Spørg Bolius

Nyt hus ikke færdigt til tiden - kan vi kræve erstatning for vores ekstra udgifter?

Hej Bolius

Vi har bygget et nyt hus og i den forbindelse brugt et mindre murerfirma, der har stået for byggeriet (hovedentreprisen). Byggeriet blev ifølge kontrakten lovet færdig til uge 50 - 2018, derefter udsat til uge 4 - 2019, for så at være færdig i uge 7 - 2019. (i øvrigt ingen skriftlige udsættelser til os).

Eller dvs., der flyttede vi ind i et hus, der næsten var færdig indvendigt. De næste par uger gik derefter med at lave huset helt færdig indvendigt, og nu her i starten af maj 2019 (uge 18), er det så også færdig udvendigt.

Men nu skal regningen gøres op, og vi har holdt lidt penge tilbage. Men hvad skal en forsinkelse af byggeriet koste? Hvordan tolker man AB 92 - særlig stk., 3 da vi ikke har en fastsat dagbod i vores entreprise kontrakt?

ENTREPRENØRENS HÆFTELSE VED FORSINKELSE

§ 25.
Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.

Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover.

Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Hej Claus

Det lyder ikke godt med hele den store forsinkelse. Jeg håber, byggeriet er blevet godt og fint dog.

Det er meget uheldigt, at I først skal til at drøfte forsinkelsesudgifterne nu, her lang tid efter indflytning og færdiggørelse.

Mange misforstår dagbøderne, og tror lidt fejlagtigt, at dagbøderne bare gælder uagtet, om man har drøftet dem eller ej, sådan fra den første forsinkelsesdag. Og det gør de ikke!

Dagbøder skal varsles, og så skal man være enige med entreprenøren fra, hvor de starter og gælder fra. Man kan altså ikke bagefter komme og sige, ”nå ja, det tog lidt længere, det er okay. Du skylder os forresten 500 kr. pr. dag gange 7 uger, altså 17.500 kr”.

Dagbøder og andre krav skal varsles.

Men har man ikke aftalt dagbøder, hvilket nogle gange kan være en fordel, så er det jf. §25 stk. 3, at I skal have erstatning for de ekstra udgifter/det direkte økonomiske tab, som I har måtte lide pga. forsinkelsen. Og hvad er så det?

Det kan være ekstra husleje, genhusning, udgifter til opbevaring, ekstra flytninger, ekstra strøm, udgifter til byggelån og betalingsgarantier mv.

Men igen skulle og burde det have været på bordet i løbet af byggeriet, således, at den udførende bliver advaret imod disse udgifter. Altså skulle man i uge 50, 2018 have meldt ud, hvilke økonomiske konsekvenser det havde for jer med forsinkelsen. For på den måde havde entreprenøren haft større interesse i at prioritere og forcere jeres byggeri for at undgå disse økonomiske krav.

Svie og smerte dækkes ikke. Der er typisk kun tale om direkte tab. Ej heller tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse på byggemøder mv. ydes der erstatning for.

Så hvad har forsinkelsen reelt kostet jer? Det krav bør I fremlægge sammen med evt. dokumentation for dette.

Skulle parterne være uenige, må jeg anbefale jer at hyre en byggesagkyndig til at gennemgå projektet og den tilhørende økonomi. Alternativt en advokat.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden