Hvilke godkendelsesordninger for byggematerialer findes der?
Der findes et hav af mærknings-, kontrol- og godkendelsesordninger for byggematerialer. Nogle mærker er lovpligtige, andre er frivillige, og nogle mærker fortæller dig om materiales styrke, mens andre fortæller dig om miljøpåvirkningen.
Her forsøger vi at skabe et overblik over de forskellige ordninger.
Lovpligtige mærker for byggematerialer
Der er overordnet to lovpligtige regelsæt, som byggematerialer skal overholde:
Bygningsreglementet, som fastsætter de danske krav til byggeri.
Byggevareforordningen, som sætter rammen for markedsføring af byggevarer på det indre marked i EU, herunder reglerne for CE-mærkning af byggevarer.
Der er en lang række kontrol- og godkendelsesordninger, man skal tage højde for, når man benytter bygningsmaterialer. Blandt andet stiller Bygningsreglement for småhuse en række krav til, hvilke materialer der må benyttes. Foto: Torben Klint
Bygningsreglementet
Bygningsreglementet stiller en række krav til byggematerialer, der bruges i bestemte sammenhænge, bl.a. som udvendige materialer, tagbelægninger, facader og i de bærende konstruktioner inde i huset, etageadskillelser m.m. Det drejer sig bl.a. om krav til materialernes styrke, brandsikkerhed og påvirkning af sundheden.
Byggematerialer, der er omfattet af bygningsreglementets krav, skal være godkendt af Trafik, Bygge og Boligstyrelsen.
Dansk Standard (DS) udgiver en række standarder og normer, som bl.a. gælder for byggematerialer. Disse standarder og normer lægger sig tæt op ad reglerne i bygningsreglementet og fungerer som en konkretisering af reglerne på bestemte områder, fx konstruktioner og installationer.
Den europæiske CE-mærkning
Op mod 80 procent af alle byggevarer CE-mærkes. Mærket sikrer, at byggevarer deklareres på en ensartet måde.
CE-ordningen er en europæisk mærkningsordning, som primært er til for at sikre fri og lige adgang til det europæiske marked, og mærket fungerer som en slags "rejsepas", som gør det tilladt at markedsføre og sælge et produkt i hele EU.
CE-mærket er altså ikke et kvalitetsstempel, og det fortæller heller ikke om en byggevare er egnet til en bestemt anvendelse i byggeriet.
At et byggemateriale er CE-mærket betyder, at der er udarbejdet en ydeevnedeklaration, som er baseret i henhold til EU’s regler, og at byggevaren overholder visse krav til sikkerhed, sundhed og miljø.
Læs mere om CE-mærkning på Dansk Standards hjemmeside.
"Keymark" er et europæisk kvalitetsmærke, der bygger oven på CE-mærket. Et byggemateriale mærket med Keymark skal leve op til en række udvidede krav i forhold til den europæiske CE-standard og kontrolleres af en uvildig tredjepart.
Frivillige mærker og kontrolordninger for byggematerialer
Der findes en lang række frivillige kontrolordninger for byggevarer, der skal dokumentere, at produkterne lever op til kravene i bygningsreglementet og fra Dansk Standard eller de europæiske krav. De virksomheder, der frivilligt har tilmeldt sig en af disse kontrolordninger, får af en uvildig instans kontrolleret og godkendt, at deres byggevarer opfylder de relevante krav og standarder på området.
MK- og VA- godkendelse
Nogle byggevarer får i dag en såkaldt MK-godkendelse (Materialer og Konstruktioner) eller en VA-godkendelse (Vand- og Afløbsinstallationer). Godkendelserne sikrer blandt andet, at produktet egner sig til formålet, og at det opfylder kravene i det danske bygningsreglement.
I Danmark står ETA-Danmark A/S for at administrere disse ordninger for Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Læs mere om MK-godkendelse og VA-godkendelse.
Betonvare Kontrollen (BVK) og Trekantmærket
Betonvare Kontrollen er en kontrolordning for brugere og producenter af betonvarer, fx afløbsrør og -brønde, belægningssten og betontagsten. Fabrikker, der er tilsluttet BVK-ordningen, skal leve op til en række krav, blandt krav til vejr- og frostbestandighed. Gør de det, får produkterne tildelt BVK's Trekantmærke.
Læs mere om BVK og Trekantmærket.
Dansk Murstenskontrol
Dansk Murstenskontrol er en frivillig kontrolordning, som er dannet af virksomheder, der fremstiller mursten og murværkselementer. Ordningen kontrollerer, at produkterne opfylder både europæiske og danske krav til murværkskonstruktioner. Under samme ordning findes der også kvalitetssikring af byggesten og mørtel.
Læs mere om kontrollen med mursten, byggesten og mørtel.
DUKO
Dansk Undertagsklassifikationsordning DUKO er etableret af en række aktører inden for byggeriet, blandt andet Dansk Byggeri og Statens Byggeforskningsinstitut og administreres i dag af Nordjysk Bygningssyn. DUKO er en uvildig klassifikation af undertagsmaterialer og dampspærresystemer og deler produkterne op i forskellige anvendelsesklasser, alt efter hvordan de skal anvendes, og hvor hårdt de vil blive belastet.
Læs mere på hjemmesiden hvor bygherrer og professionelle inden for byggeriet ret nemt kan klikke sig frem til den rigtige undertagsløsning.
Energimærkningsordningen for vinduer
Energimærkningsordningen for vinduer er etableret af Vinduesindustrien efter aftale med Energistyrelsen. Energimærkerne viser på en skala fra A til F, hvor energirigtigt vinduet er, hvor A er bedst og F dårligst. Ordningen gør det nemmere at finde det mest energirigtige vindue. For at overholde bygningsreglementets krav til nye vinduer, skal de være A-mærkede.
Læs mere om energimærkede vinduer .
Dansk Dør Kontrol (DDK)
Dansk Dør Kontrol (DDK) er en frivillig kontrolordning for en række danske producenter af døre. Teknologisk Institut står for at kontrollere, at produkterne fra de tilsluttede virksomheder lever op til de krav til kvaliteten, som ordningen har fastsat.
Læs mere om kontrol af døre.
Dansk Trappe Kontrol (DTK)
Dansk Trappe Kontrol er en kontrolordning for træ- og ståltrapper, som er etableret af Dansk Trappe Fabrikantforening. Alle DTK-mærkede trapper skal leve op til en række krav til kvaliteten. Teknologisk Institut står for at kontrollere, at de virksomheder, der er med i ordningen, opfylder kravene.
Læs mere om kontrol af trapper.
Oliefyrsservicebranchens Registreringsordning (OR)
OR-ordningen skal sikre en ensartet kvalitet af den oliefyrsservice, som de tilsluttede virksomheder tilbyder ejere af oliefyr. Det indebærer, at virksomhederne skal følge en række anvisninger og retningslinjer for oliefyrsservice. Virksomhedernes arbejde bliver stikprøvekontrolleret.
Læs mere om kontrollen af oliefyr.
Der er forskellige kontrolordninger for både træ, beton, mørtel og mursten.
Andre mærkningsordninger for byggematerialer
Ud over de nævnte ordninger findes der andre slags ordninger, der typisk stiller en række krav til produkterne, som ligger ud over lovgivningens krav. Det kan fx være krav til kvaliteten, påvirkning af indeklimaet eller produktets miljøvenlighed.
Miljømærkerne Svanen og Blomsten
Det første officielle miljømærke var den nordiske ”Svane”, som kom i 1989, og få år senere (1992) kom EU-Blomsten, som især retter sig mod det europæiske marked. Når det gælder krav til miljø, kvalitet og sundhed er mærkerne stort set ens. Som forbruger behøver du derfor ikke at bruge kræfter på at finde ud af forskellen på de to mærker.
Når du vælger produkter med Svanen eller EU-Blomsten garanteres du blandt andet:
- At der er stillet miljøkrav til produktet i hele dens livscyklus.
- At der er stillet krav til kemikalierne i produktet.
- At der er stillet krav til produktets generelle kvalitet .
De specifikke krav er tilpasset hver enkelt produktgruppe og service.
Reglerne for de to officielle miljømærker ”Svanen” og EU-Blomsten” er udarbejdet på tværs af landegrænser og brancher og administreres af uvildige instanser.
Læs mere om ordningerne.
Dansk Indeklima Mærkning (DIM)
Indeklimamærket er et dansk mærke etableret i 1993 under navnet Dansk Indeklima Mærkning på opfordring af den daværende boligminister.
Mærket stiller krav til produkters påvirkning af indeklimaet i din bolig og adskiller sig fra mange af de andre miljømærker ved ikke kun at fokusere på kemikaliernes påvirkning under produktionen af produktet, men også under selve brugsfasen af produktet.
Når du køber produkter med Indeklimamærket, betyder det blandt andet, at du er sikret, at:
- Produktet har en minimal afgasning af sundhedsskadelige stoffer.
- At loftprodukter ikke afgiver partikler og fibre i hjemmet.
- At produktet har minimal lugt eller anledning til irriterede slimhinder og hovedpine.
- At der medfølger den rette vejledning til produktet, så den ikke forringer indeklimaet over tid.
Indeklimamærket drives i dag af Teknologisk Institut og er en ikke-kommerciel mærkningsordning.
Læs mere om Dansk Indeklima Mærkning.
Forest Stewardship Council (FSC)
FSC-mærket kom til verden i 1994 og er et globalt miljømærke til certificering af ansvarlig og bæredygtig skovdrift. FSC-mærket sikrer, at de trævarer, du køber, kommer fra veldrevne skove.
Når du køber træ og trævareprodukter med FSC-mærket betyder det blandt andet, at du er sikret, at:
- Træet er fældet på lovlig vis.
- At skoven er drevet bæredygtigt og ikke bliver afskovet.
- At biodiversitet, dyrearter og naturværdier er beskyttet.
- At det oprindelige folks rettigheder er respekteret.
- At skovarbejderne arbejder under ordentlige arbejdsforhold og med fair løn.
- At der er strikse krav til brug af pesticider.
Bag FSC-mærket står virksomheder, foreninger og private med interesse i bæredygtighed.
Læs mere om FSC-mærket.
Andre mindre kontrol- og godkendelsesordninger
Der findes en række andre mindre kontrol- og godkendelsesordninger. De er listet her:
