Grafik: Pernille Munk Bandholst
Vi er ikke glade for at bo tæt på trafikken. I hvert fald ikke hvis den larmer. Faktisk kan trafiklarm ses direkte på boligprisen. Initiativet Rolig Bolig, et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder, der arbejder for at begrænse trafikstøj, har gennemgået en række danske og udenlandske undersøgelser af trafikstøj og boligpriser. Resultatet er, at huse ved større veje taber 1,2 procent i pris per decibel over 58 decibel. For boliger nær motorveje er tabet større og for lejligheder lidt mindre.
Historisk set er det noget nyt, at vi helst ikke vil kunne se og høre trafikken. I mange århundreder gjaldt det faktisk om at bo så tæt på trafikken som muligt. Det ses stadig i landskabet.
Før jernbaner og biler blev opfundet, var søtransport det hurtigste og sikreste, når varer og mennesker skulle flyttes over store afstande. Vikingetidens og middelalderens storbyer som Ribe, Jelling og Roskilde ligger alle tæt på datidens svar på motorveje: vandløb og hav.
I landbrugssamfundet frem til midten af 1900-tallet var de fleste nødt til at bo i nærheden af deres marker. Men også her gjaldt det om at have trafikken tæt på, fordi det ellers var besværligt og dyrt at komme af med fx mælken.
Nærhed til trafik betalte sig
– De fleste måtte bevæge sig til fods. Man havde simpelthen udtrykket ”at være kørende” om de få, der havde køreheste og lukket vogn, fortæller Christian Ringskou. Han er museumsinspektør på Ringkøbing-Skjern Museum og kan jævnligt se historiens aftryk ud ad sit bilvindue, når han kører gennem Vestjyllands landområder og passerer huse, der ligger nærmest klistret til landevejen.
Det er den slags huse, der af og til finder vej til nyhederne, når en lidt for hurtig eller uheldig bilist brager ind i dem. Man kan nemt få tanken: Hvem i alverden har bygget et hus så tæt på vejen? Svaret er ligetil ifølge Christian Ringskou, for det har to typer driftige mennesker. Den ene gruppe var bønder, den anden forrretningsdrivende.
– Hvis du for eksempel havde et landbrug, der leverede 50 eller 100 liter mælk til det lokale andelsmejeri hver morgen, så skulle du trække mælkejungerne ud til vejen, hvor mælkeruten gik, på en trækvogn. Hvis din gård lå langt væk fra vejen, var du nødt til at anlægge en vej fra din gård og ud til vejen, fortæller museumsinspektøren.
Selv en kort afstand fra gård til landevej betød benhårdt arbejde.
– Jeg har talt med gamle mennesker, der kan huske, hvor tungt det var, når de som børn skulle trække den her vogn med måske 100 kilo ud til vejen på vej til skole. Så når det ellers kunne lade sig gøre, var det bedre at bo ved vejen.
Selvom transportteknologien udviklede sig, blev det mere attraktivt at bo nær en god vej.
– Jernbanerne kom til i årtierne omkring 1900. Det gav nye muligheder for fjerntrafik, men toget standser kun på én gang fastsatte steder. For at komme der var det en fordel at bo ved vejen. Der begyndte også at komme cykler. Cykler blev den fattige mands transportmiddel. I modsætning til heste skal cykler hverken fodres eller passes dagligt. Men de kræver et godt underlag at køre på, fortæller Christian Ringskou.
Støj smitter af på boligpriser
Gennemsnitligt taber boliger nær motorvejen 1,65 procent i værdi per dB vejstøj over den vejledende grænse på 58 dB.
Huse ved større veje falder cirka 1,2 procent i værdi per stigende dB vejstøj over den vejledende grænseværdi på 58 dB.
For lejligheder skønnes det, at værditabet er cirka 1 procent per dB over den vejledende grænseværdi.
Grunden til, at værditabet er størst for huse, er sandsynligvis, at udendørsarealer har større værdi ved køb af hus sammenholdt med lejligheder.
Desuden har lejligheder tit et udeareal, fx en gård, der ligger vendt væk fra vejen. Bygningen virker dermed som en støjskærm for udearealet.
Kilde: roligbolig.dk
Fart og gummidæk larmer
Den anden gruppe mennesker, der placerede deres hus helt ude i vejkanten, var forretningsdrivende. For eksempel ejere af kroer, benzintanke, købmandsbutikker eller frisører.
– Helt frem til 1930’erne var det langs landevejen, man etablerede sig, når man åbnede et serviceerhverv. Der var ingen ulemper, kun fordelene ved synlighed, fortæller Christian Ringskou.
Ulemperne kom først, da de store og hurtige biler kom til.
Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der som bekendt et hus så smukt. Men da H.C. Andersen i 1800-tallet skrev ordene, var der ikke noget, der forstyrrede idyllen på landet. Køretøjer hverken larmede eller støvede.
– En hestevogn løfter ikke støv på vejen på samme måde som et køretøj med gummidæk. Larmen kom også først senere, for selvom motorkøretøjer begyndte at blive udbredt i mellemkrigstiden, kørte de ikke særlig stærkt. Det var først, da farten kom op, at larmen for alvor blev et problem. En fordobling af hastigheden fra 50 til 100 kilometer i timen betyder rigtig meget for støjen. Fra 1940’erne kom der asfalt på landevejene, og trafikken voksede, fortæller Christian Ringskou.
Med det økonomiske opsving i 1950’erne og 1960’erne fik mange råd til at købe bil. Men med den larmende og støvende trafik blev de vejnære boliger efterhånden usælgelige. I dag står mange af dem tomme, og det ærgrer mumsinspektør Christian Ringskou.
– Vi tænker over, hvad turisterne oplever. Når de kører på landevejene, ser de de her tomme, forladte huse, der står og venter på en nedrivningspulje. Det ser trist ud, og det er ikke det billede, vi gerne vil vise af Vestjylland.
Inde bag ved landevejene i de små landsbyer er husene til gengæld blevet mere eftertragtede. Afstanden til de store veje, der engang gjorde husmandssteder og landsbyer besværlige at bo i, er i dag mere attraktive.
– Derinde er der liv. Der er børnefamilier og plads til heste og motocrossbaner, siger Christian Ringskou.
