Kims hus er ét stort genbrugsprojekt

Der er specielt én ting i Kim Bjærres hus, som han er særlig glad for at vise frem til gæster: døren til badeværelset. Selve plankedøren er en gammel kælderdør, som han fandt i en container på Nørrebro i København. Dørlåsen købte han i Indien. Og det ene håndtag kommer fra en gavl, han var med til at rive ned i Kokkedal. 

– Og den her knop fandt jeg på et råddent hegn i en hestefold i Lyngby, siger han stolt, mens han trommer med fingrene på dørens porcelænshåndtag. 

38-årige Kim Bjærre er selvlært ekspert i at finde ting, som andre har smidt ud, og i at se værdierne i dem. 

– Hvis jeg skal have det godt med de ting, jeg har i mit hus, skal jeg vide, at de er bæredygtige, siger han.

Ud over de rent miljømæssige fordele ved at genbruge gamle ting og byggematerialer betyder det noget for Kim, at ting har sjæl, fx at de er håndlavede ting eller har en historie. Han fortæller gerne om sin badeværelsesdør, for den er sammensat af gratis, bæredygtige genbrugsmaterialer, og den fortæller en god historie. Derimod kunne han aldrig finde på at købe nye møbler fra Ikea. 

– Det lyder superhøjrøvet at sige, men det er ikke godt nok til mig. Det er ikke charmerende, der er ingen varme, der er ingen energi, der er ingen sjæl, lyder det fra den genbrugsbevidste husejer.

Den centrale adresse på Strandvejen i Hornbæk burde være nok til, at der var rift om at bygge på den grund, som Kim købte for fem år siden. Men det gamle baghus, der stod på grunden, havde ikke desto mindre stået ubrugt og forfaldent hen i 45 år, hvor det tilhørende hovedhus var blevet revet ned for at give plads til den asfalterede vej foran. Baghuset havde hul i taget og utætte vinduer, da han overtog det, og de fleste ville nok have revet det ned, men ikke Kim. 

– For mig er det uerstatteligt med sådan nogle vægge, der har stået og fået patina. Du kan ikke bare rive det ned og genskabe det. Hvis du først har gjort det, skal du vente 45 år, før det ser sådan ud igen, filosoferer han.

Siden han var barn, har Kim holdt af at finde brugte ting i genbrugsbutikker og i containere. Som voksen har han indrettet sin tilværelse på en måde, der gør det muligt at afsætte den tid, det immervæk kræver, når man skal finde byggematerialer og ting til et helt hus. 

– Jeg har samlet set brugt 500.000 kr. på huset. Nogle af pengene har jeg lånt i banken og så udbetalt til mig selv for at lave arbejdet i stedet for at hyre en håndværker, fortæller han. 

Arbejdet som selvstændig fotograf betyder også, at han selv kan bestemme, hvor stor hans daglige arbejdsmængde skal være. 

– Jeg lever ret spartansk og behøver ikke tjene så meget. Derfor har jeg tid til at lave de her ting, siger han. 

I dag er Kims hus vurderet til 2,5 millioner kr. Han har selv muret nogle af de gamle vægge op, lavet tilbygningerne og bygget til i højden.

Til at starte med boede han alene i huset, men efterhånden som huset blev større, flyttede kæresten, Tine, og deres nu treårige søn, Leo, ind, og snart følger barn nummer to. 

• Vær altid på udkig. Du ved aldrig, hvornår du kører forbi en container eller en husrenovering, hvor du kan finde den ting, du kan anvende til dit eget byggeri. Husk dog, at det ikke er tilladt at tage ting, der er stillet ud til storskrald.
• Sælg de ting, du ikke selv bruger. På den måde er der økonomi i den tid, du bruger på at lede efter genbrugsmaterialer.
• Hold sindet åbent for en genstands mange anvendelsesmuligheder. Det kan være, at de brædder, der ligger i en container på genbrugspladsen, skal være din næste bordplade. Eller at en gammel loftslem i metal skal være køkkenbord.

Kun ganske få ting i huset er købt nye. Det gælder fx spærene til taget.

– Det skulle være lange, store, reelle stykker træ, og det kan man ikke lige finde, siger Kim.

Desuden er nogle af yderdørene og to runde vinduer købt nye. Men størstedelen af byggematerialerne har han fundet tilfældigt på byggepladser eller i containere. 

– Når jeg kører i min bil, holder jeg altid øje med sidevejene. Ser jeg en container, stopper jeg for at kigge. Jeg er superhurtig til at scanne den slags og kan se på 1.000 kilometers afstand, hvis der stikker et bræt op, som jeg kan tage med hjem og sætte på mit hus, fortæller han.

På den måde er huset blevet til som et puslespil, hvor man sætter én brik på ad gangen, efterhånden som man finder den, der passer. 

– Det giver helt klart et kick at lave ting færdige ud af materialer, man selv har fundet, siger han. 

De steder, hvor byggereglerne dikterer noget bestemt, finder han tit sin egen løsning på at udføre arbejdet så bæredygtigt som muligt. 

– Et badeværelse skal jo være vandtæt, men jeg køber ikke bare nye klinker og fuge. Det er noget giftigt stads det hele. Jeg synes, det er meget nemmere at købe to kobberplader, bukke dem rundt og lave brusekabine indeni. Så er man fri for fliser, siger han, da han viser det første af husets to badeværelser frem. 

Materialet kobber går igen flere steder i hjemmet og er ligesom træ og mursten dominerende i indretningen. Og selvom man finder alle sine ting brugt på tilfældig vis, er Kim og familiens hus et bevis på, at man sagtens kan indrette sig med sin egen æstetik og smag. 

Når Kim taler med andre om sin måde at leve og indrette sig på, ved han godt, at det nogle gange lyder frelst. Men faktisk er det ganske enkel logik. 

– Det er for dumt at smide ting ud, der virker, siger han, inden han går ud i haven.

Her skal han i gang med at bygge døre til 1. salen ud af nogle brædder, han fandt i en container på genbrugsstationen.