Spørg Bolius
Ny isolering mod uopvarmet loftrum - hvordan med dampspærre og hvilken type isolering skal vi vælge?
Hej Bolius,
Vi bor i et hus fra slut 1970’erne med uudnyttet loftsrum. Al isoleringen i loftsrummet skal fjernes grundet
asbestforurening fra et tidligere bølgeeternittag.
I den forbindelse skal loftsrummet isoleres på nyt hvilket leder til mig spørgsmål for hvad skal man vælge? Det skal nævnes at dampspærren i den ene ende af huset er lavet af alukraft og i den anden ende plastik. Den ligger stedvist løst og er ikke tæt. Så jeg har forhørt mig hos et par tømrer om man kan lave ny damspærre oppe fra.
Svaret er at det enten ikke er muligt og det ikke betyder noget om den er tæt, eller at man skal lægge 50mm hårde batts, dampspærre og 250mm bløde batts og at den skal være tæt. Hvilket gør mig forvirret? Hvad mener i?
Herudover kommer spørgsmålet om man skal vælge batts eller granulat når man skal isoleret et uudnyttet loft fra bunden?
Jeg vil jo helst ikke have granulat ned i stuen hvis jeg skal bore ud til spots. H
åber i kan give et par råd med på vejen.
Mvh Jesper
Hej Jesper
Med dine spørgsmål berører du nogle ”aktuelle” emner. Dels behovet for en dampspærre og hvilket isoleringsmateriale du skal vælge.
Med et vandret loft, som dit, viser de nyeste undersøgelser, at en dampspærre ikke er nødvendigt, så længe loftet er tæt. Ønsker man ikke at montere en dampspærre ved efterisolering, skal dette altså undersøges først og sikres. Ellers er reglen at dampspærren højst må være placeret 1/3 oppe i isoleringslaget. Så er der tilsammen være 300 mm isolering, må den ikke sidde højere oppe end 100 mm.
At der er to dampspærrer (den gamle alu-kraft og en ny) har ikke nogen betydning, så længe den tætte og øverste dampspærre stadig højst er placeret 1/3 oppe i konstruktionen.
I mange tilfælde kan det godt lade sig gøre, at lave det oppe fra, men det afhænger selvfølgelig af den konkrete konstruktion.
Læs mere om dampspærre her: Fakta Dampspærre
I forhold til selve isoleringsproduktet, har vi i mange år haft tradition for at bruge mineraluld (stenuld eller glasuld). Vi er dog nødt til at bryde disse traditioner. Der er nemlig to sider, som produktet forholder sig til ”energi” på.
En ting er, hvad du kan spare af energi, ved at efterisolere. Men der er også brugt energi på at producere og transportere produktet. Og her findes der en række andre produkter, som i stedet kunne bruges. Du opnår stort set den samme varmebesparelse, men der bruges væsentlig mindre energi til produktet. Der udledes altså mindre CO2 i produktionen.
Det kan fx være papirisolering eller træfiberisolering. Ud over en lavere CO2 udledning har de også bedre fugttekniske egenskaber sammenlignet med fx mineraluld.
Læs mere her: Hvad er CO2? Forstå, hvorfor vi skal forholde os til CO2-udledning i boligen
Hvor det er muligt, vil jeg altid anbefale, at isoleringen udlægges som granulat, da det vil fordele sig bedre omkring samlinger og overgange i tagkonstruktionen. Selvom dampspærren ikke er placeret lige under loftsbeklædningen, skal du ikke være nervøs for, at det drysser ned med granulat.
Jeg håber, dette var et svar, du kan bruge.
Held og lykke med projektet.
Med venlig hilsen
Henrik Bisp
Fagekspert, Arkitekt MAA, Tømrer
Henrik er fagekspert indenfor arkitektur, byggeteknik og huseftersyn. Han er uddannet tømrer, arkitekt MAA, bygningssagkyndig og energikonsulent.
