Nyt forsøg: Så meget skimmelsvamp er fjernet i ældre huse

Realdania By & Byg købte i 2019 tre forskellige ældre parcelhuse i Randers.  

Husene er blevet lejet ud, og indeklimaet er blevet målt i både ubeboede og beboede boliger.  

De tre huse er renoveret for ca. 500.000 kr. hver. Alle tiltag er valgt ud fra, hvad der kan skabe mest sundhed og bedst indeklima.  

Indeklimaet er målt igen efter renoveringen, og husene skal sælges i forbindelse med projektets afslutning.

Læs den afsluttende rapport om ”Sunde Boliger Renovering”.

I alle tre huse blev der fundet skimmelsvamp. Flere steder blev der målt høje niveauer, og der var spor efter skimmelsvamp i flere rum i boligen.  

Og mange ældre huse, der minder om de tre fra projektet, vil have lignende udfordringer med skimmelsvamp. 

– Det vil være helt normalt at finde lignende forhold i de fleste ældre huse, både når det gælder skimmelsvamp, og når det gælder nogle af årsagerne bag som fugt i kælderen, kuldebroer og så videre, forklarer Tine R. Sode, fagekspert i indeklima hos Videncentret Bolius. 

Forekomsten af skimmelsvamp blev målt ved hjælp af DNA-test. De bruges normalt, når der er begrundet mistanke om skimmelsvamp, men i dette tilfælde blev testene taget til kortlægning af indeklimaet som en del af projektet.  

– I renoveringen af de tre huse har vi haft særlig fokus på at undersøge luftkvaliteten, da den har stor betydning for beboernes sundhed. Dårlig luft kan dog ikke altid registreres med sanserne, og derfor er det ikke altid, at beboerne griber ind, forklarer Jørgen Søndermark, projektleder og arkitekt i Realdania By & Byg.  

DNA-testene viste, at der i alle tre huse var spor efter skimmelsvamp, der placerede husene i kategori E eller F på en skala fra A til F. 

• Bungalow fra 1937: Ændring af vaskerum til beboelse, herunder isolering af ydervægge og mod terræn, etablering af nyt vaskerum med direkte adgang ud til ny tørregård til udendørs tøjtørring samt installation af mekanisk ventilation.  
• Murermestervilla fra 1953: Renovering af kælderen, herunder øget isolering og udskiftning af vinduer/rammer til at modvirke kuldebroer. Udskiftning af rude i gavl har også mindsket kuldebro. Desuden er der indført decentral mekanisk ventilation.  
• Parcelhus fra 1962: Mekanisk ventilation, indblæsning af isolering på lofterne, udskiftning af dårligt isolerende vinduespartier i stuen, udskiftning af gammel yderdør samt udskiftning af tag.  

Kilde: Realdania By & Byg 

I alle tre huse er forekomsten af skimmelsvamp markant forbedret efter renoveringen, således at de fleste rum nu ligger i kategori A eller B.  

– En af de vigtigste pointer er, at ventilation kan løse rigtig mange problemer med skimmelsvamp. Du kan komme langt, hvis du selv lufter ud, men mekanisk ventilation gør det bare nemmere, pointerer Tine R. Sode, fagekspert hos Videncentret Bolius.  

Sammenligning af skimmelprøver fra de tre tidstypiske huse henholdsvis før og efter renovering. I bungalowen og murermestervillaen er efter-målingerne dog foretaget, uden at boligerne har været beboet. Det betyder, at der på den ene side ikke været naturligt luftskifte og på den anden side heller ikke været fugtskabende og skimmelspredende aktiviteter i husene.

Det er dog vigtigt at se nærmere på de mulige kilder til skimmelproblemer, så man først og fremmest løse problemet. Problemerne med skimmelsvamp kan fx skyldes skjulte kuldebroer, vandskader og angreb på konstruktioner eller materialer, og derfor ophører probemerne med skimmelsvamp ikke automatisk, fordi man installerer et ventilationsanlæg. 

Adfærd spiller ind

At boligerne er renoveret til et bedre indeklima, er ikke en garanti mod skimmelsvamp. Den menneskelige adfærd fra husets beboere spiller nemlig også en rolle, påpeger Tine R. Sode.  

– Vi udskiller en masse fugt til boligen, dels fra kroppen og dels fra vores gøremål i boligen, for eksempel når vi laver mad eller tørrer tøj indendørs. Så adfærd har også en indflydelse, siger hun.