Naboskab: Min lånehund har åbnet en ny verden for mig

– Må man hilse?
– Øh, hva'beha'r? fremstammer jeg.
– Ja, må man hilse?

Det er mig, der famlende svarer en nabo, jeg møder. Som jeg godt kender af ansigt, men som jeg ikke har talt med tidligere. Jeg har lige fået mig en lånehund, som jeg går tur med, og en helt ny verden har åbnet sig med hyggelige snakke med nye naboer i en større radius fra mit hus. Fælles for dem er, at de selvfølgelig også har hund, og ”må man hilse?” – der var helt fremmed for mig – er en helt fantastisk samtalestarter, erfarede jeg hurtigt. Hundene hilser, og vi naboer får os en sludder.

Først om hundene, og kan hundene finde ud af det sammen, breder snakken sig hurtigt til alt muligt andet.

Vi sætter i dette magasin fokus på naboskabet. For naboskabet har en meget stor betydning for vores trivsel. Vi har adskillige gange hørt, hvor vigtige sociale relationer er for vores velbefindende, og tilsvarende ved vi også, hvor invaliderende både ensomhed og konflikter over hækken eller i opgangen kan være.

Alligevel ser vi desværre ud til ikke at pleje vores naboskab, som vi burde. I vores årlige undersøgelse ”Danskerne i det byggede miljø”, som vi i Videncentret Bolius laver sammen med foreningen Realdania, kan vi se, at især det rigtig gode naboskab, hvor vi har tætte sociale relationer, tørrer en smule ind år for år. Vi har færre aktiviteter med hinanden, og vi taler med færre naboer, end vi gjorde tidligere.

De fællesskaber og relationer, der opstår og gror rundtom i kvartererne og nærmiljøerne, udgør ellers et helt særligt enzym i vores samfund, der er vigtigt for os i relation til der, hvor vi bor, og til de mennesker, vi er omgivet af. Men er der da livskvalitet i godt naboskab? Svaret er et ret klart ja. Hvis vi igen kigger i vores årlige undersøgelse, kan vi se, at er man meget tilfreds med naboskabet i området, hvor man bor, så er man generelt set også mere tilfreds med livet. Sagt på en anden måde: Var vi en nation af danskere, der var meget tilfredse med vores naboer, ville vi igen være det mest lykkelige folk i verden.

Der er derfor alle mulige god grunde til at vande, gøde og dyrke det gode naboskab. Og mig? Jeg elsker mine gåture med lånehunden, nyder de nye relationer og er blevet helt god til selv at spørge ”må man hilse?”

God læselyst!

Kristine Virén, formidlingschef