Udvælg en person, der holder sig nogenlunde ædru, til at håndtere fyrværkeriet. Det kan være med til at minimere risikoen for skader, når det brager løs.
Hvad kan du gøre for at forhindre nytårsløjer?
Nytårsaften er tiden for fest, fyrværkeri og champagne. Men de finurlige nytårsløjer kan være til stor irritation både om aftenen og dagen derpå. Derudover er de mange stearinlys, bordbomber og fyrværkeri årsag til rekordmange brande og øvrige skader på årets sidste aften.
Harmløse nytårsløjer er løjer, der ikke umiddelbart giver personskade. Som regel er det meningen, at de skal være et sjovt indslag, men derfor kan de alligevel være ret generende.
En af de helt typiske nytårsløjer er kanonslag i postkassen eller ind ad brevsprækken. Mange nye postkasser er derfor sikret mod hærværk. Enten kan de nemt fjernes og bringes i sikkerhed, eller du kan tage postkassens låg af. Har du en brevsprække, er det en god idé at blokere den ved fx at sætte noget i spænd på bagsiden, så det ikke er muligt at smide fyrværkeri eller kanonslag ind. Har du en kattelem i døren, bør du spærre den af.
En anden klassiker er, at juletræet eller andre ting hejses op i flagstangen. Undgå dette ved at stille dig på en stige og bind snoren fast højt oppe på flagstangen. Så vil den være ret vanskelig at få fat i for kåde nytårsfestende mennesker.
Andre løjer kan sidestilles med decideret hærværk. Udendørs belysning, havelamper, ruder og cykler kan blive smadret, og brænde kan stables op ad din yderdør, så brændestablen vælter ind, når du åbner døren. Det er svært at gøre noget ved de fastmonterede ting, men du kan fjerne de løse genstande. Stil fx cykler, haveredskaber og krukker ind i et skur, og husk at låse skuret.
Hærværk på biler er heller ikke ualmindeligt nytårsaften. Du kan mindske risikoen ved at køre din bil i carport eller garage i stedet for at lade den stå ubeskyttet på villavejen.
Hvor meget du skal gøre, afhænger naturligvis af en risikovurdering, som du må foretage. Tag med i dine overvejelser, hvor udsat du er for nytårsløjer og hærværk, hvad dine erfaringer er fra de foregående år, og om du er hjemme eller bortrejst nytårsaften.
Typiske skader som følge af stearinlys, bordbomber og fyrværkeri
- Sod- og røgskader
- Brandskader på gulve, lofter og inventar.
- Husbrande.
- Skader på vinduer og døre.
- Brandhuller i tage på skure og carporte.
Med få og enkle forholdsregler kan mange brande og ulykker undgås.
I forhold til stearinlys og bordbomber
- Hold godt øje, når de er tændt, og sørg for, at lys og bordbomber står stabilt og i sikker afstand fra letantændeligt materiale.
- Hav vand i nærheden. En vandforstøver er det bedste til mindre brande, men hav også en vandkande eller spand klar, vandforstøveren ikke er tilstrækkelig.
- Tjek og sørg for, at dine røgalarmer virker.
Råd til før, under og efter nytårsaften
Sikkerhedsafstande for affyring af fyrværkeri ifølge Fyrværkeriloven
- Mindst 100 meter til letantændelige bygninger og materialer, fx stråtag og brændbar vegetation som lyng og nåletræer.
- Mindst 100 meter fra en landbrugsejendom med dyrehold, en hundekennel eller et område med udegående dyr.
- For raketter mindst 200 meter til letantændelige bygninger og materialer.
- For raketter mindst 400 meter til letantændelige materialer i vindretningen.
- For raketter mindst 10 meter fra bygningers åbninger.
- For raketter mindst 20 meter fra bygningers åbninger i vindretningen.
Læs mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside
I forhold til fyrværkeri
- Overhold sikkerhedsafstande.
- Sørg for at anbringe og antænde fyrværkeriet korrekt.
- Vælg en fyrværkerimester i selskabet, inden der ryger for meget alkohol i blodet.
- Anvend kun godkendt fyrværkeri.
- Opbevar fyrværkeri sikkert og tørt, fx et højt placeret sted i boligen i en pose eller beholder, så det ikke er tilgængeligt for børn.
Hvordan kan du undgå brand nytårsaften?
I ugerne omkring jul og nytår stiger antallet af brande markant. Det skyldes både de mange stearinlys, vi tænder, men også nytårsaftens bordbomber og fyrværkeri kombineret med højt humør og for meget alkohol i blodet.
Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at brandvæsenet i perioden 2012-2016 gennemsnitligt slukkede 549 brande i private boliger i løbet af december måned. Det er ca. 150 flere udrykninger end i en gennemsnitsmåned set over samme periode. Ud over de materielle skader på bygninger og inventar kan en brand også ende med tab af menneskeliv.
Ud over skader er der en øget risiko for indbrud omkring jul og nytår.
Hvis der er sket skade forårsaget af fyrværkeri, er det desværre ikke sikkert, at forsikringen dækker. Er uheldet ude, så kontakt alligevel dit forsikringsselskab for at høre, om skaden kan dækkes. Foto: Michael Kempf
Kan du få skader og hærværk dækket af forsikringen?
Hvis nogen fx kaster kanonslag ind ad din brevsprække, og du får ødelagt gulv eller gulvtæppe, vil både din bygningsforsikring og indboforsikring kunne dække skaderne.
Det kan være vanskeligt at vurdere, om nytårsløjer, der ikke forårsager decideret skade, men alligevel medfører udgifter, kan dækkes af forsikringen. I sådanne tilfælde bliver du nødt til at kontakte dit forsikringsselskab og høre, hvordan du er stillet.
Inviterer du gæster, som i aftenens forløb er skyld i en brandskade, fx i forbindelse med en bordbombe eller fyrværkeri, vil du få dækket skaden, hvis der vel og mærke ikke er noget at bebrejde dig som ejer.
Forsikringsselskabet vurderer, om du har medvirket eller på anden måde har handlet groft uansvarligt og dermed er involveret i skaden. Efter en udbetalt erstatning for en brandskade, som en af dine gæster er skyld i, vil forsikringsselskabet kunne rejse et erstatningskrav mod gæsten (for at gøre krav gældende skal forsikringsselskabet placere et ansvar, der kan bevises, og gæsten skal have handlet groft uagtsomt).
Samme regler gælder, hvis der sker brandskader på dit hus, tag eller stråtag.
Selv om du har alle dine forsikringer i orden, er du ikke garanteret erstatning, hvis forsikringsselskabet vurderer, at du har handlet groft uansvarligt. Det kan fx være, at du har brudt fyrværkeriloven eller på anden måde håndteret fyrværkeri uansvarligt eller har drukket for meget i forbindelse med, at du fyrede raketter af. I sådanne situationer kan forsikringsselskabet nægte at udbetale erstatning.
Hvis du bryder fyrværkeriloven om fx den tilladte mængde af fyrværkeri og om sikkerhedsafstande, kan forsikringsselskabet sætte spørgsmålstegn ved erstatningsudbetaling. Forvoldes skade af tredje person, vil selskabet skulle erstatte og efterfølgende rette krav over for den ansvarlige efter gældende regler.
Det er en rigtig god idé at tjekke, om alle i familien har en ulykkesforsikring. Langtfra alle, ikke mindst børn, har en egentlig ulykkesforsikring, der kan yde erstatning.
Hvad står der i fyrværkeriloven?
For fyrværkeri gælder fyrværkeriloven, som senest er blevet ændret i sommeren 2014.
I loven om fyrværkeri står der, hvilke regler der gælder for køb og salg af fyrværkeri, og hvordan du må bruge fyrværkeri. Der er også regler for, hvilke aldersgrupper der må bruge hvilke typer fyrværkeri.
Loven er med til at forebygge personskade samt skader på materiel.
Udvalgte eksempler fra fyrværkeriloven
- Der må kun sælges fyrværkeri fra 15. december til 31. december.
- Du må kun affyre fyrværkeri fra d. 27. december til 1. januar. Det kræver en uddannelse som scene- eller festfyrværker at få kommunalbestyrelsens tilladelse til anvendelse uden for anvendelsesperioden.
- Du må dog gerne bruge bengalske fakler, knallerter, isfontæner, håndholdte stjernekastere, trækbordbomber, bordbomber, knaldperler, knaldbånd og knaldhætter hele året.
- Du må højst opbevare 5 kilo fyrværkeri i boligen.
- Det er ikke tilladt at købe fyrværkeri i udlandet og indføre det til Danmark, medmindre du har en virksomhedsgodkendelse.
- Internetkøb er ikke tilladt fra udenlandske internetbutikker, medmindre du har en virksomhedsgodkendelse.
- Det er forbudt at affyre ulovligt fyrværkeri. Du kan kontrollere, om dit fyrværkeri er lovligt ved hjælp af fyrværkeriets sikkerhedskode, som skal begynde med SIK efterfulgt af et nummer, eller du kan kontrollere, at fyrværkeriet er CE-mærket og har dansk mærkning. Du kan læse mere om godkendt fyrværkeri på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.
