Spørg Bolius
Kan vi få ansvaret hvis en person kommer til skade ved sprængning/hærværk af vores postkasse?
Hej Bolius
I en af jeres artikler om nytårshærværk skriver I, at man kan konstruere en spærreanordning i postkasseåbningen for at forhindre fyrværkeri i at sprænge postkassen.
Vi har flere gange, senest her i september, været udsat for forfølgelse gennem sprængning af samme. Min datter og min kone er er blevet bange og stressede over de pludselige brag og de flyvende metalgenstande om natten. jeg vil derfor spærre postkasseåbningen om natten.
Min kone er dog betænkelig ved, om vi kan blive holdt ansvarlige, hvis de, der udfører hærværket, kommer til skade, hvis 'bomberne' sprænger i hænderne på dem. Har hun ret?
Mvh Ole
Hej Ole
Det er ikke ansvarspådragende at afspærre sin postkasse, og man bliver ikke ansvarliggjort i den situation, som du beskriver i spørgsmålet.
Læs mere om at beskytte din postkasse: Undgå at få sprængt din postkasse til nytår
Med venlig hilsen