Mange grundejere kan selv bestemme om de vil slå græs – selvom grundejerforeningens regler siger noget andet

Grundejere i mange områder af landet føler sig pressede til at slå græs på bestemte tidspunkter. Særligt i sommerhusområder, hvor der gerne er regler for, hvor ofte man skal slå sit græs, skriver DR.

Og det er et problem, for naturen er presset og alt for trimmede haver kan sætte den yderligere under pres, da insekter, fugle og andet, der mangler plads, har brug for grønne åndehuller, siger Therese Nissen, der er biolog i Danmarks Naturfredningsforening til DR.

Men faktisk er det de færreste grundejerforeninger, der har ret til at regulere, hvad medlemmerne kan gøre og ikke gøre på deres egen matrikel, siger Christina Kaaber-Bühler, direktør og naturvejleder i Foreningen Vild Med Vilje, til Videncentret Bolius.

– Det er kun meget få grundejerforeninger, som har en formålsparagraf i deres vedtægter, der giver foreningen hjemmel til en foreningsvedtægt, der kan pålægge matrikelejere at vedligeholde af deres ejendom, siger hun.

Tjek den oprindelige vedtægt i grundejerforeningen

– Mange grundejerforeninger ændrer deres vedtægter i mere eller mindre god tro, uden der kan findes hjemmel til det. Det er desværre en udbredt misforståelse i Danmark, at et flertal i en grundejerforening altid kan bestemme hvad de vil, blot der er ’kvalificeret’ flertal, siger Christina Kaaber-Bühler. 

Og det understøtter Advodan i Helsingør. Advokatvirksomheden, der blandt meget andet specialiserer sig i fast ejendom henviser til, at det udelukkende er de regler vedrørende grundejernes egne matrikler, der står i grundejerforeningens oprindelige vedtægt, som er gældende. 

Det betyder, at grundejerforeningen ikke løbende kan tilføje regler, der ændrer den enkelte grundejers råderet over egen matrikel – medmindre de nye regler er enstemmigt vedtaget. For at en regel kan klassificeres som enstemmigt vedtaget, skal samtlige grundejere i foreningen stemme for den nye regel. Hvis alle i grundejerforeningen stemmer for den nye regel, er den lovmæssigt gældende, ellers ikke. 

– Du kan sammenligne det med en boligejer, der ønsker at udleje sin bolig. Måske står der i din ejerforenings vedtægter, at du kan udleje din bolig. Men nogle naboer synes måske, at det er irriterende med forskellige lejere i tide og utide, så ejerne i ejerforeningen går sammen og vil gerne stille forslag til, at man ikke må udleje sin bolig. Det bliver vedtaget på generalforsamlingen af et kvalificeret flertal. Men den vedtægt er ugyldig, fordi en sådan ændring kræver, at samtlige ejere har stemt ja til forslaget, forklarer Advodan.

Formuleringer i grundejerforenings vedtægter kan gøre forskel

Hvorvidt en grundejerforenings vedtægt holder i retten – i bogstavelig forstand – kommer også an på formuleringerne i vedtægten, som altid tolkes såkaldt indskrænkende. Når en vedtægt tolkes indskrænkende, betyder det, at man i retten ikke udvider fortolkningen til at indeholde mere, end der helt bogstaveligt står i vedtægten. 

Teksten i en vedtægts formålsparagraf kan være så uklar, at det bliver svært for grundejerforeningen at forlange eksempelvis græsslåning med en bestemt frekvens, hvis ikke dette står meget klart i vedtægten.

– Måske står der i formålsparagraffen, at ”vi i grundejerforeningen påser, at grundejernes haver til enhver tid fremstår pæne og ordentlige”. For grundejerforeningen betyder det måske, at grundejerne skal slå græs på bestemte tidspunkter, men det er ikke præcist formuleret sådan. Hvis grundejeren er uenig, så er næste skridt at gå i retten, og sådan en sag bliver svær at vinde for grundejerforeningen, vurderer Advodan.

Grundejerforeninger med frivilligt medlemskab

I nogle grundejerforeninger er det frivilligt, hvorvidt du vil være medlem. Bliver du i en sådan grundejerforening pålagt eksempelvis græsslåning, kan du blot melde dig ud af grundejerforeningen, hvis du ikke ønsker at efterleve reglen.

Hvor finder jeg min grundejerforenings vedtægter og formålsparagraf?

Du har sandsynligvis modtaget grundejerforeningens vedtægter, da du overtog din bolig, men det er ikke nødvendigvis de oprindelige vedtægter. Din grundejerforenings oprindelige vedtægter, kan du ofte finde i tingbogen, men det er ikke sikkert, at de ligger her, og så må du lede videre. 

Nogle gange findes vedtægten på en byggesag. Du kan muligvis også finde vedtægterne på din grundejerforenings hjemmeside. De oprindelige og dermed gældende vedtægter skal dateres til grundejerforeningens oprindelse. Formålsparagraffen er indledningen til vedtægterne.

Sådan ændrer du vedtægterne i grundejerforeningen

Hvis du ønsker at ændre din grundejerforenings vedtægt vedrørende din private matrikel, skal du stille et forslag om ændringen til din grundejerforening. Herefter skal ændringen enstemmigt vedtages. Ønsker du en ændring vedrørende fællesarealer i grundejerforeningen, skal dit forslag blot vedtages af et flertal.

Reglerne kort: 
Her kan grundejerforeningen bestemme, hvornår du skal slå græs

• Oprindelig vedtægt: Reglen står i grundejerforeningens oprindelige vedtægt.
• Enstemmig vedtægt: Hvis reglen ikke står i den oprindelige vedtægt, kan en ny regel indføres, men kun, hvis den bliver enstemmigt vedtaget, dvs. at samtlige grundejere i foreningen har stemt for den nye regel.
• Indskrænkende tolkning: Reglen skal desuden være formuleret, så den ikke kan tolkes indskrænkende.