forholdene omkring oversvømmelsen eller kan tage stilling til ansvar i denne situation. Ofte når der er tale om skader ved oversvømmelse, er det enten en forsikringssag eller en sag der skal afgøres ved domstolene. Men der kan være forskel på hvordan en sag behandles, alt efter om der er tale om ekstreme forhold, fx ved skybrud eller om der er tale om forsømmelse af ansvar fra naboer. 
 
Har i ikke allerede haft kontakt til kommunen, bør i i første omgang gøre dem opmærksomme på dette problem, og forhøre jer om mulighederne for at få pumpet vandet væk.  I skal være opmærksomme på at i ikke selv må begynde at pumpe vandet til kloak. Gem dokumentation for jeres henvendelse til kommunen, da en eventuelt forsikringssag, kan kræve dette. Hvis i ikke kan finde en løsning med kommunen og øvrige naboer, kan i eventuelt være nødsaget til at tage kontakt til en advokat, og forhør jer om hvor i står i denne situation. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Berit Rørbøl, haveekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden