Spørg Bolius

Loft i badeværelse

Vi skal renovere badeværelse. Skal man sætte 1 eller 2 lag vådrumsgips op?

Vh Jan

Hej Jan. 

Der er ikke krav til lofter i vådrum mht. vandpåvirkning, men de skal kunne modstå høj relativ luftfugtighed og eventuelt sjælden påsprøjtning af vand. Du kan derfor opsætte lofter i vådrum på samme måde som i andre rum i boligen. Der er ikke krav om vådrumsgips. 

Loftet skal dog være lufttæt. Det kan du fx opnå ved at benytte en pladebeklædning, som er samlet lufttæt mod væggene. Hvis der er et badeværelse ovenover, må der ikke anvendes dampstandsende lag, idet det kan bremse og ophobe vand fra en eventuel utæthed i overliggende badeværelse.

Ved gips, vil jeg anbefale 2 lag. To lag gipsplader giver ekstra styrke og stivhed, så du undgår at loftet revner i samlinger. Med to lag opnår du også bedre brandbeskyttelse og lydisolering.

Husk at samlingerne mellem pladerne og overgange til vægge skal tætnes korrekt for at forhindre fugtindtrængning.

God fornøjelse

Relaterede artikler: Køreplan for renovering af badeværelse,

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden