Selvom mange afliver fx bananfluer, hvepse og dræbersnegle med væsker, har det faktisk været ulovligt indtil 2021. Men nu er det tilladt – flere eksperter fraråder dog fortsat drukning af såkaldte hvirvelløse dyr. Foto: iStock.
Eddike. Øl. Sodavand.
I bund og grund harmløse væsker. Men brugt på den rette måde kan de dræbe – fx insekter og snegle.
Men tidligere var det slet ikke lovligt at aflive insekter og snegle ved drukning. Det er ikke humant. I den forhenværende dyreværnslov blev der ikke skelnet mellem forskellige dyr, og derfor var dræbersnegle og hvepse underlagt samme regler som katte og marsvin.
Men fra årsskiftet 2021 ændrede det sig. Her trådte en ny dyrevelfærdslov i kraft. Og den gør det tilladt at drukne såkaldte hvirvelløse dyr - herunder dræbersnegle, hvepse og myrer.
Disse dyr må du drukne
Hvilke dyr, der helt specifikt gemmer sig under betegnelsen hvirvelløse dyr, har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke en opgørelse over. Men i loven er ”insekter og snegle” nævnt som eksempel, hvor følgende må tænkes at indgå:
- Hvepse
- Bananfluer
- Fluer
- Myrer
- Bladlus
- Larver
- Mider
- Dræbersnegle
- Voldsnegle
Det er først blevet lovligt at bruge eddikefælder, hvor du drukner bananfluer, fra 1. januar 2021. Foto: Colourbox.
Vælg drukning som sidste udvej
Det betyder, at du kan bruge eddikefælder til bananfluer eller ølfælder til dræbersnegle.
Og så alligevel. For du skal skåne dyr – uanset hvilket – for undgåelig smerte og lidelse ved aflivning. Det står i bekendtgørelsen for aflivning af dyr, som fortsat vil gælde trods den nye lov.
Derfor skal drukning være din sidste udvej. Ligesom aflivning også er.
- Drukning bør altid være sidste udvej, så hvor det er muligt bør dyrene uanset art aflives hurtigt og humant. Men det er endnu bedre at forebygge, så du helt kan undgå aflivning, siger Berit Rørbøl, haveekspert i Videncentret Bolius.
At det ikke længere vil være ulovligt at drukne alle dyr, vækker bekymring hos Dyrenes Beskyttelse.
- Vi er kategorisk imod drukning af dyr. Så det er en forringelse af loven, da alle dyr ikke længere er omfattet af forbuddet, siger Søren Kent Pedersen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.
Fra dyreværnslov til dyrevelfærdslov
Den nye dyrevelfærdslov handler selvfølgelig ikke kun om aflivning af dræbersnegle og insekter. Det er faktisk kun én enkelt paragraf ud af 75.
Det overordnede koncept for den nye lov er, at dyr fremover ses som sansende og følende individer. Og med den ændring skal det efter hensigten blive nemmere for Folketinget og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri at lave ændringer, der tilgodeser dette.
- Der er rigtig gode momenter i den nye lov. Den har til formål at fremme god dyrevelfærd, hvor alle dyr – også hvirvelløse – betragtes som sansende, siger Søren Kent Pedersen.
Loven har derfor større betydning for landbruget og erhvervslivet end for den enkelte private dansker.
ID-mærkning af katte kan være på vej
Men loven kan alligevel få betydning i de private hjem. For det første, må du som nævnt fremover gerne drukne hvepse, bananfluer, dræbersnegle og dets lige, men derudover giver loven hjemmel til især én betydningsfuld ændring.
Nemlig ID-mærkning og registrering af dyr – ud fra dyrevelfærdsmæssige hensyn. Her bliver katte nævnt som en mulighed, hvilket ifølge dyreværnsforeningen Anima kan medføre færre herreløse og uønskede katte.
Den del er som nævnt ikke skrevet ind i loven – men kan blive det. Det er derfor heller ikke sikkert, hvordan mærkningen skal foregå – og om den skal gælde alle katte i Danmark. Men det kan resultere i ekstra arbejde for alle nuværende og fremtidige katteejere.
