Hvornår skal du bruge en håndværker? Foto: Rasmus Bjørnholdt Sørensen
Hvorfor er håndværkeres fagområder relevante for dig?
Hvis håndværkere – eller andre – udfører arbejde uden for det område, de er uddannet til, øges risikoen for byggesjusk. Hvis håndværkeren ikke er uddannet til det, han laver, kan du ikke være sikker på, at han har de nødvendige færdigheder og/eller den nødvendige erfaring. Et vigtigt forhold er, at han har kendskab til og er uddannet i, hvilken lovgivning, regler og kutymer der gælder for området.
Endelig er der visse fagområder, der kræver autorisation, og hvor det ikke er tilladt at udføre arbejdet uden de krævede kompetencer og godkendelser.
Derfor er det vigtigt for dig, at de håndværkere, der arbejder for dig, har den rette uddannelse til det arbejde, de skal udføre.
Dette gælder:
- Når du skal finde håndværkere til en opgave: Her bør du gøre dig klart, hvad det præcist er, du ønsker at få lavet, så du er sikker på at kontakte til de rette fagfolk.
- Når du i anden anledning har en håndværker i huset og er fristet af at lade håndværkeren udføre andre opgaver, som måtte dukke op, også selvom det ligger uden for vedkommendes normale arbejdsområde. Lad være med det. Find de rette folk til arbejdet.
Hvilke fagområder findes?
Der findes uddannede håndværkere til stort set alle typer arbejde, der knytter sig til boligen. Der er ikke nogen lovmæssige grænser mellem fagområderne, bortset fra de arbejdsopgaver, som kræver autorisation.
Vær opmærksom på, at de færreste titler i byggeriet er beskyttede, men der er undtagelser. Alle kan fx kalde sig tømrer, snedker eller entreprenør, selvom de hverken har svendebrev eller relevant uddannelse. Hvis du fx skal anvende autoriseret vvs-, kloak og elarbejde, skal du sikre dig, at håndværkeren er ansat i et firma, der har autorisationen fra sikkerhedsstyrelsen. Tidligere var det den enkelte håndværker, der fik autorisationen. Nu er det firmaet, der får tildelt autorisationen fra sikkerhedsstyrelsen.
Hvilken betydning har en autorisation?
Myndighederne stiller krav om autorisation til visse fagområder, fordi arbejdet med disse områder er forbundet med risiko for personskade eller sundhedsskade. For eksempel kan forkert udført elarbejde medføre risiko for brand, eller en forkert udført kloak kan øge risikoen for rotter.
Hvis en håndværker ikke har den nødvendige autorisation, løber du altså nogle unødvendige risici, og du har desuden heller ikke mulighed for at få en eventuel skadesudbedring dækket af dit forsikringsselskab. Hvis du har været vidende om, at håndværkeren ikke havde den nødvendige autorisation, kan du desuden være medansvarlig for skaden.
Inden for de fagområder, som kræver autorisation, er det et krav, at den autoriserede håndværker er forsikret. Hvis der opstår en skade eller fejl i forbindelse med arbejdet, vil forsikringen dække skaden. I tilfælde af at arbejdet er udført groft uforsvarligt, har forsikringsselskabet dog ret til og mulighed for at sige, at skaden ligger ud over deres ansvarsområde. I så fald må du rette forsikringskravet direkte mod håndværkeren i et civilretsligt søgsmål.
Hvilke fagområder kræver autorisation?
Der er som nævnt tre fagområder, som kræver autorisation: el, kloak og vvs.
Her må visse dele af arbejdet inden for fagområdet kun udføres af en virksomhed, der har den nødvendige autorisation, som beskrevet i autorisationsloven. Virksomhederne får deres autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen.
Elektriker
Elarbejde omfatter både etablering af ny el og vedligeholdelse og reparation af eksisterende installationer. Det kan være trækning af kabler, etablering af eltavler, kontakter, udtag og afbrydere og installation af hårde hvidevarer. Derudover kan en elektriker installere elvarme, alarmsystemer samt ventilationsanlæg.
Visse mindre elarbejder må alle udføre, også private boligejere.
Elinstallationsrapporter, som skal udarbejdes, hvis du vil have en ejerskifteforsikring ved køb/salg af hus, skal udføres at et firma, som har autorisation til dette.
Elarbejde udføres af en elektriker.
Kloakarbejde
I princippet er kloakarbejde alle afløbsinstallationer under jorden, udvendigt såvel som indvendigt. Det vil sige de rør, tilslutninger og installationer, der går fra boligen og ud til brøndene og videre ud til hovedledningerne i vejen.
Kloakarbejde omfatter arbejdet vedrørende afløb fra spildevand og regnvand. Kloakarbejde er også etablering af havedræn og omfangsdræn. Derudover er det forebyggelse, udbedringer og vedligehold af skader på eksisterende kloakinstallationer.
Kloakarbejde udføres af en kloakmester. Kloakmesteren kan desuden ofte tilbyde arbejde med fundament, terrændæk og andet anlægsarbejde, fordi han har udstyret og maskinerne til det. Det kaldes også jord- og betonarbejde.
Hvis du får ændret på kloakledningerne i huset eller på grunden, skal dette meldes til kommunen. Og det er den autoriserede kloakmand, der skal indsende anmeldelsen.
Vvs-arbejde
Vvs står for varme, ventilation og sanitet, men vvs-faget dækker også vandinstallationer, afløbsinstallationer inde i boligen, teknisk isolering m.m.
Området dækker over arbejdet med etablering af vandtilførsel og afløb fra toiletter og håndvaske (fx vandlåse under håndvaske), montering af radiatorer og gaskomfurer, etablering af gulvvarme eller energianlæg som eksempelvis gas- og oliefyr, mens sanitet blandt andet er montering af blandingsbatterier og bruseinstallationer.
Der er mange dele af vvs-arbejdet, som du selv må lave. Du kan fx skifte blandingsbatteri på køkken- og badeværelsesvask, forudsat at der er afspærringsventiler (balofixer) på vandtilførslerne lige under vasken.
Vvs-arbejde udføres af en vvs'er.
Hvilke fagområder kræver ikke autorisation?
De fleste fagområder kræver ikke autorisation.
I større byggerier er fagfordelingen mellem håndværkere rimelig klar. Det fastsættes i udbudsmaterialet. Men ved mindre byggeri er grænserne noget mere udviskede. Det betyder, at en tømrer godt må kalde sig murer og udføre murerarbejde, ligesom en murer må kalde sig maler og udføre malerarbejde. Dog skal markedsføringsloven være overholdt, og det betyder, at håndværkeren ikke må vildlede sine kunder ved fx at reklamere med uddannelser, han ikke har.
En håndværker må kun kalde sig svend inden for et fagområde, hvis han har svendeprøve i det specifikke fag. Uanset om håndværkeren er uddannet inden for faget eller ej, skal hans arbejde leve op til gældende normer om udførelse og kvalitet.
Som privat boligejer er det en fordel, at man ved håndværkeren er uddannet inden for sit felt og at han kender til reglerne og metoderne ved udførelse af arbejdet.
Betonarbejde
Betonarbejde – eller jord- og betonarbejde – er bl.a. arbejdet med støbning af fundamenter. Arbejdet omfatter også det første og grove arbejde i udarbejdelsen af dæk under gulv. Det vil sige montering af armeringsjern, udlægning af forskellige isoleringstyper, etablering af selve dækket samt slibning og radonsikring.
Betonarbejde udføres af entreprenører inden for jord og beton og evt. større murerfirmaer. Ofte er der i disse større firmaer også kloakmestre.
Blikkenslagerarbejde
Blikkenslagerarbejde omfatter arbejdet med tagrender, nedløbsrør, skotrender og inddækninger. Derudover er blikkenslagerarbejde specialarbejde, fx særlig fremstilling af affaldsstativer, døre, riste, trapper, rækværk, skorstene, altaner og stålkonstruktioner.
Oplægning af naturskifertag er historisk også en del af blikkenslagerfaget.
Blikkenslagerarbejde udføres af en blikkenslager.
Smed
Smeden arbejder med metal. En del af arbejdet er også vvs-arbejde, fx rørarbejder. Bygningssmede udfører metalarbejder som fx altaner, gelændere, bærende stålkonstruktioner mv. Det er også smeden, der svejser. Under smedefaget er der klejnsmed, aluminiumssmed, svejser mv. De fleste smede har tilknytning til et værksted, hvor jern kan bearbejdes.
Malerarbejde
Malerarbejde dækker over generel overfladebehandling af både murværk, træværk og metalflader. Det kan både være udvendigt og indvendigt. Derudover omfatter arbejdet hvidtning af lofter, spartling og opsætning af tapet og forskellige slags væv.
Nogle bygningsmalere har specialiseret sig i gamle teknikker og metoder som forgyldning eller marmorering og ådring, som er efterligning af marmor og specielle træsorter.
Malerarbejde udføres af en maler.
Murerarbejde
Murerarbejde kan være mange ting, fx vægge, tag og gulve. Der findes både murerarbejde inde og ude.
Det udvendige arbejde kan fx være opmuring af vægge og montering af sålbænke af sten. Det kan også være diverse reparationer af mursten og puds, sækkeskuring og filtsning.
Indvendigt murerarbejde er pudsning og opmuring af indervægge. Arbejdet omfatter også opmuring af pejse og skorstene, montering af skorstensrør, isokern og aftræksrør. Opretning af gulve, etablering af fald på badeværelsesgulve og lægning eller opsætning af fliser, klinker og mosaikstifter er også murerarbejde.
En murer lægger tegltage op, mens en tømrer kan lægge både tegl og betontagsten op.
Murerarbejde udføres af en murer.
Nedrivningsarbejde
Hvis du skal have revet hele eller dele af bygninger ned, er der tale om nedrivningsarbejde.
Du kan se på et firmas profil, om de tilbyder nedrivningsarbejde. Det gør primært entreprenørfirmaer og nedrivningsfirmaer.
Terrænarbejde
Terrænarbejde dækker over grundrydning og jordregulering omkring bygninger og byggeri. Der er oftest brug for terrænarbejde ved nybyggeri eller tilbygninger. Terrænarbejdet omfatter også etablering af stik til fjernvarme, gas, vand og el.
Terrænarbejde udføres af en jord- og betonarbejder. En kloakmester kan også tilbyde at udføre arbejdet, hvis der er tale om mindre bygninger og tilbygninger.
Snedkerarbejde
Snedkerarbejdet ligner tømrerarbejdet, altså arbejde med træ og træmaterialer. Forskellen er, at snedkerarbejde er en "finere" bearbejdning af materialet end tømrerarbejde. Det kan fx være fremstilling af vinduer og døre eller specialopgaver i eksotiske træsorter. Snedkerarbejder er også specialordrer inden for mindre bygningsdele og inventar som køkkener, skabe og reoler.
Snedkerarbejde udføres af en snedker, men grænsen mellem tømrer og snedkerarbejde er forholdsvis flydende.
Tømrerarbejde
Som hovedregel er tømrerarbejde alt arbejde med træ, tømmer og træmaterialer. Det omfatter både udvendigt og indvendigt arbejde.
En stor del af arbejdet med tagkonstruktioner er tømrerarbejde. Det gælder både reparation og etablering af konstruktioner. Det kan være montering af præfabrikerede spær, kviste, isolering og opbygning af undertag. Tømrerarbejdet dækker også arbejdet med udhæng og inddækninger i træ samt vindskeder. Opsætning af facadebeklædning i fx træ eller plader er også tømrerarbejde, og ved træhuse er arbejdet med konstruktionen også en af tømrerens opgaver.
En stor del af det indvendige arbejde i en bolig er tømrerarbejde. Det gælder for etageadskillelser, hvor der arbejdes med bjælker, lægter, strøer og isolering. En tømrer lægger også gulv og beklæder vægge og lofter med brædder eller gipsplader. Opsætning af trapper, isætning af døre, vinduer, ovenlys, karme og indfatninger er også tømrerarbejde. Endelig er montering af inventar som skabe, reoler og køkkener også tømrerarbejde i et vist omfang.
Tømrerarbejde udføres af en tømrer.
