Tæppebiller kan fx holde til i en fuglerede under taget, blandt nullermændene bag sofaen eller i de sammenrullede, ægte tæpper på loftet. Foto: Skadedyrlaboratoriet
Mange vil nok tænke, at der er møl på færde, hvis de opdager små huller i møbelstoffet. Men det er det ikke nødvendigvis. Det kan nemlig også være larverne fra tæppebillen (anthrenus verbasci), som er på spil i dit hjem.
Hvor møl bider kantede og lidt ’sløsede’ huller, er tæppebille-larverne mere ’ordentlige’. Deres huller er runde og fine – og da larverne bevæger sig rundt i dit hjem, er hullerne i tekstilerne ofte ikke samlet et enkelt sted, men er mere spredte.
På trods af larvernes ordenssans, kan de dog være irriterende at få indenfor i huset. Især hvis du har tøj og møbler af naturmaterialer, hvor larverne har en forkærlighed for fin og ren uld som fx kashmir.
Hvordan ser en tæppebille ud?
Tæppebiller, eller tæppeklannere, som de også hedder, ligner små mariehøns, men de har ikke den samme røde, laklignende overflade. I stedet er de matte med et mønster, der med lidt god vilje ligner et W. Mønsteret er dannet af sorte, hvide og gyldne skæl på en brun eller sort bund. På en ældre bille kan mønsteret dog være slidt af, så de bare er mørke.
Larverne er gyldenbrune med små børster. I bagenden har de en dusk, som man kalder for spydhår, og hvis de føler sig truet, rejser hårene sig. Når larverne er nyklækkede, er de 0,9 mm, og imens de vokser skifter de løbende hud, indtil de er omkring 5 mm.
Ofte vil du dog hverken se billerne eller larverne i dit hjem. I stedet vil dit første møde med tæppebillen være hullerne i boligens uldne tekstiler eller de tomme brunlige huder, som larven efterlader.
Hvordan kommer tæppebillerne ind i din bolig?
Tæppebiller er ret almindelige i Danmark, og de voksne biller kan flyve. Derfor sker det, at billerne kommer ind i huse, hvor de kan finde på at lægge deres æg på tekstiler.
Du kan bl.a. kende tæppebillelarver på de brune børster og deres såkaldte spydhår, som sidder i bagenden. Foto: Skadedyrlaboratoriet
Normalt lægges æggene i fuglereder, musebo eller andre dyrehjem. Her bliver larverne udklækket, og de spiser sig mætte i bl.a. uld, fjer og pels. Ådsler og døde insekter kan også være på menuen.
I en almindelig lun stue varer udviklingen fra larve til bille et års tid eller mere, og der er derfor ikke en særlig tid på året, hvor du finder larverne. Hvis temperaturen kommer under 14 grader, går deres udvikling i stå. De voksne biller ser man typisk i foråret og i sensommeren.
Hvordan kommer man af med tæppebiller?
Hvis du ser en enkelt tæppebille, skal du ikke gå i panik – og som udgangspunkt behøver du faktisk ikke foretage dig så meget. De fleste hjem får på et tidspunkt en tæppebille inden døre, men det behøver ikke betyde, at de bliver et problem.
Tæppebillerne er mellem 3-6 mm lange. Foto: Maria B. Jakobsen
Hvis du er generet af larverne og har mange små huller i boligens tekstiler, er der dog flere ting, som du kan gøre:
- Find ud af, hvor tæppebillerne kommer fra. Måske kommer larverne fra en rede med gråspurve under taget, men de kan også holde til på filtunderlag eller på rørisoleringer af filt. Hundehår og “nullermænd” på utilgængelige steder eller måske blot en samling døde insekter, et gammelt hvepsebo eller en død mus på loftet er også steder, hvor larverne holder af at være. De kan også komme ind med genbrugsmøbler eller gemme sig i sammenrullede ægte, tæpper på loftet.
- Fjern det, som tiltrækker larverne. Hvis muligt kan du fjerne det, som tiltrækker dem. Vær dog opmærksom på, at du ikke må pille aktive fuglereder ned. Hverken når de er ved at blive bygget, eller når der er æg eller unger i dem. Her må du altså vente til rederne er inaktive.
- Find støvsugeren frem. Systematisk og grundig støvsugning vil ofte være tilstrækkelig hjælp til at få bugt med larverne. Især hvis det primært er et stort tæppe, som er under angreb, vil støvsugning ofte kunne klare opgaven.
Husk at komme godt rundt i alle kanter – både i skabe, skuffer og under puder. - Vask og frys de angrebne tekstiler. Tøj, tæpper og lignende skal meget gerne have en tur i vaskemaskinen eller fryseren. I fryseren skal de have 2-3 døgn ved minus 18 grader.
Når du lægger uld i fryseren, skal du helst ikke folde stoffet tæt sammen til en stor klump. Uld isolerer godt – og eventuelle larver inde i midten af ulden, vil derfor kunne overleve i lang tid. Spred i stedet materialet ud, så overfladen er så stor som muligt.
En kemisk rensning ved et vaskeri kan også få bugt med larverne. - Følg vejledningen på evt. sprøjtemidler. Hvis det andet ikke hjælper, og du bliver ved med at have larver i huset, kan du tage et sprøjtemiddel i brug, som er godkendt til krybende og kravlende insekter. Husk at følge vejledningen nøje.
- Læg uldtøj i poser og lukkede kasser. Det er en god idé at sørge for, at dine uldsager er godt gemt væk, hvis du har larver i huset. I det hele taget er dette et godt råd til at forebygge angreb.
