Spørg Bolius

Nyt hus med støjende varmepumpe - er der regler for hvor meget støj vi skal acceptere?

Hej Bolius

Vi har et helt nyt kædehus fra et typehusfirma. De har anbragt luft-til-vand-varmepumpen lige under vores køkkenvindue. Køkken og stue er ud i et.

Om vinteren larmer varmepumpen meget og generende i hele huset.

Vi har overvejet at købe en nyere udedel til varmepumpen, men det giver kun lidt støjreduktion. Vi har også overvejet at flytte varmepumpen, men det er dyrt og besværligt.

Vi har forsøgt at opsætte dæmpende plader på muren under køkkenvinduet, for at dæmpe reflektionen fra muren, men vi kunne ikke høre nogen forskel. Vi har derfor bestilt støjdæmpende vinduer til køkkenet! Er det den rigtige løsning?

Med venlig hilsen Peter F

Hej Peter

Der er jo krav i Bygningsreglementet vedr. støjgener fra installationer.
I skal derfor se at få undersøgt anlægget af en lydingeniør, som kan lave de rette lydmålinger.

Kravene er beskrevet BR18 § 371, og videre i vejledningsteksterne dertil. Bygningsreglementet kap 17, Lydforhold (§ 368 - § 376)

Hvis I er generet af lydene, så vil jeg antage, at anlægget ikke lever op til støjkravene, og så er det typehusfirmaet, der har et forklaringsproblem.

Hvis så ellers anlægget lever op til de krav, der er, så er det nok bare jer, som er lidt mere ‘lydsarte’ end andre (jeg har det på samme måde). Og så findes der heldigvis en række tiltag, som kan lydreducere. I har selv været inde på dem med lydglas mv. 

Der kunne måske også laves en form for tag over varmepumpen, som reducerer lyden ind mod vinduerne. En flytning af underdelen kunne også komme på tale, men det er både dyrt oo omstændeligt, og dermed flytter man måske bare problemet et andet sted hen.

Jeg er ked af at høre om jeres problem. Det er noget, jeg/vi får flere og flere henvender om, og jeg prøver at skabe opmærksomhed på problemet i her landet. Læs i Ingeniøren: Fagligt opråb: Borgere skal beskyttes mod ‘cikade-effekt’ fra støjende varmepumper

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden