Spørg Bolius

Har brugt spånplader indvendig - indeholder de formaldehyd og giver det dårligt indeklima?

Hey Bolius

Jeg har bygget en skillevæg i lægter, isolering, dampspærre beklædt med spånplader. Væggen er malet som finish.

Nu læser jeg så at Spånplader skaber dårlig indeklima, i værste fald kan det være giftigt.

Skal jeg gøre noget, eller kan jeg sove trykt?

venligst DP

Hej DP

Spånplader indeholder en smule formaldehyd. Men nye spånplader skal leve om til en hel del krav, som gør at man bruger dem mange steder i byggeri. Og på indeklimaportalen skriver de at der ikke længere er farlige plader i handlen. https://www.indeklimaportalen.dk/luftkvalitet/farlige_stoffer_sektion/formaldehyd De nævner dog at det er en god ide at lufte ekstra ud den første måned efter at man har fået nye plader ind i boligen. Et råd som vi i øvrigt også giver når det drejer sig om maling. Så på den måde kan det samlet set være en god ide med ekstra udluftning.

En enkel ting der undrer mig - du skriver at det er en skillevæg hvor der er opsat dampspærre? Damspærre sætter man i ydervægge og lofter, for at der ikke skal komme fugt i en konstruktion, hvor kulde fra den anden side, kan skabe kondens i selv konstruktionen. Men det skader på den anden side ikke, så...

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden