Spørg Bolius
Hvor stort er energiforbruget i et ældre parcelhus i forhold til et nyt lavenergihus?
Hej Bolius
Kan du give mig et overblik over, hvor stor forskel der egentlig er på det gennemsnitlige årlige varmeforbrug i et typisk 70'er-hus sammenlignet med et hus af samme størrelse, f.eks. 100 m2, der er bygget efter nyere bygningsreglementer?
Ved du, om der findes statistikker, der er opgjort efter husets isoleringstykkelse / opførelsesår?
Venlig hilsen Lotte A
Hej Lotte A
Der er en norm, man bruger inden for energiberegninger. Man siger, at et standardhus fra 1960'erne-1970'erne på 130 m2 har et varmeforbrug på 18.100 kWh. Det kan så omregnes til forskellige andre varmekilder.
Er huset energirenoveret, siger man, at det tal er 2/3. Altså ca. 12.000 kWh.
Et nybygget hus er nede på ca. 1/4-1/3, altså omkring 5.000 kWh.
I denne artikel kan du se, hvad man forventer af forbrug i de forskellige opvarmningsformer. Bemærk dog, at priserne jo er gået noget amok, så de er ikke fuldstændig retvisende: Det koster de forskellige opvarmningsformer - se priserne for opvarmning af din bolig
Et stykke nede på denne side fra Energistyrelsen kan du se, hvad det teoretiske energiforbrug er, hvis der er bygget efter bygningsreglementet gennem tiderne. Nybyggeri
Med venlig hilsen