Hvad kræver byggetilladelse?
- Bygge et nyt helårshus eller sommerhus.
- Bygge en garage, udhus el. lign., hvor det samlede areal af ”andre bygninger” er på mere end 50 kvadratmeter, eller hvis bebyggelsesprocenten eller andre krav i fx bygningsreglement, lokalplan m.v. ikke kan overholdes.
- Bygge ny 1. sal eller inddrage eksisterende tagrum til fx værelse eller andre formål.
- Bygge en tilbygning eller på anden måde udvide boligarealet.
- Ændre anvendelse af en bygning eller del af bygning, fx ombygge garage til værelse.
- Bygge en kvist (fordi boligarealet udvides).
- Bygge udestue eller anneks.
- Ændre udestue til boligareal, fx ved at åbne op mellem bolig og udestue.
- Lave en større ændring eller ombygning.
- Nedrivning af bygning, der kræver byggetilladelse vil kræve nedrivningstilladelse.
- Hvis du bor i lejlighed, kræver det byggetilladelse, hvis du vil flytte badeværelse, køkken eller fx fjerne en bærende væg, lave hul til en ny dør, eller hvis du generelt vil ændre ved lejlighedens konstruktion.
Kilde: arkitekt MAA og redaktør for Spørg Bolius, Tine Nielsen
Måske virker køkkenet pludseligt forældet, der mangler plads til hjemmekontoret, børneværelserne er for små, eller kælderen skal udnyttes bedre.
Coronatiden har fået mange af os til at se med nye øjne på vores bolig, og når først tanken har rodfæstet sig, ønsker de fleste at komme i gang med en renovering, ombygning, tilbygning eller et nyt skur eller carport med det samme.
Men hvor hurtigt byggeprojektet kommer i mål, afhænger i høj grad af, hvor i landet man bor. Der er nemlig markant forskel på, hvor lang tid de enkelte kommuner bruger på at behandle byggeansøgningerne på såkaldt ”simple konstruktioner”, der bl.a. dækker over garager, carporte, skure og udhuse.
Fra gennemsnitligt seks dage i Odder Kommune til 221 dage i Allerød og 160 dage i København, som er to af de kommuner, der har længst ventetid. Det viser de nyeste tal fra 2021 for sagsbehandlingstider, som KL har udarbejdet.
Ventetid på byggetilladelse kan gøre det ekstra dyrt at bygge
Underdirektør i Dansk Industri, Elly Kjems Hove, kalder situationen frustrerende.
- Det er i alles interesse, at man får fundet en løsning på lange sagsbehandlingstider. Ud over den frustration det er, at nogen får en hurtig byggetilladelse, og andre ikke gør, kan ventetiden jo også betyde, at det bliver ekstra dyrt – især i disse tider. Så der vil også være en samfundsøkonomisk gevinst i at få sagsbehandlingen til at køre bedre, og når sagsbehandlingstiden varierer fra kommune til kommune, så tyder det på, at man i hvert fald ikke går ens til opgaven, siger hun og efterlyser en mere ensartet proces på tværs af kommunerne.
Elly Kjems Hove tilføjer, at der allerede er en god dialog i gang mellem kommunerne, DI Byggeri og Bolig- og Planstyrelsen om, hvordan man kan gøre processen mere smidig.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Hvor lang tid tager det at få en byggetilladelse i København og andre kommuner i hovedstadsområdet?
Især i nogle af hovedstadskommunerne er der lang ventetid som for eksempel i Gentofte Kommune, der har en ventetid på gennemsnitlig 124 dage for at give tilladelse til tilbygninger og nybyggeri i forbindelse med enfamilieshuse. For Tårnby Kommune er ventetiden 138 dage og i Allerød Kommune 117 dage.
De lange ventetider i hovedstadsområdet er ”ærgerlige”, siger formanden for DI Byggeri i Hovedstaden, Mads Raaschou.
- Det er en pukkel med en pukkel på, men København er jo et sted, hvor mange bor meget tæt, så kompleksiteten i en byggesag er meget højere end ude på landet. Det er drønærgerligt, at der ikke er sket noget de seneste år, til trods for de mange ekstra midler, de har fået stillet til rådighed. Vi har travlt i håndværksbranchen lige nu, men på et tidspunkt kommer der en afmatning, og hvis det så er det her, der gør, at vi skal fyre vores folk eller sende dem hjem, så er det jo bare en ond spiral.
- Lav en sagsbehandlingsgaranti
Han ser i øvrigt gerne en sagsbehandlingsgaranti på linje med behandlingsgarantien i sundhedsvæsenet.
- Så ved man, at der er en afgørelse inden for eksempelvis tre eller fem måneder. Alle kan leve med en tid, men man kan ikke leve med, at en tid bliver ved med at skubbe sig.
”Fuldt oplyst ansøgning” forlænger sagsbehandling
Tallene på ventetiderne er opgjort fra det tidspunkt, en ansøger har indsendt en ”fuldt oplyst ansøgning”, til kommunen har truffet afgørelse i sagen. Og lige præcis denne detalje er noget af det, der kan forlænge sagsbehandlingstiden, siger arkitekt Mads Windfeldt, der rådgiver private kunder om til- og ombygninger.
- Jeg oplever, at der er blevet markant længere ventetid mange steder, især i Københavns Kommune, hvor det kan være hele og halve år, vi skal vente. Det er jo lidt et definitionsspørgsmål, hvad der er ”fuldt oplyst materiale”, men jeg har for eksempel fået et mangelbrev på, at en af tegningerne mangler en nord-pil, og så kommer du bare bag i køen igen.
- De vil jo ikke have, at folk bare sender noget ufuldstændigt ind for at få en plads i køen, men tidligere, hvis der var en uklarhed, ringede sagsbehandleren, og så fik man lige løst det over telefonen, hvorefter sagsbehandlingen fortsatte, forklarer han og tilføjer, at det i dag er stort set umuligt for ham at komme i dialog med en sagsbehandler.
Byggeansøgning sendt i oktober 2021 – arkitekt venter stadig på byggetilladelse
Mads Windfeldt venter i april 2022 på svar fra Københavns Kommune på fem byggeansøgninger for kunder – to er indsendt 26.10. 2021 og har endnu ikke fået tildelt en sagsbehandler. Til en lejlighed, hvor der skal inddrages loftsrum til beboelse, blev den første ansøgning indsendt i juni 2021, og efter dialog og flere mangelbreve i forhold til brandkrav og lignende, er der hver gang gået omkring tre måneder, før nyt svar kommer.
Der er stadig ingen byggetilladelse.
Nyt bygningsreglement kan give længere sagsbehandlingstid
Der er ikke nogen helt entydig grund til de forskellige behandlingstider. Ifølge Kommunernes Landsforening skyldes de længere ventetider blandt andet, at flere ønsker at bygge - antallet af sager på landsplan er steget med cirka 12 procent fra 2020 til 2021.
Men noget af den lange ventetid over hele landet kan formentlig også tilskrives det nye statsligt indførte bygningsreglement BR18, som trådte i kraft i 2018, og som lidt forenklet flyttede en del af papirarbejdet med en byggeansøgning fra kommunerne over til borgerne for at ensarte processen i hele landet.
I flere byggesager skal man nu indhente en erklæring vedrørende brand- og konstruktionsforhold fra en privat, certificeret rådgiver og vedlægge den til byggeansøgningen. Det kan potentielt føre til flere uklarheder og misforståelser i ansøgningsprocessen, og ifølge Københavns Kommune er det en af årsagerne til den lange sagsbehandlingstid.
BR18 skulle forenkle sagsbehandling, men…
Arkitekt Mads Windfeldt bruger en stor del af sin arbejdstid på at udarbejde byggeansøgninger for kunder og sikre sig, at alt er overholdt i forhold til bygningsreglementet.
- Det var jo egentlig meningen, det nye reglement skulle forenkle hele sagsbehandlingen, men det har gjort det stik modsatte. Jeg kan godt se ideen med procedurerne, når man laver mere kompliceret byggeri, for eksempel nye etageejendomme eller daginstitutioner. Men reglementet skelner ikke mellem renoveringer og stort nybyggeri, og mindre bygherrer har ikke altid råd til at håndtere alt den dokumentation. Selv sådan noget helt basalt som at lave et hul i en bærende væg skal nu kontrolleres af en certificeret statiker, som der kun er ganske få af, og det skaber en kæmpe prop, siger arkitekt Mads Windfeldt.
Simple byggesager bør kunne behandles hurtigere
Også underdirektør i Dansk Industri, Elly Kjems Hove, mener, der bør forskelsbehandles mellem simple og komplekse sager.
- Vi skal have fundet en fasttrack løsning, som får de simple sager hurtigere igennem, men byggeriet skal selvfølgelig stadig være sikkert. Vi ser gerne en øget standardisering i måden, kommunerne går til sagsbehandlingen. Det kunne man for eksempel gøre ved i højere grad at søge inspiration kommunerne imellem, så dem med den lidt længere sagsbehandlingstid lærer af dem, der har kortere sagsbehandlingstid, siger hun og tilføjer, at vi er i en overgangsfase.
- Man skal vænne sig til det nye system, der er bygget op om bygningsreglementet (BR18) og certificeringsordningen for statikere og brandrådgivere, og det gælder også kommunerne, hvor der også ligger en stor kulturforandring.
Sådan får du en nemmere proces, når du skal bygge om
- Vælg som udgangspunkt en bolig, der passer størrelsesmæssigt til dit behov – hvis du kun vil ændre rumfordeling m.v., kræver det kun sjældent byggetilladelse.
- Tag altid en professionel rådgiver/arkitekt med på råd – det vil ofte hindre dumme fejl, og i sidste ende vil du formentlig spare penge. Især hvis du skal søge byggetilladelse, er det en fordel med en rådgiver, der har indgående kendskab til byggelovgivningen, bygningsreglementet og til de krav, der stilles til en byggeansøgning.
Kilde: arkitekt MAA og redaktør for Spørg Bolius, Tine Nielsen
Fejl i mange byggeansøgninger
I Københavns Kommune er der løbende blevet afsat flere ressourcer til at komme ventetiderne til livs. Så sent som i september 2021 bevilgede et flertal i Borgerrepræsentationen 33 millioner kroner til at få fjernet byggesagspuklen, og målet er at overholde servicemålene på 40 dage i foråret 2023.
Teknik- og Miljøforvaltningen i København har ikke ønsket at give interview om årsagerne til de lange ventetider, men Marie-Louise Kudsk Hædersdal, områdechef i område for bygninger, skriver:
”Vi er som landets øvrige kommuner udfordret af det statslige bygningsreglement BR18, som mange borgere synes er svært at navigere i. Det kan vi også se ved, at der p.t. er fejl i op til 70 procent af de byggeansøgninger, vi modtager. Samtidig er København en tæt by, og vi er derfor forpligtede til at gennemføre en høringsproces i mange sager. Det forlænger sagsbehandlingstiden yderligere og er en særlig udfordring for tætbebyggede kommuner som København.”
Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser derudover, at der er iværksat en række tiltag, bl.a. webinarer om byggeansøgninger, specialiserede fagteams samt hjælp fra en ekstern partner og en digital sagsbehandlerassistent, der journaliserer en stor del af de ansøgninger, der kommer.
Derfor har Vallensbæk Kommune kort sagsbehandlingstid på byggeansøgninger
Vallensbæk Kommune med sine 16.500 indbyggere topper den positive ende af statistikken over sagsbehandlingstider med en gennemsnitlig ventetid på kun 4 dage for at behandle en byggeansøgning på ”simple konstruktioner” og 6 dage på enfamilieshuse. Sådan har det været i flere år, og det skyldes primært én ting, siger teknik- og byudviklingschef Tine Christiansen.
- Når vi får den første henvendelse fra en borger, opfordrer vi med det samme til, at vi går i dialog, så vi kan holde møder om projektet forud og få afklaret de ting, der måtte være. Og hvis det ønskede byggeri kræver dispensation, sagsbehandler vi dispensationsansøgningen, før der indsendes ansøgning om byggetilladelse, forklarer hun.
Dermed rammer selve ansøgningen plet, når den indsendes, og det letter processen, siger hun.
- Vi er en lille kommune, men der er jo mange andre små kommuner, som ikke er gode til byggebehandlingstid, så det er ikke en forklaring i sig selv. Det er også fordi, det er en indsats, som vi prioriterer meget højt. Vi har formået at tage sagerne i opløbet, siger Tine Christiansen.
Væbn dig med tålmodighed
Til de kommende bygherrer, der ikke er så heldige at bo i Vallensbæk eller en anden af kommunerne med kort sagsbehandlingstid, lyder det pragmatiske råd fra arkitekt Mads Windfeldt:
- De skal væbne sig med tålmodighed. Og ikke regne med at kunne komme i gang lige foreløbig. Jeg vil ikke fraråde folk at renovere eller bygge om, men jeg kunne godt frygte, at vi mister den gamle bygningsmasse, fordi det bliver for svært at overholde reglerne, og så er det lettere bare at rive ned og bygge nyt.