Få et godt indeklima i din lejlighed

Det er afgørende for indeklimaet i din lejlighed, at luften bliver udskiftet for skadelige partikler, og at boligens luft ikke bliver for fugtig. To så enkle forholdsregler kan forebygge dårligt indeklima i lejligheder i etageejendomme. 

Det kræver gennemtræk at udskifte luften – gerne tre gange om dagen i 5-10 minutter, lyder anbefalingerne.

– Dårligt indeklima er ofte adfærdsbestemt, og det er derfor meget op til den enkelte beboer at sørge for at få ventileret godt nok og få skiftet luften. Det er vi generelt ikke så gode til, siger fagekspert Tue Patursson, Videncentret Bolius.

Faktisk er det kun 27 procent af danskerne, der bor i etageejendom, som laver gennemtræk flere gange dagligt ifølge undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø” fra 2023. En tredjedel af alle, der bor i lejlighed, lufter slet ikke ud dagligt, men kun en gang hver anden dag, to gange om ugen, sjældnere eller aldrig.

Luft ud og få et bedre indeklima i din lejlighed

I ældre etageejendomme er der meget sjældent ventilationsanlæg, som er et krav i nybyggeri i dag. Der kan i de enkelte rum være et aftræk ud i det fri, og selv om mekaniske ventilationsanlæg er gode, er udluftning med gennemtræk det bedste middel til at få renset luften, siger Tue Patursson.

– At have soveværelsesvinduet – eller et andet vindue – stående på klem hele dagen har kun lille indflydelse på luftkvaliteten. Det kan godt være, at der kommer lidt luft ind, men det fordeler sig ikke ud i boligen og bliver derfor ikke skubbet rundt over det hele, som er nødvendigt. Om vinteren vil det yderligere nedkøle vægge, lofter, gulve og inventar og øge risikoen for skimmelsvamp.

Det er oplagt at lufte ud om morgenen, men mindst lige så vigtigt at gøre det efter madlavning – også selv om man har haft emhætten tændt. Er der for mange partikler eller fugt i luften efter for eksempel madlavning eller bare vores blotte tilstedeværelse, påvirker det luftkvaliteten i boligen, hvilket i sidste ende kan gøre os syge. 

– En fugtig bolig giver risiko for skimmelsvamp, som kan påvirke vores helbred. Og laver vi mad uden at få luftet ordentligt ud bagefter, får vi de her sundhedsskadelige madpartikler nede i lungerne, siger Tue Patursson.

Den relative fugtighed i en bolig bør ligge på 25-65 procent. Om sommeren bør den ligge under 60-65 procent, mens den om vinteren bør være under 40-45 procent.

Mål den relative fugtighed i din bolig med et hygrometer, som fx kan købes i byggemarkeder, isenkræmmere og på nettet. Mål gerne luftfugtigheden tre gange om dagen.

Det også muligt at få en fjernaflæst fugtmåler og en decideret online fugtalarm, der giver direkte besked, hvis luftfugtigheden er for høj. Tal med din ejerforening, boligselskab eller udlejer.

Du kan også købe en såkaldt indeklimamåler. Den fås i en række varianter og kan bl.a. måle luftfugtighed og CO2.

Undgå at tørre tøj indendørs

Fugtig luft er det andet element, som påvirker vores indeklima negativt. Det opstår ofte som følge af, at vi tørrer tøj indendørs. 

– Der er omkring 2-2,5 liter vand i en maskinfuld nyvasket tøj. Når vi tørrer det indenfor, bliver det fordelt ud i rummet og kan give rigtig store problemer. Vores anbefaling er altid at tørre tøj udenfor eller som minimum i et rum, der kan holde til fugt, altså et bryggers eller et badeværelse, siger Tue Patursson.

Tørrer man tøj i et almindeligt rum og undlader at lufte grundigt ud, risikerer man – især i ældre ejendomme – en masse fugt. Når fugtig luft rammer en kold væg, kondenserer det og bliver til dråber, og dråber på en ydervæg skaber basis for skimmelsvamp, forklarer fageksperten.

Har du ikke andre muligheder for at tørre tøj på anden måde, kan du afhjælpe fugtigheden ved at åbne alle døre og vinduer kortvarigt flere gange om dagen.

13 procent af dem, der bor i en etageejendom, angiver, at de har problemer med fugt og skimmelsvamp i deres hjem.

Kilde: Danskerne i det byggede miljø 2023 

Dårligt indeklima kan give skimmelsvamp i lejligheder

Skimmelsvamp er den mest alvorlige konsekvens af dårligt indeklima, og den kommer i to former – den synlige og den usynlige. Den synlige viser sig i form af sorte plamager rundt omkring, typisk i hjørner bag møbler, hvor luften har svært ved at blive ventileret rundt. 

Den usynlige skimmelsvamp kan gemme sig under gulvet eller bag et tapet, men er ofte karakteriseret ved en fugtig, muggen lugt.

Har du mistanke om skimmelsvamp i din bolig og/eller har astma-lignende symptomer, træthed, hovedpine og kvalme, når du opholder sig hjemme, kan du få lavet en indeklimaundersøgelse for at se, om der er skimmelsporer i luften.

Mindre rengøring kan give skimmelsvamp

Peter Gøtzsche er kvalitetssikringschef i firmaet Byggesagkyndig.nu, og han bliver jævnligt kontaktet af beboere i lejligheder, der mener, de kan have skimmelsvamp. 

Han mener, der er større problemer med fugt og dårligt indeklima i lejlighederne end før i tiden. 

– I gamle dage gjorde man jo hovedrent hver uge, fordi mange kvinder var hjemmegående. Skimmelsvamp har typisk en cyklus fra fem til syv dage til at udvikle sig. Så hvis man gør ordentligt rent og får tørret paneler, vindueskarme og måske vægge af for fugt hver uge, opstår det ikke. Vi er ikke så meget hjemme som tidligere og får derfor ikke luftet så meget ud, forklarer han. 

Har du mistanke om skimmelsvamp, kan du selv eller en ekspert måle fugten med et hygrometer og eventuelt lave en såkaldt termografisk måling af kuldebroer i vægge og lofter. 

– Man skal først og fremmest finde årsagen til skimmelsvamp. Nogle udlejere bliver vrede og nervøse, fordi de tror, det er en dyr omkostning, men i virkeligheden er det kun cirka 10 procent af tilfældene, der er forårsaget af konstruktionsmæssige fejl. Ofte handler det om, at lejerne slet ikke lufter ud eller tørrer ekstra meget tøj indenfor, mener Peter Gøtzsche.

Hvem har ansvaret for skimmelsvamp i lejligheder?

I de mere komplicerede tilfælde med fugt og skimmelsvamp i etageboliger er det ofte lejligheder med en karnap på tredje eller fjerde sal, der bliver ramt, hvis overboen har en altan.

– Er loftet i karnappen ikke ordentligt isoleret og har en ren betonkerne i form af en altan ovenpå, vil der dannes en kæmpe kuldebro, og efter en frostperiode kan det dryppe så meget, at man tror, der er sprunget et vandrør. Det kan lejer jo ikke gøre for, og i sådanne tilfælde skal udlejer selvfølgelig udbedre det, siger Peter Gøtzsche.

Som lejer har man kun en indboforsikring, der ikke dækker den type skader, mens en udlejer har en bygningsforsikring, der kan dække visse typer af bygningsskader. 
Groft sagt er det lejers ansvar at sikre, at lejlighedens indeklima er i orden. Hvis undersøgelserne viser, at fugtproblemerne skyldes, at lejeren har brugt boligen forkert, er det lejeren selv, der skal sørge for at få skimmelsvampen fjernet og betale det.

Skyldes problemet derimod fejl eller skader i bygningen eller manglende vedligehold, vil det være op til udlejer/ejendomskontoret at betale for udbedringen. Sker det ikke, kan lejeren vælge at indbringe problematikken for Huslejenævnet.

I den forbindelse kan det være en hjælp med en uvildig byggesagkyndig til at foretage undersøgelserne og fastlægge ansvaret.