Spørg Bolius

Indvendig maling af uisoleret skur

Jeg har fået opført et to-rums skur/annex. Det er med et lag brædder og altså ikke isoleret. Desværre kommer der indvendig skjolder fra indtrængende regnvand. Det ene rum skal kunne benyttes til overnatning.

Hvordan vedligeholder jeg bedst skuret indvendigt? Kan jeg bruge udendørs maling i det rum der ikke skal overnattes i? og hvordan behandler jeg det rum, der skal kunne bruges til overnatning for bedst mulig vedligeholdelse?

Venlig hilsen Lena

 

Hej Lena

Man bør ikke anvende maling beregnet til udendørs brug indenfor. Det er fordi der kan være svampedræbende midler i (fungicider) Og de kan påvirke de mennesker der sover i rummet. Desværre er det også netop det som man burde anvende i et uisoleret rum, som bliver påvirket af varme, kulde, regn og vind.

Du må nok regne med at skulle vedligeholde væggene hyppigere end hvis det var i et isoleret rum.

Hvis du vil male med en dækkende maling skal du regne med at grunde det rå træværk grundigt, og derefter mindst 2 gange træmaling.

Du kan evt. anvende en stopgrunder/spærregrunder/forsegler også. Det hindrer de fugtaftegninger der er kommet i at træde igennem malingen. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden