Kartoffelplanten sætter frugt, kan vi spise kartoflerne?
Hej Bolius
Vi "dyrker" hvert år kartofler af tilfældige spisekartofler, som har ligget så længe hos os, at de spirer.
I år har vi for første gang oplevet, at nogle af stænglerne bærer pæreformede frugter over jorden.
Hvad er det for et fænomen - og er kartoflerne under jorden spiselige uden at vi risikerer at blive syge.
Med venlig hilsen Kirsten T
Hej Kirsten
Det er helt naturligt, at kartoffelplanterne sætter bær efter blomstring. Bærerne ligner ofte små tomater, men må endelig ikke spises, da de er meget giftige. Selve kartoflerne fejler ikke noget, så dem kan i roligt spise.
At i ikke har oplevet det før, kan skyldes at mange af de sorter der er fremdyrket, efterhånden er blevet avlet til ikke at sætte bær, samt at klimaet kan have indflydelse på, om planterne når at danne bær, inden planten visner ned.
Med venlig hilsen