Spørg Bolius
Huset har været ubeboeligt efter skade, så får (ejendoms)SKAT tilbage – nu kræver forsikringsselskabet at få pengene?
He Bolius
Mit hus har været ubeboeligt i forbindelse med en vandskade, og jeg er blevet genhuset på forsikringens regning. Nu har jeg fået ejendomsskat tilbage fra SKAT for den periode, hvor huset har været ubeboeligt, men forsikringen siger, at jeg skal betale pengene til dem, da jeg har opnået en besparelse som følge af skaden, som de er ved at udbedre.
Kan det virkelig være rigtigt, og kan jeg modsætte mig det?
vh Ben
Hej Ben
Selv om det kan synes uretfærdigt, er forholdene, som du beskriver.
Som udgangspunkt må man ikke tjene på en skade. Man skal stilles på samme måde, som før skaden skete. Men man må ikke have økonomisk gavn af en skade.
Det er forsikringen, der har betalt din genhusning, hvor du ikke har boet i huset. Hvis du fik den besparelse, som er fremkommet pga. en skade, som forsikringen dækker, vil du have tjent på skaden.
Det, som måske kan trøste lidt, er, at du som oftest får nyt for gammelt på en husforsikring. Du får nye materialer og opbygning der, hvor du tidligere havde ældre, brugte materialer. Der er ingen afskrivning, som der fx er på cykler, biler eller indbo.
Så selv om det virker uretfærdigt, er det reelt nok.
Læs mere: Spar på ejendomsværdiskatten
Læs mere: Sådan er du forsikret, når huset rammes af skybrud
Med venlig hilsen