Græs er noget af det i haven, der tåler allermest tørke. Selvom hele plænen er gul og vissen, skal der normalt ikke meget vand til, før den atter bliver grøn. Foto: Kim Gregersen
Hvad er klimanormaler og vejrekstremer?
Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Både temperatur, solskinstimer og nedbørsmængde registreres. Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret inden for en periode på 30 år. Det kaldes klimanormalen.
Ekstremt vejr dækker over rekorder for temperatur, nedbør, solskin og andre meteorologiske ekstremer, fx lufttryk, vindhastighed og vandstand. Registreringerne er foretaget siden 1874, for soltimer dog først fra 1920.
Som haveejer kan bekymringerne stå i kø, når vejret driller os. For når tørkeindekset ser ildevarslende ud allerede i marts, juli skyller væk i det ene skybrud efter det andet, og græsset stadig gror langt ind i november, krydser vi fingre for, at vores haver kan klare de enkeltstående afvigelser fra normalen.
Der har altid været afvigelser fra normalen, når vi kigger på temperatur og nedbør, men i takt med, at klimaet ændrer sig, ændrer klimanormalen sig også. Vi kan opleve afvigelserne mere ekstreme, og de kan have en større effekt på plante- og dyrelivet i haverne.
På årsbasis får vi i gennemsnit mere vand i dag end for bare 20-30 år siden, men den øgede mængde nedbør er fordelt på færre dage. Det vil sige, at vi har flere dage uden nedbør, og det øger risikoen for tørke.
Tørke hæmmer væksten i din have
Når tørken så rammer, tørster planterne, og jo længere den varer, jo større risiko er der for, at de tager varig skade eller går helt ud. Tørke i foråret kan bl.a. hæmme planternes skudvækst og blomstring, og på den måde ødelægge et helt års vækst og frugtsætning.
I varme somre, hvor fordampningen er størst, kan en lang tørkeperiode have katastrofale følger, og selv store, veletablerede planter bukker under og går ud, da de simpelhent ikke kan trække nok vand fra de tørre jorde
Men en lang og unormal varm sommer kan også give nye oplevelser. Varm luft sydfra kan fx få sjældne gæster til at besøge vores danske haver. I sommeren 2022 fik vi bl.a. besøg af tømrerbien, der normalt lever længere sydpå.
Husk her, at havens dyr har særligt brug for frit vand i de varme og tørre perioder, hvor vandhuller m.m. kan tørre ud.
Langvarig regn efter en lang tørkeperiode kan gøre problemerne større i haven, da regnen så vil have sværere ved at trænge ned i jorden. Foto: Carsten Iversen
Klimaændringer giver skybrud og masser af vand
Det er ofte vores boliger og bygninger, vi bliver urolige for, når der kommer skybrud eller store mængder vand. Vi kan bl.a. opleve vand i kælderen og vandskader på fundament. Vandet kan enten løbe direkte ind eller ned i vores boliger, eller kloakkerne kan blive overbelastede og flyde over med såkaldt brunt vand.
Det er sjældent, at vores planter tager skade af de store regnmængder, men i tilfælde, hvor vandet ikke kan løbe væk efterfølgende, men stuver sig op omkring planterne i længere tid, kan både selve planten eller rødderne rådne, og planterne dør.
For meget kulde – eller for lidt
Frost og kulde eller mangel på samme kan lave kuk i kalenderen hos planter. Hvor nogle arter reagerer på mængden af dagslys, reagerer andre på temperaturen.
Men udebliver frosten, eller lader den vente på sig, kan det ske, at en fremskydning eller blomstring slår fejl. Enten udebliver spiringen, eller den begynder for tidligt. Kommer der så efterfølgende frost, kan det skade planterne.
Efter en mild vinter kan vi også opleve flere skadedyr i haverne, da frosten normalt vil tage livet af nogle af de overvintrende skadevoldere.
Det kan blive lettere at dyrke eksotiske planter som ferskner i Danmark, hvis temperaturen bliver højere. Foto: Colourbox
Nye arter i haven – andre forsvinder
På sigt vil klimaændringerne ændre på, hvilke planter der kan og vil trives i vores haver. Nye arter vil komme til sydfra, efterhånden som vores klima bliver varmere, men vi vil også opleve, at nogle arter vil få svært ved at klare de stigende temperaturer, de milde vintre og det ændrede regnmønster.
Nogle af vores hjemmehørende arter vil blive drevet længere nordpå, men også et træ som rødgran, som vi har dyrket i Danmark i knap 300 år, vil have svært ved at klare de stigende temperaturer og lange tørre perioder, da det i forvejen står lige sydligt nok i forhold til træets naturlige voksesteder.
Trods den stigende middeltemperatur skal vi dog stadig være opmærksomme på at beskytte de sarteste af de eksotiske planter mod kulde, da vi trods alt endnu ikke har haft en vinter uden frost. Der er bare færre dage og nætter med frost i løbet af vinteren, og de er fordelt over en kortere periode.
Tømrerbien er en sjælden gæst fra de varmere himmelstrøg, som vi måske vil se oftere de kommende år.
Brug bunddække, store træer og regnbed
På grund af de vejrekstremer, vi oplever, skal vi måske begynde at tænke lidt anderledes i vores indretning af haverne. Mere bunddække og skygge fra store træer kan holde bedre på fugten i jorden i de varme og solrige perioder, og regnbede eller anden opsamling af regnvand kan måske sikre os mod vandskader ved skybrud.
Færre fliser og andre belægninger kan sikre en bedre nedsivning af regnvandet, så det ikke løber til kloakken eller i kælderen, og en mere robust og tørketolerant beplantning kan bedre stå imod perioder med tørke. Med klimaændringerne og de større udsving i forhold til klimanormalen må vi nok indstille os på, at nogle af de gode gamle haveråd og gøremål må justeres, gentænkes eller måske skrives helt om.
