Spørg Bolius

Naboen siger, at jeg skal klippe begge sider af hækken – er det rigtigt?

Hej

For ca. 15 år siden halverede min nabo vores fælles hæk, som formentlig stod i skel. Dermed blev den til ‘egen’ hæk?

Naboen klippede forsat hækken på sin side, og jeg på min side + toppen. I sommers reducerede naboen igen hækken, indtil vi påtalte dette. Det gjorde hækken meget gennemsigtig, og vi mente ikke, de var i deres ret til dette og bad dem om at sætte afskærmning pga indkikket.

Naboen mener nu, det er min hæk, og jeg skal klippe på begge sider. Er det mig, der skal klippe begge sider?

Bh Tommy

Kære Tommy.

Hvis det er fælles hæk, betyder det, at I som naboer skal deles om vedligeholdelsen og være enige om ændringer. Og den ene part må så ikke fjerne hækken uden, at I er enige, og det er helt klart aftalt mellem jer.

Om det er en fælles hæk kommer an på en vurdering iht. hegnsloven. Forskellige forhold  kan have betydning – både placering i forhold til skel, hvem der har etableret hækken, hvem der har vedligeholdt m.v.. Læs mere her: Hæk og hegn i skel - her er de vigtigste regler

Ved egen hæk står man selv for vedligeholdelse på begge sider, og må gerne fjerne hækken – men skal dog i de fleste tilfælde varsle naboen 4 uger inden.

Hvis I kommer ud i en tvist, som I ikke selv kan afgøre, kan det være nødvendigt med et hegnssyn. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden