Spørg Bolius

Nyt tag på sommerhuset, er der krav om isolering og dampspærre?

Kære Bolius

Vi er i gang med at indhente tilbud på ny tagkonstruktion og tag på vores 48m2 uisoleret sommerhus. Der er plads til 150mm isolering i det nye tag, men vil det overhovedet have nogen betydning når det er lidt? Alternativ skal vi undlade at isolere taget og derved spare 50.000. Såfremt I vil anbefale isolering på 150mm, er dampspærrer da nødvendigt?

På forhånd tak

Malene S

 

Hej Marlene S

Som det fremgår af bygningsreglementet skal der ved ombygninger gennemføres så de er energibesparende. Også selvom det er et sommerhus. De skal dog kun udføres hvis de er rentable.

Reglerne kan I læse mere om
her: Bygningsreglementet Tekniske bestemmelser - Energiforbrug
og her: Bygningsreglementet Tekniske bestemmelser - Krav

Hvis vi kigger på mængden af isolering er der mest at hente på de første 100-200 mm. Eksempelvis vil en tagkonstruktion med vandret loft og 50 mm isolering have en U-værdi på ca. 0,68 W/m²K. Kommer man 100 mm ovenpå hedder U-værdien 0,27 W/m²K. Kommer man i stedet 200 mm ovenpå hedder den 0,16 W/m²K. Som I kan se er det mere end en halvering af U-værdien, ved ”kun” at tilføre 100 mm. Så det vil være en god ide at isolere med 150 mm i forhold til ingenting.

Om det er nødvendigt at etablere en dampspærre, afhænger meget af hvordan I bruger sommerhuset. Bruges det kun om sommeren, kan man godt overveje at undlade. Bruges det hele året, vil det være en god ide at etablere. Læs mere i et tidligere spørgsmål vi har svaret på her: Dampspærre i sommerhuse

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden