Spørg Bolius

Hvilken vinduesfuge vil ikke blive spist af snegle?

Jeg vil gerne vide om der findes en fugemasse til omkring trævinduer og døre mod murværk, som vinbjergsnegle ikke æder. 

Mvh Bent

Kære Bent.

Det lyder som om du bor i en område hvor der er rigtig mange snegle. Dette er normalt ikke et udtalt problem, men vi har dog hørt om det før. Også fugle kan være glade for at sidde og hakke i fugerne.

Vinbjergsnegle og andre snegle er generelt ikke tiltrukket af fugemasser, men de kan forsøge at gnave på materialer, der indeholder kalk eller andre stoffer, de finder tiltrækkende.

Nogle gamle eller fugemasser af lav kvalitet kan have biologiske tilsætningsstoffer, som kan tiltrække snegle og fugle. 

Mørtelfuger kunne være en god løsning - dem vil de med al sandsynlighed ikke kunne spise. Også silicone kunne være en mulighed. Se mere her: Fugeguide - Fugeguiden (danskindustri.dk)

Når du vælger fugemasse, er det vigtigt at sikre, at den er vejrbestandig og kan holde til de udendørs forhold. Hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at kontakte producenten direkte for at høre, om deres produkt er modstandsdygtigt over for snegle.

Se disse tidligere svar: Hvad er det der har spist af fugen i de nye vinduer -og hvad kan vi gøre for at forhindre det?

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden