Gamle brændeovne fra før 2003 skal ifølge ny lov skrottes eller erstattes med en ny, når du køber en bolig. Loven gælder fra 1. august 2021. Foto: Colourbox
Fakta om lovændringen om brændeovne
- Ifølge Lov om miljøbeskyttelse bliver boligkøbere forpligtet til at oplyse, om der står en gammel brændeovn fra før 2003 i boligen, når skødet bliver tinglyst.
- Hvis der er en sådan brændeovn, skal den skrottes eller udskiftes med en ny senest 12 måneder efter, at du har fået adgang til boligen. Det er køberen, der skal betale. Hvis du ikke udskifter eller nedlægger den, straffes du med bøde.
- Som boligkøber skal du på tidspunktet for tinglysningen indberette oplysninger om brændeovnen til Tinglysningsretten via den digitale tingbog. Derefter modtager du et brev fra Miljøstyrelsen i e-boks, der indeholder yderligere information om muligheder for dokumentation- og indberetning. Hvis du ikke indberetter oplysningerne til tiden, får du i første omgang en indskærpelse fra Miljøstyrelsen, og indberetter du stadig ikke, kan Miljøstyrelsen udstede ugentlige tvangsbøder.
- Følgende ovne og pejse er undtaget fra ejerskifteordningen: Kakkelovne, masseovne, pillefyr, halmfyr, åbne ildsteder/pejse, brændekedler, brændekomfurer opbygget på stedet, Indmurede pejseindsatse, hvor udskiftning eller nedlæggelse kræver væsentlige konstruktionsmæssige ændringer omkring fyringsanlægget, brændeovne og pejseindsatse i fredede bygninger samt antikke brændeovne produceret før 1920.
- Lovændringen træder i kraft 1. august 2021
Kilde: Miljøministeriet
Fra 1. august 2021 er det ikke længere tilladt at beholde en gammel brændeovn fra før 2003, når du køber bolig med en sådan brændeovn. Senest et år efter skal den være nedlagt eller erstattet med en ny brændeovn.
Det har Folketinget vedtaget i en ændring af lov om miljøbeskyttelse. Lovændringerne træder i kraft 1. august 2021.
Lovændring om brændeovne skal begrænse partikelforurening
Baggrunden for lovændringen er et mål om at forbedre luftkvaliteten og begrænse partikelforureningen fra fyringsanlæg i Danmark
- Hvert år dør tusindvis af danskere for tidligt af luftforurening. Vi ved, at brændeovne står for en stor del af forureningen med skadelige partikler, der kan give både hjertekarsygdomme og luftvejslidelser.
- Vi skal bekæmpe luftforureningen både i de store byer og på villavejene i alle dele af landet. Derfor sætter vi nu ind over for de ældre brændeovne, fordi de udleder op mod fem gange så mange partikler som en ny brændeovn. Det er et forsøg på at få nogle af de ældre brændeovne ud og samtidig gøre det overskueligt, for når man er i et boligskifte, skal man alligevel tage stilling til og udskifte en række ting, siger miljøminister Lea Wermelin.
Netop i 2003 kom der en ny europæisk standard, der skærpede kravene til partikeludledning fra brændeovne.
DAPO bakker op om lovændring om brændeovne
Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne, DAPO, anerkender, at der er et problem med partikelforureningen fra især gamle brændeovne, og hilser lovændringen velkommen.
- Siden 2005 er der sket en markant teknologisk udvikling, som har gjort danske brændeovne miljømæssigt førende i Europa. En moderne brændeovn udleder i dag 70 % færre partikler, end en moderne brændeovn gjorde i 2005. Derfor vil det have stor miljømæssig effekt at få de ældste brændeovne taget ud af brug – og meget gerne erstattet af nye, sagde DAPO’s formand, Carsten Bach, da lovforslaget blev præsenteret.
Fyr rigtigt op og begræns partikelforurening
Fagekspert i Videncentret Bolius, Tue Patursson, peger også på, at du selv kan reducere forureningen ved at fyre rigtigt op.
- Det er ofte den, som betjener brændeovnen, som er udslagsgivende for, hvordan forureningen er inde og ude. Det er afgørende, at der tændes rigtigt op, benyttes godt tørt brænde og sørges for ordentlig lufttilførsel. Man kan i dag købe brændeovne, som betjent forkert, formentlig vil forurene mere end en korrekt betjent brændeovn fra 2003, siger han.
19.000 gamle brændeovne skrottet i skrotningsordning
Frem til og med 2020 var der en skrotningsordning for brændeovne fra 1994 og før, hvor man fik et tilskud på 2.215 kr., hvis brændeovnen blev skrottet. Siden ordningen igen trådte i kraft 4. februar 2019, er der blevet skrottet ca. 19.000 brændeovne, vurderer Miljøstyrelsen. Skrotningsordningen har dog været så populær, at puljen er opbrugt, og det er derfor ikke længere muligt at ansøge om tilskuddet.
Hvordan finder man ud af alderen på brændeovnen?
Hvis der ikke er en kvittering fra den gang, brændeovnen blev købt, kan det være svært at se eller finde ud af, om en brændeovn er fra før 2003 eller ej.
På nogle brændeovne kan du bag på ovnen se, hvornår den er produceret. Hvis der er et mærke på brændeovnen, kan du henvende dig til en forhandler eller en producent, der muligvis kan hjælpe dig med at aldersbestemme din ovn.
I de tilfælde skal du indhente en erklæring fra skorstensfejeren, som skal sendes til Miljøstyrelsen sammen med anden relevant dokumentation, og så afgør Miljøstyrelsen, om brændeovnen er omfattet af ordningen eller ej.
Omkring 260.000 af de ca. 700.000 brændeovne i Danmark skønnes at være produceret før 2003.
Rådet for Grøn Omstilling: Der skal flere love om brændeovne
Der kan komme flere nye lovforslag om brændeovne, og det mener Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling (tidligere Det Økologiske Råd), at der bør.
- Det er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok. Da selv nye brændeovne forurener rigtig meget, havde vi meget hellere set en udfasning af brændeovne ved ejerskifte, så vi kan få røgen ud af boligområderne, lige som vi har fået røgen ud af fly og tog. Folk skal med sindsro kunne stille barnevognen i haven, så den lille kan sove uden frygt for naboens røg, og hænge deres vasketøj op udenfor, uden at det kommer til at stinke af røg. Det må være målet i den grønne omstilling, sagde Kåre Press-Kristensen, da lovforslaget blev præsenteret.
Kommuner bør kunne forbyde brændeovne
Fyringsanlæg til brændefyring (inklusiv pillefyr, brændekedler mv.) står for ca. halvdelen af den danske partikeludledning ifølge data fra DCE fra Aarhus Universitet i marts 2020.
Derfor mener Kåre Press-Kristensen, at der bør skrappere midler i brug. Han foreslår, lige som Københavns tidligere overborgmester, Frank Jensen, at kommunerne skal kunne forbyde nye brændeovne i bygninger, der allerede har klimavenlig varmeforsyning.
- Der, hvor vi bor tæt sammen, går det altså ikke med alt det røg. I nye huse med mekanisk ventilation bliver brænderøg suget ind i husene, og det er jo urimeligt. Tidligere undersøgelser fra København viser, at en brændeovn i snit koster 15.500 kr. om året i helbredsskader, især fordi folk bliver syge og må blive hjemme fra arbejde. I København står brændeovne for 0,4 procent af varme-energiforbruget, og hvis vi slukker dem, kan vi opnå en meget større reduktion af partikelforureningen, end hvis man forbyder hele vejtrafikken.
- Brændeovne er noget af det mest hyggelige, der eksisterer, og jeg synes selv, det er kanonhyggeligt. Men man kan altså godt hygge sig uden brændeovne, og der findes altså også knaldgode elpejse og gaspejse, mener Kåre Press-Kristensen.
Afgift på brug af brændeovne
Rådet for Grøn Omstilling foreslår også en afgift på, hvor mange timer man fyrer i brændeovnen. Det skal måles ved, at der sættes en temperaturmåler i skorstenen, som tæller det antal timer, der fx er over 60 grader.
