Kryb og skadedyr der ødelægger boligen

Herkulesmyren

Herkulesmyren findes i Nordsjælland og Nordjylland. De kan blive op til 14 mm lange, dronningen bliver op til 2 cm lang.

Myrerne er altædende og lever derfor både af plantesafter men kan også spise insekter og andre smådyr.  Når dronningen har parret sig skal den finde et sted at lægge sine æg. Dronningen graver et hul i træet og lægger æggene. Der kan far en dronning etableres en koloni på op til 3.000 myrer.

Herkulesmyrerne bygger også typisk rede under gulvet, men de tiltrækkes af tørt og sundt nåletræ, og da de udhuler træet, bliver det totalt ødelagt. Et angreb af herkulesmyrer kan derfor være en alvorlig sag.

Det kan være svært at lokaliserer et myrebo da de er nattedyr og ses sjældent.

Man kan ikke forbygge et angreb af herkulesmyrer. For at bekæmpe angrebet må man lokaliserer rederne og bore hul ind til rederne. Herefter kan man behandle rederne med pudring af insektmiddel.

Ved man hvor myrenes indgange til boet er, kan man behandle stedet med et insektcid.

Skader efter herkulesmyrer er oftest dækket af forsikringen.

Orangemyren

Har dit gulv eller træværk misfarvninger, kan det skyledes orangemyrens bo. Orangemyren - og den gule myre - er ikke særlig udbredte. Deres gange og boer er mørke på grund af en svamp, som myrerne selv dyrker – deraf misfarvningerne.

Ved den slags invasioner skal du kontakte dit forsikringsselskab og få hjælp til effektiv bekæmpelse.

Om de skadelige myrer

Husk altid, at myrer er meget gavnlige dyr i haven. Det kan derfor ikke anbefales, at bekæmpe myrer i haven, hvis ikke de generer nogen. Hvis du vil gøre det alligevel, kan du bruge insektmidler og vandingsmidler.

Hvis myreboet er indendørs og befinder sig i skjulte konstruktioner, fx under gulvet, er det straks mere vanskeligt at bekæmpe. Her må du søge professionel hjælp.

Lokkemidler, spray og diverse myrepudder kan mildne plagen men er kun midlertidige løsninger.

Angreb af almindelige myrer vil ikke være dækket af forsikringen, og desuden nedbryder de ikke træværket.

Det er trænedbrydende insektangreb forsikringen typisk dækker.

Borebiller og rådborebiller

De fleste ældre huse har været udsat for angreb af borebiller på et eller andet tidspunkt, for borebillen, som også kaldes træorm, er meget almindelig -især i ældre huse. Ligesom husbukken er det dens larver, som anretter skaden ved at gnave gange i træværk.

Den almindelige borebille kan leve i næsten alt slags træ, løv- og nåletræ og selv i krydsfinér og træfiberplader.

Den kræver fugtigt træ og moderate temperaturer og ses derfor sjældent i moderne gennemopvarmede boliger, men i kældre, udhuse og lofter, hvor betingelserne er til stede.

Paneler, lister og inventar nær kolde og fugtige vægge kan blive angrebet.

Selvom borebillen kan forvolde alvorlig skade i træ, udvikler skaden sig dog meget langsomt. Det gør det muligt at bekæmpe angrebet i god tid. I flere tilfælde har et borebilleangreb været aktivt i helt op til 40 år, før det opdages.

Rådborebillen angriber kun træ, som i forvejen er nedbrudt af råd og svamp, og den ses oftest i indmuret træ i fx bindingsværk og i tagfod, spær og bjælkeender.

Tegn på borebiller

Borebiller kan leve i stort set al slags træ, derfor ses angrebene i tagkonstruktionens bærende dele, i krybekældre, møbler, gulve og træværk generelt. Selv i krydsfinér, pile- og kurveflet og papir kan der være borebiller.

Borebillerne laver, modsat husbukkene, små, helt runde borehuller. Hvis der er aktive borebiller, kan du se noget meget fint savsmuld i tuer, også kaldet boremel, rundt om hullerne eller på fladerne under hullerne.

Ved større angreb er det muligt at knække hele stykker træ af, hvor borebillerne har været. Boremel kan blive ved med at drysse ud af hullerne i flere år efter, borebillerne ellers er væk.

Derfor er den mest sikre metode til at finde ud af, om boet fortsat er aktivt, at holde øje med, om der kommer nye og flere huller.

Angrebene opdages ofte, når huset gennemgås i forbindelse med salg, og det kan være en forskrækkelse for en kommende køber at læse, at der er tegn på borebilleangreb i huset. Det har dog meget stor betydning, om angrebene stadig er aktive, eller om de for længst er ophørt.

Bekæmpelse af borebiller

Når borebillen går til angreb på træværket, går det ikke særlig hurtigt, så det vil normalt være muligt at bekæmpe den i tide.

Synlige angreb er ikke altid aktive, og det skyldes, at borebillerne er afhængige af høj fugtighed. Derfor trives de heller ikke i moderne gennemopvarmede huse, og her vil angrebene dø ud af sig selv. En effektiv måde at bekæmpe borebiller på i møbler og andre mindre genstande er at placere tingene tørt og lunt.

En overfladebehandling godkendt til borebiller er den mest almindelige bekæmpelsesmetode. Midlet pensles eller sprøjtes på, og du må godt gøre det selv. Større konstruktioner kan også sprøjtebehandles, men det kan være vanskeligt at få udryddet hele boet.

Derfor skal en bekæmpelse suppleres med flere behandlinger, og det kan være godt at få professionel hjælp til det. Hvis ikke angrebet bekæmpes korrekt, er virkningen nemlig heller ikke langtidsholdbar, men giver kun en falsk tryghed.

Man kan ikke med sikkerhed vide, om borebilleangrebet har svækket konstruktionen. Der kan blot være tale om få borebiller, der har lavet få gange. Men det kan også vise sig at træet er helt gennemhullet under overfladen og borebillernes gange.

Nogle gange er det muligt at lytte sig til, om det er et alvorligt angreb. Hvis træet lyde meget hult, når du banker på, det kan det være tegn på, at det er gennemhullet.

Har du insektdækning på din forsikring, bør du kontakte dit forsikringsselskab, hvis du opdager tegn på borebiller.

Husbukke

Husbukken er det mest frygtede insekt i boligen, hvor det kan ødelægge specielt nåletræ fuldstændigt ved at lave et forgrenet gangsystem i fx tagbeklædningen.

Husbukken er en bille, hvis larver lever af træ. Den er det insekt i Danmark, der hurtigst kan forvolde skade på tømmer og trækonstruktioner i huse.

Der er en tendens til, at angreb fra husbuk hyppigst forekommer i huse, der er 5-20 år gamle. I huse, som er over 70 år, er aktive angreb stort set ikke eksisterende. Husbukke holder især af tørt nåletræ.

Husbuk er mest udbredt på Lolland-Falster, Bornholm og Sjælland samt visse steder i Jylland, dog ikke i Vestjylland.

Husbukke kan spredes på varme dage, ved at de flyver fra hus til hus, hvilket dog ikke er særlig normalt. De spredes dog oftest ved flytning, hvis de eksempelvis bor i møbler, eller fra træ, der tilføjes husets eksisterende konstruktion.

Det er især tagkonstruktioner, som er udsat for husbukke. Husbukkens larver gnaver sig igennem træet, så træets bæreevne nedbrydes, og det kan medføre kollaps.

Tegn på husbuk

Husbukke er svære at opdage, og ofte er det kun deres flyvehuller, der afslører dem. Derfor er det en god idé at holde øje med, om der er flyvehuller i træ og trækonstruktioner.

Flyvehullerne er lidt sjuskede og flossede i kanterne. Et andet sikkert tegn er boremel, som er en finkornet masse, der lægger sig omkring flyvehullerne.

Boremelet finder du typisk på de flader, der er under hullet - og oftest ses de på loftsgulve.

Bekæmpelse af husbuk

Husbukke er vanskelige at bekæmpe. Larverne, som forårsager den største skade, kan være vanskelige at finde, fordi de holder til 1-2 cm. inde i træet. Bekæmpelsen foregår ved varmebehandling og/eller træbeskyttelsesmiddel. Hvis du har et aktivt angreb af husbuk bør du tage kontakt til en professionel skadedyrsbekæmper.

Flæske- og husklannere

Er meget almindelige i hele landet. De lever af tørrede kødrester.

I boliger optræder de oftest på lofter, hvor der kan ligge døde dyr som fugle men lever også i hulholdninger hvor der er madrester eller hundefoder.

Larverne graver sig ind i træværket, men det er meget sjældent, at der sker skade på træværket.

Man kan forebygge ved at fjerne alt hvad de lever af.

De er fredelige og ligner honningbier, men er lidt mindre – og de er især aktive på solbeskinnede murflader i sommermånederne.

Murbier

Murbier lever i fugerne på huset. Hvis fugerne er svage og porøse, kan de tiltrække murbier, som graver gange i fugerne for at lægge deres æg i dem.

Tegn på murbier

Murbier laver runde huller på 4-5 mm og vandrette gange, som i meget slemme tilfælde kan svække muren. Men murbierne anretter sjældent alvorlige skader på murværket, men kan blot ses som tegn på, at fugerne trænger til at blive istandsat.

Bekæmpelse af murbier

Du kan bekæmpe murbierne med insektmiddel hele sommeren. Når murbierne holder op med at flyve i september, skal du kradse den løse mørtel ud og fjerne biceller og larver. Herefter skal der fuges efter med et nyt lag mørtel.

Angreb af murbier dækkes som regel ikke af forsikringen.

Mår

Ud over mus og rotter kan større pelsdyr som husmåren også være til gene. Derfor er det godt også at lægge hindringer i vejen for deres indtrængen.

Når Husmåren bosætter sig på lofter, kan det larme en del. Den kan nemt forveksles med rottebesøg, men du kan se efter aftryk af poter på mure, gesimser, tagrender, nedløbsrør osv. Husmårens ekskrementer er et sikkert tegn.

De er ca. 8-10 cm lange og 1-2 cm tykke og findes på loftet, hvor husmåren finder et hjørne eller lign., hvor den besørger.

Lige så vanskeligt er det at slippe af med en husmår, der har slået sig ned under taget. Selvom den ikke gnaver, kan den kradse og rive i isoleringsmaterialerne og være en alvorlig støj- og lugtplage. Måren kan fordrives med uro og støj, fx høj musik og blinkende lys.

Lugtstoffer som naftalin, paradiklorbenzen eller hjortetakolie er også et forsøg værd, eller du kan ty til fælder, der fanger måren levende. Det er forbudt at lægge gift ud.

Rotter

Rotter findes overalt i Danmark, de lever typisk i kloakkerne, og der er mange af dem. Den brune rotte er den mest udbredte, og det er som oftest den, vi får besøg af. Den formerer sig hurtigt.

Rotter efterlader større og meget grovere gnavemærker end mus. Potesporene er også markant større. En rottes forpoter er ca. 1-1,5 cm lange, mens bagpoterne er op til 4 cm lange.

Et særligt kendetegn for rotter er, at de samler og ofte skjuler deres ekskrementer, modsat mus, der lægger dem overalt. Kradse- og gnavelyde kan både komme fra mus, rotter og husmår, men hører du hvin og skrig, er der højst sandsynligt tale om rotter.

Rotter udgør en stor sundhedsmæssig risiko, da de gennem deres afføring og urin kan smitte mennesker med både salmonella, campylobacter og Weils syge, som giver influenzalignede symptomer og kan i værste tilfælde være dødelig.

Rotter er meget opfindsomme og kan trænge ind gennem ødelagte riste, udtørrede vandlåse, diverse sprækker og større revner. Men i langt de fleste tilfælde er der tale om defekte afløb og kloakker, som kan være vanskelige at opdage i tide.

Rotterne kan også komme op på loftet ved at kravle op ad en beplantning eller et espalier, som er placeret op ad husets ydermur. De kommer dog oftest op på loftet gennem defekte udluftningsrør fra kloakken.

Bekæmpelse af rotter

Det er dit ansvar som boligejer at holde huset rottesikret. Det gælder både hus, afløb og installationer inden for ejendomsskellet. Du kan få en rottebekæmper til at finde fejl og utætheder i afløbene ved hjælp af røgpatroner. Du kan også få en kloakmester til at se rørene efter.

Hvis du ser en rotte, har du pligt til at underrette din kommune. Kommunen har pligt til at bekæmpe rotterne. Du skal derfor ikke selv betale for bekæmpelsen, medmindre rotteindtrængningen skyldes byggesjusk. Hvis fx et kloakrør ikke er blevet behørigt lukket (afproppet), er det dit ansvar at udbedre skaderne og sikre dit hus.

I byzoner skal du selv anmelde tegn på rotter til kommunen. I landzone er reglerne anderledes.

Alle landejendomme skal undersøges for tegn på rotteproblemer, hvorefter de opdeles i en ”rød” og ”grøn” kategori afhængig af, om de er plaget af rotter eller ej. Grønne ejendomme får herefter kun rutinemæssigt besøg af rottebekæmperen hvert andet år.

Røde ejendomme vil komme under intensiv behandling og først blive erklæret ”grønne”, når der på 3 af hinanden følgende kontrolbesøg ikke er konstateret rotter på ejendommen.

Det er kun autoriserede personer, som må foretage kemisk bekæmpelse af rotter ved hjælp af gift. Det er meget vigtigt, at du ikke selv lægger gift ud til rotterne, da du risikerer at have døde ildelugtende rotter liggende. Samtidig er selve boet heller ikke blevet fjernet, og nye rotter vil derfor hurtigt kunne komme til.

Fælder må du godt selv sætte op. Det er en god idé at anvende smækfælder placeret ude langs væggen, fordi det er her, rotterne typisk løber. Men hav tålmodighed med fælderne - rotter er som regel mistroiske over for ny madding og er derfor gerne 5-6 dage om at bide på.

Mus

Husmus kan forrette skader på boligen i form af gnaven på ledninger, kabler, isolering og stort set alt andet fra sæbe til sengetøj. De er ikke hverken så store, ødelæggende eller smittende som rotter, men de kan være irriterende, fordi de gnaver i alt.

Tegn på mus

Kradse- og gnavelyde kan både stamme fra mus og rotter. Men musene er væsentlig mindre end rotter, og derfor efterlader de sig også langt mindre gnavemærker og potespor. Du kan fx strø mel ud på gulvet for at tjekke poternes størrelse, hvis du er i tvivl, om du har mus eller rotter.

Mus lægger desuden deres ekskrementer overalt, modsat rotter, som ofte samler og gemmer deres.

Bekæmpelse af mus

Da én mus kan blive til et halvt hundrede på 1 år, gælder det om at forebygge, at musene overhovedet kommer ind i huset i første omgang. Luk derfor kældervinduer, sørg for, at ruderne er hele, og forsyn alle ventilationsåbninger med fintmasket trådvæv.

Er musen flyttet indenfor, kan du sætte klapfælder op med lækkerbiskner som spegepølse, ost eller rosiner.