Spørg Bolius

Hvilken type (klimavenlig) facadebeklædning skal jeg vælge?

Hej Bolius

Vi skal have ny facadebeklædning på vores sommerhus fra 1969. Jeg kigger lidt på Thermowood – vil det være en god løsning? Desuden regner jeg med at lægge 100 mm glasuld bagved, nu er der kun ca. 2-3 cm.

Mvh. Jørgen

Hej Jørgen
 
Vi skal generelt blive bedre til at bruge træ uden kemi, som fx trykimprægneret træ. Om det så er træ med bedre naturlig holdbarhed og/eller selvimprægneret træ som fx eg eller cedar kan være et alternativ, men termobehandlet træ er også et godt alternativ og bedre end trykimprægneret træ.

Ved brug af materialer er lang levetid og materialer med et lavt klimaaftryk, noget vi skal blive bedre til at forholde os til.

Træ er derfor et godt valg til facaden, men undersøg mulighederne i at bruge et andet isoleringsmateriale end glasuld fx træfiberisolering.

Læs mere om isoleringsmaterialer her: https://www.bolius.dk/isolering-faa-det-store-overblik-98118

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden