Spørg Bolius
Hvorfor kan jeg måle så høje CO2 tal indendørs?
Hej Bolius
Vi har nu boet i en gammel (1850) modificeret stald i knap 9 år, hvor også 1ste salen anvendes. Den er rimeligt velisoleret og opvarmes med en centralt placeret masseovn.
Jeg læste noget og fik
lyst til at vide noget mere om vores indeklima. Købte derfor en Netatmo vejrstation hvor indedelen bl.a. måler CO2. Spec siger +- 50 ppm under 1.000 ppm.
Er noget overrasket over efter første hele dag at kunne måle op til 1.000 ppm!
Har kun luftet ud et par gange. Fyrede i går(pt fyrer vi ca hver 2den dag.
Hvad synes i om værdierne, og hvad kan vi gøre for at forbedre dem?
Vh John L
Hej John L
Jeg har selv foretaget en del test hjemme. Og mange af dem kan der læses om på vores temaside om indeklima på børneværelser. Indeklima på børnenes værelser | Få en nattesøvn i godt indeklima (bolius.dk)
Som der kan se i flere artikler, så er det meget vigtigt med at få fordelt luften grundigt, og MEGET vigtigt at lufte ud med gennemtræk flere gange om dagen.
Det anbefales at holde CO2 niveauet under 1000 ppm. Men som I har oplevet, så kan det være svært. Men det bedste I kan gøre er at få luftet godt ud. Det er jo tydeligt at se hvornår I har luftet ud. Hvis I fx luftede ud lidt længere eller med mere gennemtræk omkring kl 18.00, ville I kunne få det sænket en del mere. Men at holde det konstant nede kan være ret svært.
Med venlig hilsen