- Vi har aldrig valgt, at vi ville være den slags forældre, der samsover med deres børn. Det viste sig bare at være en nødvendighed, og så blev det sådan, siger Kristoffer Gottlieb Ringsmose.
Han har sammen med Mette Gottlieb Ringsmose tre børn, der alle sover i sengen hos dem.
– Vores datter, Cleo, kom syv uger for tidligt, og derfor havde hun ekstra meget brug for hud til hud-kontakt. Og det behov blev hun ved med at have, indtil hun var cirka to et halvt år gammel. Det er derfor, vi siger, at vi ikke valgte det. Vi fik bare et barn, der havde behov for at have os tæt på om natten.
Samsovning på en sikker måde
Mette undersøgte nøje, hvordan samsovning kunne fungere på en sikker måde.
– Jeg havde læst, at barnet skal have plads, og der skal være ventilation omkring det, så Cleo startede med at sove i en tremmeseng, hvor tremmerne var taget af på den ene side, og så lå jeg lige ved siden af hende.
Da hun var cirka halvandet år, kom hun over i sengen til os, men stadig yderst og med egen dyne, fortæller Cleos mor.
Pladsproblemer i sengen
Den lille familie havde fundet en løsning, der fungerede for dem. Men så kom tvillingerne, Otto og Hugo.
– I begyndelsen havde de hver sin tremmeseng på hver side af sengen. Men de skulle hele tiden ammes, og så var der bare ikke rigtig plads til mig i sengen. Samtidig havde Mette brug for min hjælp om natten, så det endte med, at jeg sov på en madras på gulvet i et år, fortæller Kristoffer, der var meget skeptisk, første gang Mette præsenterede ham for idéen om at få en stor samsovningsseng.
– Sengen var mit og Mettes område, syntes jeg. Men efter et år på madrassen ville jeg bare gerne sove i en rigtig seng. Og så har det faktisk vist sig at blive en rigtig god løsning for os. Nu får alle sovet godt og i en ordentlig seng, siger han.
Alle sover godt i den nye seng – også Mette.
– Jeg skal ikke op og gøre noget, når børnene er urolige, men kan bare lige lægge min hånd på deres mave og berolige dem, og så sover vi videre. Det betyder rigtig meget, at man ikke skal op og tænde lys for at trøste, fortæller hun.
Barn bestemmer selv, hvor hun vil sove
Efter tvillingernes ankomst har Cleo dog fået sin egen seng.
– Det er vigtigt for os, at det ikke er noget, vi pådutter vores børn. Derfor har Cleo også fået sin egen seng, som står i værelset ved siden af vores. Vi spørger hende, hvor hun vil sove, og ofte vælger hun at sove for sig selv, siger Kristoffer.
Tvillingerne og Cleo bliver puttet på forskellige tidspunkter, og den udfordring skulle familien lige finde en løsning på.
– Hvis Cleo skulle puttes i samme seng lidt senere, ville vi vække dem. Nu ved Cleo, at hvis hun skal puttes med godnatlæsning, bliver det i hendes egen seng. Hvis hun skal puttes i den store seng, er vi stille, forklarer Mette.
Stor seng er et legerum for familien
Den store seng har også skabt nye legemuligheder for familien.
– Det havde vi ikke tænkt over, men den er blevet et ekstra legerum. Vi kan også sidde hele familien i sengen og læse historie. Det er hyggeligt, siger Mette.
Mette og Kristoffer fandt en løsning, der fungerede for dem, men hver familie må finde sin vej til en god søvn, understreger de.
– Jeg kan kun opfordre andre til at prøve det af. Jeg var meget skeptisk i starten, men lige nu synes jeg, det er en god og hyggelig løsning for os. Det kan være, at børnene har helt andre behov om et år, og så må vi forholde os til det. Det handler om at finde den løsning, der passer til familien, og så ikke tænke så meget over, hvad andre mener er rigtigt eller forkert, siger Kristoffer.