Hvis vejen ikke er god nok efter, at der er blevet lagt asfalt på efter en udgravning til fjernvarme, kan man klage til kommunen og senere til Vejdirektoratet. Foto: Tommy Verting
Fjernvarmeudrulningen er i fuld gang over hele landet. Mens mange glæder sig over at få en grønnere varmeløsning, er der knap så mange, der synes, det er sjovt, når gravearbejdet for at lægge nye eller udskifte fjernvarmerør efterlader bump, huller og revner i vejen i lang tid, så det bliver en udfordring at køre i bil eller cykle.
Hvem har ansvaret for, at asfalt bliver god igen efter gravearbejde?
Når der skal lægges nye eller skiftes fjernvarmeledninger, vil ledningsejeren – altså fjernvarmeselskabet – søge kommunen om gravetilladelse. Og det er derfor rent juridisk fjernvarmeselskabet, der har ansvaret for at retablere asfalten korrekt efter gravearbejdet.
Du vil dog altid som borger eller grundejerforening skulle henvende dig til kommunen, hvis du er utilfreds med retableringen af asfalten. Så vil kommunen gå videre til fjernvarmeselskabet, som vil gå videre til den entreprenør, de har brugt.
Mange grundejerforeninger har problemer med veje efter udgravninger til fjernvarme
– Uanset, om der bliver gravet for at lægge elkabler, spildevandskabler eller fjernvarmekabler, så får vi henvendelser fra grundejerforeninger, der oplever, at der har været problemer med at retablere asfalten korrekt. Derfor forventer vi en del reaktioner nu, hvor fjernvarmeudrulningen intensiveres ude i kommunerne, fortæller Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening.
På grund af det store antal henvendelser fra parcelhusejere og grundejerforeninger, der oplever, at asfalten på deres veje er blevet dårligere efter et gravearbejde, har foreningen lavet artikler om retablering af asfalt efter gravearbejde og etableret samarbejde med et konsulentfirma, der kan rådgive omkring det.
Kommuner skal sikre reetablering af asfalt
Når der skal graves fjernvarmeledninger ned, er der flere forskellige aktører i spil. Det er fjernvarmeselskabet, der er ledningsejer og har ansvaret for gravearbejdet og retableringen af asfalten. Men uanset om du bor ud til en kommunal vej eller en privat fællesvej, er kommunen vejmyndighed og har derfor pligt til at sikre og følge op på, at vejen efterlades i lige så god stand, som den var før gravearbejdet.
Det er også kommunen, der skal give gravetilladelsen. Derudover er der selvfølgelig en entreprenør, der skal udføre gravearbejdet i praksis.
De eneste, du skal forholde dig til, er dog kommunen. Det er dem, du skal henvende dig til, hvis du er utilfreds med den endelige asfalt. Så vil de gå til fjernvarmeselskabet, som vil gå til entreprenøren.
Svært at gøre vejen helt plan efter gravearbejde
Og det ER kompliceret at sikre et helt plant asfaltlag, når man graver i eksisterende asfalt. Det forklarer bl.a. chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Jens Christian Nielsen.
– Det kan være rigtigt svært at retablere asfalten efter et større gravearbejde, for når der graves, udskiftes noget af jorden. Og den jord, der tilføres, kan godt bevæge sig anderledes end den omkringliggende jord. Derudover kan det i nogle tilfælde være vanskeligt at få komprimeret der, hvor der er gravet, så fastheden er den samme som den omkringliggende jord, siger han.
Samme melding kommer fra nogle af de mange kommuner, der er i gang med at grave fjernvarmeledninger ned.
– Med de fleste fjernvarmeledninger er man forholdsvist dybt nede i jordlagene. Det vil sige, at når man skal retablere asfalten ovenpå, kan det hele godt sætte sig lidt, hvis jorden ikke komprimeres ordentligt. De fleste kommuner gør derfor det, at de beder ledningsejeren – fjernvarmeselskabet – om i første omgang at lave det, der hedder GAB til top (et bære- og bindelag af grusasfaltbeton, red.). Og så går man tilbage et år efter, udbedrer eventuelle sætningsskader og lægger derefter den endelige asfaltbelægning og slidlag, forklarer Lene Siewartz Olsen, teknisk assistent og ansvarlig for gravetilladelser i Hillerød Kommune.
Så mange oplever gravearbejder på grund af fjernvarme
- 107.000 husstande er i gang med at få installeret fjernvarme i 2024 eller i nær fremtid.
- 40.000 fik fjernvarme (eller varmepumpe) i 2023.
- 122.000 danske hjem afventer, om fjernvarme bliver en mulighed for dem.
- Regeringen har lagt en plan for, at fjernvarme skal være udrullet i hele landet i 2028.
Beboere på private fællesveje skal høres inden gravearbejde
Hvordan proceduren for gravearbejderne er, når der skal lægges fjernvarmeledninger ned i dit område, kan variere lidt fra kommune til kommune. Forvaltningsloven sikrer, at kommunen skal høre berørte borgere, når der skal graves nye forsyningsledninger ned på private fællesveje.
Hvis det er relevant, kan de også vælge at holde høring for berørte borgere og virksomheder inden gravearbejde på kommunale veje.
– I Hillerød foregår det sådan, at man inden en gravning – uanset, om det handler om fjernvarme, kloak eller vand – laver et fysisk intromøde, hvor ledningsejeren, entreprenøren og en repræsentant fra kommunen er til stede – og så inviteres alle de berørte borgere. Her får de en gennemgang af, hvad der kommer til at ske og en forklaring på, at der går et år, inden der kommer endeligt slidlag på, og at det kontrolleres undervejs, at retableringen af asfalten er korrekt, fortæller Lene Siewartz Olsen.
Når der skal graves nye forsyningsledninger ned på private fællesveje, skal berørte borgere høres. Det er ikke samme grav ved gravearbejde på kommunale veje. Foto: Tommy Verting
Brev i e-boks til berørte borgere i Vejle Kommune
I Vejle Kommune laver de en skriftlig høring inden et gravearbejde. Det vil sige, at berørte borgere får et brev i e-boks, hvor der står, hvad, hvordan og hvornår, det skal foregå.
– Borgerne kan ikke nægte, at vi graver i vejen, heller ikke i privat fællesvej. Fordi fjernvarme, spildevand, el og så videre betegnes som kritisk infrastruktur. Men til gengæld kan de komme med bemærkninger, hvis de nu har et særligt behov for at kunne komme hen til deres indkørsel eller andet. Og så samler vi alle bemærkninger og beder ledningsejeren tage højde for det i sin planlægning, lyder det fra Niels-Peter Brændeskov.
Grundejerforeninger bør stå for dokumentation af vejens tilstand og høringssvar
Ifølge Parcelhusejernes Landsforening bør grundejerforeningerne i denne høringsfase sørge for at gøre opmærksom på vejens standard, belægning og krav til retablering.
Uanset, hvordan processen er i din kommune, er det meget vigtigt, at du får dokumenteret, hvordan din vej ser ud, inden gravearbejdet går i gang.
– Vi gør kraftigt opmærksom på, at det er bestyrelsen i den grundejerforening, der har driftsansvaret, man hører til, som bør sørge for at have dokumentationsmaterialet i orden. Det er ikke Hugo Børge i nummer 30. Det bør være bestyrelsen, så man kan lave en samlet henvendelse, hvis der er et problem. Og det er en god idé at tage både foto og film, der dokumenterer vejens tilstand, siger Allan Malskær.
Kommuner tager fotos af vej før, under og efter, at der graves i vejen
Kommunerne sørger også for at dokumentere vejens tilstand før, under og efter gravearbejdet, men opfordrer alligevel borgerne til også selv at tage fotos.
– Inden entreprenøren går i gang, beder vi dem om at tage foto og video, så vi kan se, i hvilken tilstand vejen var på forhånd. Vi informerer dem om, at hvis de glemmer det, og der opstår tvivl, så vil tvivlen komme borgerne til fordel. Og vi siger også til grundejerne, at det aldrig skader, at de også tager deres egne fotos, siger Lene Siewartz Olsen.
Følg med i gravearbejdet og tal med entreprenøren
Hun råder derudover grundejerforeninger til gennem en bestyrelse eller en formand at sørge for at følge med i gravearbejdet, tale med entreprenøren og vise interesse. For jo mere kommunikation der er undervejs, jo større chance er der for, at alle ender med at være tilfredse med det endelige resultat.
Sådan lyder det også fra Dansk Fjernvarme.
– På private fællesveje er det de private ejere, der står for den efterfølgende vedligeholdelse. Derfor er det særligt vigtigt, at ejerne her er ekstra opmærksomme på, at arbejdet bliver afleveret i en ordentlig stand. Det kan være en god ide at en repræsentant for den private vej har løbende kontakt til fjernvarmeselskabet og entreprenøren, da det er nemmest og billigst at få udbedret arbejdet, mens maskinerne stadig er i gang på vejarealet, siger Jens Christian Nielsen.
Først muligt at klage over vejens tilstand efter et år
Du kan ikke klage over vejens tilstand, inden det endelige slidlag er blevet lagt – hvilket altså oftest først vil være cirka et år efter, gravearbejdet er foretaget. Men selvfølgelig skal du henvende dig til kommunen, hvis det midlertidige grus- eller asfaltlag på nogen måde er til fare for sikkerheden. Ligesom du også skal holde øje med sikkerheden under gravearbejdet.
Hvad gør du, hvis vejen bliver farlig under gravearbejdet?
– Når der er tale om privat fællesvej, har grundejerforeningen jo ansvaret for, at vejen er forsvarlig. Så hvis man fx opdager et hul, eller der er noget, der ikke er forsvarligt spærret af, har grundejeren eller grundejerforeningen pligt til at spærre af, så godt man kan, og så skal man straks kontakte kommunen eller entreprenøren – helst med en e-mail, så man har dokumentationen i orden. Og så skal kommunen eller entreprenøren foranstalte, at der spærres korrekt af, eller at et eventuelt hul bliver udbedret, fortæller Allan Malskær.
Hvilken forsikring, der dækker, hvis nogen falder eller der sker en ulykke, fordi nogen på cykel eller i bil kører ned i et hul eller en revne i asfalten, kommer i øvrigt helt an på, hvor i processen man er med gravearbejdet. Men uanset: Tag fat i kommunen med det samme.
– Hvis der sker noget i etableringsfasen, retter man henvendelse til kommunen, og så retter vi klagen til ledningsejeren, hvis forsikring skal dække. Hvis der sker en ulykke efterfølgende, og det påviseligt er på grund af et hul i vejen, skal man stadig rette henvendelse til os, og så sørger for at finde ud af, hvilken forsikring, der dækker, og hvordan sagsgangen så er, siger Niels-Peter Brændeskov, Vejle Kommune.
Det tager typisk et år, før asfalten kan blive lige så god som tidligere, når der er blevet gravet i vejen. Foto: Tommy Verting
Klag til kommunen, hvis vejen ikke er god nok
Når det endelige asfaltslidlag er lagt, vil kommunen altid komme ud og lave en sidste kontrol. Hvis du bor på en privat fællesvej, og du og din grundejerforening ikke er enig i, at vejen nu er lige så god som før gravearbejdet, har I to år til at klage. For der er som udgangspunkt to års garanti på vejen fra den dag, det endelige slidlag er lagt. Hvis I kan dokumentere, at vejen er i dårligere stand end før gravearbejdet, har kommunen og dermed ledningsejeren pligt til at udbedre vejen.
Er I efter dialog med kommunen eller et eventuelt afslag på forbedring, ikke tilfredse, kan I klage til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet tager dog kun stilling til, om sagsgangen er foregået korrekt – de kommer ikke ud og laver deres eget skøn på vejens tilstand.
Bor du ud til en kommunal vej, kan du selvfølgelig også klage til kommunen, hvis du ikke mener, asfalten er blevet retableret godt nok efter et gravearbejde.
Det vigtigste, når der skal nedgraves fjernvarmeledninger – eller andre ledninger for den sags skyld – er altså, at der bliver taget foto og video af vejens tilstand, før gravearbejdet går i gang. Husk, at man ikke kan forlange et fuldt slidlag, men må acceptere ’lapper’.
Overvej at få udskiftet hele asfalten, når arbejdet alligevel er i gang
Både Parcelhusejernes Landsforening og kommunerne opfordrer til, at man som grundejerforening også ser de ekstra muligheder, der kan ligge i, at der skal graves fjernvarmeledninger ned i den private fællesvej – og at man ser gravearbejdet i en større sammenhæng, ligesom kommunen gør det med kommunale veje.
– Hvis man bor på en privat fællesvej, så foretag en vurdering inden gravearbejdet, der ikke bare går på det konkrete arbejde, men på, om vejen i forvejen er fyldt med brudflader og knæk. For så kan det være, man skal benytte lejligheden til at få asfalten skiftet i vejens fulde bredde. Så slipper man helt for samlinger mellem gammel og ny asfalt. Det kræver selvfølgelig en generalforsamlingsbeslutning, siger Allan Malskær og fortsætter:
– Man kan måske tale med den entreprenør, der laver arbejdet for fjernvarmeselskabet og kommunen og få en bedre pris, end man ellers ville have fået, fordi de alligevel skal til at grave i vejen.
Få en bedre pris på nyt slidlag
Det samme plejer de at opfordre borgerne til i Hillerød Kommune. Har man et vejlaug eller en vejfond i grundejerforeningen, kan det være et godt tidspunkt at se på, om vejen generelt trænger til forbedring, så man kan slå to fluer med ét smæk. Det mener man også i Vejle Kommune.
– Vi tilbyder ved alle ledningsarbejder grundejerforeninger og vejlaug, at de kan få de penge, vi ellers ville have brugt til det endelige slidlag. Skal de eksempelvis inden for kort tid have nedgravet nye fjernvarmeledninger i den ene side og spildevandsledninger i den anden side, kan de således samle beløbene til slidlag sammen – og ved at lægge et mindre ekstrabeløb oveni, kan man så få skiftet slidlaget i hele vejbanens bredde, siger Niels-Peter Brændeskov.
Forskel på kommunal vej og privat fællesvej
Kommunal vej
En kommunal vej er ejet af kommunen, der i så fald har ansvaret for vedligehold og sikkerhed på vejen. Kommunen gennemgår vejen med jævne mellemrum, men hvis du som borger opdager fejl eller mangler ved vejene – fx huller og revner i asfalten under eller efter gravearbejde – skal du tage kontakt til kommunen. Flere kommuner har her et en app til borgertip, hvor man nemt kan indmelde huller.
Inden gravearbejde på en kommunal vej kan kommunen vælge at lave en offentlig høring blandt berørte borgere og virksomheder.
Privat fællesvej
En privat fællesvej i byzone er en vej, som ikke er offentlig, men som bruges af flere ejendomme og er åben for offentlig trafik. Det er grundejerne, grundejerforeningen eller vejlauget, der har ansvaret for den private fællesvej og dermed for vedligehold og sikkerhed.
Kommunen er dog vejmyndighed, så når der skal graves eller vedligeholdes ledninger i vejen – til fjernvarme, spildevand, vand, el osv. – skal ledningsejeren (fjernvarmeselskabet, spildevandsselskabet o.l.) søge gravetilladelse hos kommunen – og det vil være kommunen, der så har ansvaret for, at ledningsejeren sørger for at retablere asfalten ordentligt efter gravearbejdet.
Inden gravearbejde på en privat fællesvej skal kommunen lave en offentlig høring blandt berørte borgere. Nogle gange vil det ikke være relevant. Oftest er det trafikken, der berøres på kommunale veje, og her informerer man med skiltning før og under arbejdet.
