Det korte svar er: Nej, som udgangspunkt må du ikke skyde skader i din have.
Søg tilladelse til at skyde en skade
Det kræver tilladelse fra Naturstyrelsen, hvis du vil regulere antallet af skader, fx ved at skyde eller fange dem. Foto: Bigstockphoto
Hvor skadelig er en skade?
En husskade er stort set altædende, og den kan plyndre fuglereder for både æg og unger.
Men på langt sigt har skader dog ikke en negativ effekt på de arter, det går udover, viser undersøgelser. Det skyldes bl.a., at fuglearter som solsorte lægger flere æg i de området, hvor husskader går efter dem.
Kilde: DOF
Du kan dog godt søge tilladelse hos Naturstyrelsen til at regulere skader i din have, hvis skaderne driver rovdrift på andre fuglearter eller gør skade på det øvrige dyreliv på egnen. Men med en tilladelse i hånden er der stadig mange regler, der skal overholdes.
Der skelnes mellem regulering af skader og decideret jagt på dem. Der er jagt på husskader fra 1. september til 31. januar jf. jagttidsbekendtgørelsen. De to ting har hver sin sæson og har som udgangspunkt intet med hinanden at gøre. Denne artikel handler om regulering, som indbefatter både nedskydning og brug af fælder. Hvis du får lov til at regulere skader af Naturstyrelsen, skal det ske i perioden 1. februar til 15. april.
Det kan dog være en stakket frist at regulere skader. Reguleringen vil give småfuglene nogle dages, eller ugers fred og ro, men andre skader vil normalt hurtigt indtage det tomme territorium.
Våbenregler for luftvåben
Alle luftvåben med en kaliber på 5,5 mm og derover skal registreres hos politiet. Hvis du vil bruge våbnet, skal du tage jagttegn, være medlem af en skytteforening eller have en særlig tilladelse.
Skyd ikke skader i beboelsesområder
Nogle af de regler, der normalt gælder for jagt, falder bort, når vi taler om regulering. Fx er der i forbindelse med regulering ikke konkrete regler for, hvorvidt du må skyde i beboelsesområder.
Der kan dog være lokale regler for brug af skydevåben i dit område. Tjek det i din grundejerforening og hos politiet.
Naturstyrelsen anbefaler dog, at du IKKE bruger skydevåben i bymæssig bebyggelse, selv om du får tilladelse til at regulere husskader, og anbefaler i stedet fælder. Læs mere om fælder herunder.
Hvornår må du regulere skader?
Hvis du får lov til at regulere skader, må du gøre det fra 1. februar til 15. april.
Før du kan regulere skader i din have, skal du:
1. Søge om tilladelse
Du skal have en tilladelse fra Naturstyrelsen. Tilladelsen kan gives i egne, hvor husskader bl.a. forvolder skader på det øvrige dyreliv. Kun grundejere kan søge tilladelse til regulering på egen grund. Du kan altså ikke søge, hvis du fx er lejer.
2. Have et jagttegn
Du SKAL have jagttegn - uanset om du vil sætte fælder eller skyde. Vil du skyde husskader med luftbøsse, skal luftbøssen have en kaliber på mindst 5,5 mm, som også kræver jagttegn. Også haglgevær kræver gyldigt jagttegn. Du skal desuden have jagttegn for at få våbentilladelse til jagtriffel.
3. Være fyldt 18 år
Selv om du kan få jagttegn, fra du er 16 år, må du ikke regulere husskader, før du er fyldt 18.
Slip for skader: Brug fælder
Hvis du får tilladelse til at regulere skader i et beboelsesområde, anbefaler Naturstyrelsen, at du bruger fælder. Husk - også her gælder, at du skal have jagttegn.
Fælderne kan du købe eller lave selv. Der er forskellige krav til fælderne, som fremgår af bekendtgørelsen om vildtskader. Bl.a. skal fælderne:
- Indrettes, så dyrene ikke skades eller dræbes.
- Kun kunne fange 1 fugl i hvert rum.
- Være påført kontaktoplysninger på den, der har opsat fælden.
- Tilses morgen og aften.
Når du har fanget et dyr, skal det ifølge Dyreværnsloven aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Den hurtigste aflivning foregår ved at holde fuglen med den ene hånd og slå fuglen, med en tilpas kraftig kæp, hårdt ovenfra og ned i baghovedet.
Fakta om husskaden
Husskaden har en sort/hvid fjerdragt og en lang hale. På vingerne og halen har den sorte fjer, som har grønlig og violet metalglans. Den er 46 cm lang, vejer 200-250 gram og har et vingefang på 52-60 cm.
Husskaden er næsten altædende, og den tømmer bl.a. fuglereder og spiser æg og unger, insekter, snegle, orme og frugter.
Han og hun ser ens ud, og de parrer sig, når de er to år og får et kuld på 5-7 unger. De bygger rede sammen og holder normalt sammen hele året. Uden for yngletiden er husskaderne ofte sammen i par eller smågrupper.
Husskaden er udpræget standfugl, men enkelte fugle ses dog årligt på træk eller på trækforsøg ved trækstederne. Uden for yngletiden ses skaderne ofte i par eller i smågrupper.
Husskaden lever i det meste af Europa, Nordvestafrika, en stor del af Asien og i det vestlige Nordamerika. I Danmark er den almindelig yngle- og standfugl, men der er også få trækkende fugle. Den bor ofte i det åbne land, parker og bebyggelse med høje træer. Der er færrest skader i det sydlige Danmark, især på Lolland og Falster, og flest i byerne, specielt i hovedstadsområdet.
Der er kommet flere husskader i Danmark siden midten af 1970'erne, da de har været gode til at tilpasse sig bymiljøet, hvor fødemulighederne er gode, bekæmpelsen mindre og hvor rovfugle som duehøge ikke jager i ret stor stil. I 2019 blev der skønnet at være ca 235.00 ynglepar i Danmark.
Kilde: Artikel 12-rapportering til Fuglebeskyttelsesdirektivet
