Løbesod trænger ud på skorstenens overflade og ses som brune skjolder. Arkivfoto.
Løbesod kan være en kedelig følgevirkning af at fyre forkert i brændeovn og kan være et omfattende arbejde at slippe af med igen. Løbesod ses oftest i ældre huse med gamle skorstene. Dog ses det til gengæld sjældent i forbindelse med en åben pejs, hvor røggasserne har en væsentlig højere temperatur og hastighed end røggasserne fra en brændeovn.
Hvad er løbesod, og hvilken virkning har det på omgivelserne?
Løbesod er en klæbrig masse af tjærestoffer, som stammer fra kondenserede tjærestoffer fra røggas. Det kan trænge gennem skorstenens fuger og give mørke skjolder på ydersiden. Løbesod giver derudover en gennemtrængende sur lugt, der kan sætte sit præg på hele huset.
Hvorfor opstår løbesod?
I en uisoleret skorsten afkøles og fortættes røggassen på vej op gennem skorstensløbet. Røgens tjærestoffer kondenserer på skorstenens inderside, og løbesoden suges af mursten og især af fugerne.
Med tiden trænger løbesoden ud gennem skorstenens yderside. Løbesoden ses som mørke skjolder, der kan variere fra sort til lysebrun.
Problemet er størst, hvor skorstenen er koldest, hvilket typisk er i loftsrum og den udvendige skorstenspibe. I svære tilfælde kan løbesod også ses længere nede ad skorstenen inde i huset fx i stuen eller i kælderen.
Løbesod kan også forekomme længere nede ad skorstenen og kan dermed ses på væggene inde i boligen. Arkivfoto
Tjærestofferne er uforbrændte stoffer, der især dannes, når der fyres med vådt træ, eller hvis der ikke tilføres tilstrækkelig meget ilt til forbrændingen. Træet bør maksimalt have en relativ fugtighed på 15-20 procent. Derudover må der ikke lukkes for meget ned for lufttilførslen.
Den kolde overflade på skorstenens inderside skyldes, at gamle skorstene er uisolerede, og at skorstensvangen (væggen) typisk kun består af en halv mursten (ca. 11 cm.).
Løbesod er typisk et vinterproblem. Vinteren er årstiden, hvor der oftest fyres, og hvor skorstensløbet bliver nedkølet af de lave temperaturer.
Løsning på løbesod
Løbesod, der er trængt gennem hele skorstensvangen, lader sig ikke bare vaske væk, der skal drastiske midler til.
Hvis du vil fjerne løbesoden helt, er du nødt til at fjerne den del af skorstenen, der er ramt af røbesod.
En mindre drastisk løsning er at fjerne de synlige følgevirkninger fra løbesoden. Det gør du ved at fjerne puds og maling, hvor der er tegn på løbesod. Derudover skal du fjerne puds og maling inden for en halv meters afstand fra de synlige tegn på løbesod. Endelig skal mørtelfugerne mellem murstenene udkradses til en dybde af minimum 2 cm.
Derefter skal fuger og flader pudses op med en speciel mørtel, der hindrer soden i at trænge igennem. Der skal anvendes specialprodukter.
Det tilrådes at følge producentens anvisninger nøje for at være sikker på, at det ønskede resultat opnås.
Ved mindre udtræk af løbesod, kan du muligvis nøjes med at male skorstenen med såkaldte isolerlak, også kendt som panserlak. Dette er løsninger til synlige skorstenskerner i eksempelvis stuer eller køkkener. Produkterne har en høj MAL-kode (Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov), hvilket vil sige at der kan være sundhedsrisiko ved arbejdet med dem og derfor kræver påpasselighed. Få evt. en professionel maler til at udføre arbejdet.
Soden sætter sig på skorstenens kolde overflader, hvis røggastemperaturen er for lav.
Røggastemperaturen kan hæves ved at isolere skorstenen.
Skorstenens synlige overflade pudses med en dertil egnet specialmørtel for at fjerne sporene efter løbesod.
Isoler skorstenen og undgå løbesod
Hvis du vil fjerne årsagen til, at der dannes løbesod, skal skorstenen isoleres. Med en isoleret skorsten vil tjærestofferne i røggasserne ikke i samme grad kondensere og vil i stedet trænge op gennem skorstenen.
Skorstenen kan bl.a. isoleres ved at nedsænke eller støbe en isolerende kerne inden i den gamle skorsten. Det er også muligt at sænke en stålforing ned i skorstenen. Der findes flere velegnede produkter på markedet, så for at få den løsning, der passer bedst, anbefales det at rådføre sig med den lokale skorstensfejermester.
Skal du bruge den gamle skorsten til en ny effektiv brændeovn eller kedel, stilles der krav til, at skorstenen er godt isoleret. Øget effektivitet forudsætter nemlig, at røggastemperaturen fra fyret eller brændeovnen sænkes, derfor er isoleringen helt nødvendig ved disse ovne.
Røggastemperaturen må ikke komme under 60 grader, som er grænsen, hvor tjærestofferne kondenserer.
Endelig er det vigtigt, at man anvender tørt brænde i sit fyr eller sin brændeovn. Brænde bør maksimalt have en relativ fugtighed på 15-20 procent.
