Spørg Bolius

Overopvarmet hus

Vores sortmalede 50 m2 store træhus med sort tag og store vinduer på solrig grund, overopheder voldsomt. Forleden var der 30 grader, da vi ankom, og i sommers op til 50 grader! Hvad kan vi gøre for at nedkøle huset, særligt når vi ikke er der?

Mvh Line

Kære Line

Det kan være svært at komme med en simpelt råd til den slags problemer.
Sort tiltrækker varme. Store vinduer mod syd lukker solvarme ind.
I kan forsøge at få skabt en vis naturlig ventilation eller få monteret en ventilator, som kan udskifte luften. Nu ved jeg ikke om I har en varmepumpe til huset, men en del nyere luft-luft varmepumper kan køle. Det er en lidt dyr måde, men kan i perioder være det som gør fx jeres bolig brugbar.
Gardiner trukket for holder noget af solvarmen ude, og parasoller mens I er der, kan også sørge for mindre sol ind af vinduerne. Et lidt større tiltag kunne være skodder for vinduerne eller andet, som kan sørge for at solen slet ikke kommer ind af vinduerne.
 
Når I kommer til huset, vil det bedste I kan gøre være at lave så meget gennemtræk som muligt. Men alle overflader vil være varmet op, så end ikke det vil give en optimal virkning.
 
Så... der er desværre huse som er bygget og placeret således, at det meget nemt overophedes.
Du kan læse om andre med samme problemer i helårshuse her.
Hvilken typer af solafskærmning findes der, og hvad skal du vælge? (bolius.dk)

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden