Spørg Bolius

Insekter som bider huller i stof?

Hej Bolius.

Vi oplever at der er små insekter/biller i vores vinduer i stuen. Vi finder dem dagligt om morgen og når vi kommer hjem fra arbejde. De blev også fundet på en pude (af bomuld og uld) hvor der var små huller i puden. Kan ikke rigtig finde frem til hvad det er for en lille dyr… Har I mon et bud?

Mvh Nikolaj Larsen

Hej Nikolaj.
 
Det er nok en tæppebille.
Tæppebiller er almindelige i Danmark, og de voksne biller kan flyve. De lægger deres æg på tekstiler, og larverne kan lave små, runde huller i tekstilerne. 
Møl kan også lave huller i tekstiler, men deres huller er ofte mere kantede og 'sløsede'. Du kan ofte se møllene flyve rundt, og du kan også finde larver, deres spind, larvehylstre og ekskrementer. Hvis du vil bekæmpe disse skadedyr, kan du støvsuge grundigt, vaske og fryse de angrebne tekstiler, og eventuelt bruge et godkendt sprøjtemiddel.

Det kan også være en fordel at kontakte en skadedyrsbekæmper som kan hjælpe dig.
 
Relaterede artikler:
Er der huller i tæpper og tøj? Sådan finder du ud af, om det er tæppebiller
Møl i tøj og møbler – sådan slipper du af med dem
Insekter i hjemmet

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden