Om juridiske rådgivere på bygge- og boligområdet

Hvem yder juridisk rådgivning?

Alle erhvervsdrivende har lov til at yde juridisk rådgivning og vejledning, også selvom de ikke er advokater. Det er derfor op til forbrugerne selv at stille krav til rådgiveren.

Juridisk rådgivning til boligejere ydes typisk af:

• Ejendomsmæglere i forbindelse med bolighandel, hvor mange dokumenter er af juridisk karakter.
• Advokater med speciale i bolighandel i forbindelse med bolighandel og berigtigelse af handler samt udarbejdelse af entreprisekontrakter, rådgivningsaftaler og forsikringsforhold ved både små og store byggesager. 
• Bygningsrådgivere, arkitekter, ingeniører og byggeøkonomer kan i et vist omfang yde juridisk rådgivning omkring ansvar, aftaler og rettigheder i forbindelse med byggeprojekter.

Mange ejendomsmæglere får provision, hvis de sælger et bestemt lån eller en bestemt forsikring, og mange kreditforeninger og banker er tilknyttet bestemte forsikringsselskaber. Ud over at være rådgivere er de derfor først og fremmest sælgere, og det skal man som forbruger være bevidst om.

Uafhængige rådgivere med speciale i juridisk rådgivning, som tager sig betalt for deres rådgiverydelse, er mere uvildige end rådgivere, som ud over at rådgive, også er sælgere af produkter som lån, forsikringer, hurtige hushandler eller lignende.

LÆS MERE: Generelt om personlig rådgivning på bygge- og boligområdet. 

Hvornår har du typisk brug for en juridisk rådgiver, og hvad kan rådgiveren hjælpe med?

Ved salg af bolig

Vælger du selv at stå for salget, vil det i fleste til være nødvendigt med juridisk bistand til bl.a. udfærdigelse af købsaftale og indhentelse af de nødvendige dokumenter. Har du derimod sat en ejendomsmægler på salget, er det næppe nødvendigt med supplerende juridisk rådgivning.

Ved køb af bolig

• Til advokatforbehold i forbindelse med købsaftalen. Det giver dig som køber en ekstra tænkepause og tid til at lade en advokat gennemgå købsaftalen, inden den endelige beslutning om købet træffes.
• Til at gennemgå købsaftale, tilstandsrapport, energimærkning og ejerskifteforsikringstilbud for at sikre, at alle de juridiske forhold er i orden. Så kan du som køber være tryg ved handlen og sikker på, at der ikke er skjulte forhold, som senere kan være til skade for dig.
• Til at stå for en række praktiske ting, der skal udføres i forbindelse med berigtigelse af handlen. Udarbejde og klargøre skødet samt få det tinglyst, sørge for underskrifter fra parterne, udarbejde refusionsopgørelse samt koordinere aktiviteter mellem bank og mægler. Et arbejde, du ellers selv skulle stå for.

Ved køb af projektbolig

Et projektbolig er en bolig, der endnu ikke er opført, og man køber den af en bygherre via en ejendomsmægler.

• Til gennemsyn af projekt og købsaftale, inden du skriver under. Det er almindeligt ved sådanne køb, at køber lægge et beløb på ca. 50.000 kr., som giver ret til at købe boligen, når den er opført. Men det forpligter også til at købe, og der er ingen fortrydelsesret.
• Til at gennemgå boligen for fejl og mangler, når byggeriet er færdigt, og hjælpe med at få bygherre til at udbedre disse, inden du overtager boligen og flytter ind. Problemer opstår ofte, når fejl og mangler ikke er udbedret, og du alligevel er nødt til at flytte ind. Her gælder det om at fastholde retten til at få udbedret fejl og mangler, og det kan blive nødvendigt med både juridisk rådgivning og byggerådgivning.

Hvis du køber et boligprojekt, hvor du selv har mulighed for at påvirke projektet, bl.a. ved valg af materialer, skal du være opmærksom på, at alt skal føres til referat. Mundtlige aftaler kommer du ikke langt med efterfølgende. Så husk - hvad der ikke er skrevet ned, kan ikke dokumenteres. Hvis der er ændringsforslag el.lign. til byggeriet, er det derfor vigtigt, at korrespondance er skriftlig, så sagsforløbet senere kan dokumenteres, hvis der skulle opstå uenigheder.

Ved køb af nyt typehus

Et nyt typehus har ikke tidligere haft en ejer, og sælger er et byggefirma eller typehusfirma.

• Til gennemsyn af kontrakten med bygge- eller typehusfirmaet, inden der skrives under. Dette gælder også, selvom der er tale om anerkendte typehusfirmaer.
• Til at gennemgå huset for fejl og mangler, når det er færdigt. Er der uenighed om udbedring af fejl og mangler, kan det være nødvendigt at anlægge retssag eller voldgiftssag, alt efter aftalegrundlaget.

Det er altid en god idé at tilbageholde en del af købesummen, til byggeriet er helt færdigt. At byggeriet er helt færdigt betyder her, at samtlige fejl og mangler er udbedret, og at byggeriet er som aftalt i kontraktmaterialet. Du bør som køber ikke stilles ringere, end hvis du selv havde været bygherre på projektet.

Ved byggeri

Hvis du skal have bygget et nyt hus eller bygget om eller til, kan du også få brug for juridisk rådgivning.

• Til gennemsyn af kontrakter og aftaler med byggefirmaer, byggerådgivere og håndværkere.
• Hvis der under byggeprocessen eller efter byggeriets afslutning opstår problemer, og I ikke kan nå til enighed.

Når du selv er bygherre, bør kontraktgrundlaget med byggefirmaer, byggerådgivere og håndværkere altid være i henhold til AB92 - "Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder". De omhandler ikke kun afklaring af uoverensstemmelser, men også retningslinjer for mange typiske procedurer i forbindelse med byggeriets udførelse.

Hvordan indgår du en god aftale med en juridisk rådgiver?

I "Bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning" står, at en aftale om juridisk rådgivning skal være skriftlig.

Aftale

Formålet med aftalen med din juridiske rådgiver er at få klarhed over, hvad aftalen omfatter, og hvad du kan forvente at få ud af rådgivningen. Der er lovkrav om, hvilke oplysninger en aftale skal indeholde.

Af aftalen skal bl.a. fremgå:

• Rådgiverens uddannelsesmæssige baggrund
• Har rådgiveren en ansvarsforsikring, og hvor stor er forsikringssummen?
• Har der tidligere været anlagt sag mod rådgiveren?
• Hvad er timeprisen eller den samlede pris for rådgivningsydelsen?

En juridisk rådgiver må hverken have personlige eller økonomiske interesser i sagens udfald. Der findes ikke et standardaftaledokument på området, men se "Bekendtgørelse om god skik for juridisk lovgivning" (se under henvisninger sidst i artiklen).

Klagemulighed

Hvis du mener, at der har været fejl i rådgivningen, eller at den har været mangelfuld, kan du klage.

• Klager over advokater skal rettes til Advokatsamfundet.
• Hvis der findes et godkendt privat klage- eller ankenævn, der kan behandle klagen, skal du henvende dig der. Det kan f.eks. være Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenævnet eller Klagenævnet for ejendomsformidling.
• Som sidste udvej kan du klage til Forbrugerklagenævnet.

Erstatning

Erstatningskravet for fejlagtig rådgivning forældes efter fem år. Fristen forlænges dog til 20 år, hvis man som boligejer (klient) har været i "utilregnelig uvidenhed" om sit krav. Hermed menes, at boligejerens uvidenhed ikke skyldes egen uagtsomhed ("egen uagtsomhed" er, at man ikke har sørget for at skaffe sig generel og almen viden).