Spørg Bolius

Hvordan gør vi vores sommerhus lovligt?

Hej, vi har i 2011 opsat et sommerhus på vores sommerhus grund. det er et flytbart hus, der stod et andet sted, blev delt på midten og opsat på vores grund. Det er et sommerhus der er tilsluttet EL og vand, Septiktank mv.

Det er først nu, vi er blevet klar over, at det ikke overholder gældende regler for sommerhuse. Som vi har forstået det skal reglerne for opførsel af et sommerhus stort set leve op til reglerne for bebyggelse af helårsbeboelse.

Det er ikke muligt for os at gennemrenovere det (sommerhuset er oprindeligt opført i 1960erne), og vi vil selvfølgelig heller ikke rive det ned da det faktisk er i god stand og vi bruger det rigtig meget.

Vi vil nu spørge jer hvad i vil foreslå at vi gør, da vi i princippet gerne vil have det godkendt hos kommunen:

1. Skal vi 'lyve' og sige at det er opført i 2007 så det kommer ind under de gamle regler for opførsel af sommerhuse (problemet med det er dog også at vi først har købt grunden med et lille hus på i 2009).

2. Skal vi anmelde det som værende opført i 2011 (hvilket det er) men så 'lyve' i forhold til hvorvidt det efterlever gældende regler (termovinduer, 300 mm isolering osv.).

3. Skal vi lade være at søge om at få det lovliggjort (og hvad er konsekvenserne i givet fald af det). Denne sidste løsning er vi dog ikke så glade for da vi helst vil have orden i tingene.

Vi ser frem til at høre fra jer.

Mange hilsner fra Janni og Torben

Kære Janni og Torben

I skal henvende jer i den aktuelle kommune og fremlægge sagen som den er, der skulle have været søgt og opnået byggetilladelse inden i gik i gang med at opføre huset.

Læs mere: Byggetilladelse

I skal så forhøre jer om hvad der skal til for at få huset godkendt, enten ved ændringer på huset, eller om der er mulighed for eventuelt at opnå dispensationer på nogle punkter.

I skal på ingen måde kaste jer ud i usandheder eller undlade at anmelde byggeriet, det er bedrageri og i kan risikere både bødestraf og at huset skal rives ned.
I er som grund- og husejere forpligtet til at overholde alle regler og love der gælder på området.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden