Hjemmesolariet – hvor blev det af?

Solariet har været udskældt for at være kræftfremkaldende i flere år, men da hjemmesolariet kom frem i 1970’erne og blev udbredt i Danmark i 1970’-1980’erne, var det et stort teknologisk fremskridt. Hjemmesolariet afløste nemlig højfjeldssolen – kviksølvlampen, der op gennem især 1950’erne og 1960’erne havde stået i de danske hjem for at give alt fra børn til ældre mennesker effekten af lyset fra dem.

– Det er lidt sjovt at tænke tilbage på, at højfjeldssolen blev set på som et sundhedsfænomen, så man endda opfordrede børn til at få så og så mange minutter foran højfjeldssolen om dagen. Og det selvom man allerede siden begyndelsen af 1900-tallet havde en viden om, at uv-stråling kunne være farlig, forklarer Susanne Krogh Jensen, samlingsinspektør ved Danmarks Tekniske Museum og fortsætter:

– Da hjemmesolariet blev udviklet, havde man dog lært at sortere nogle af de skadelige uv-stråler væk, så man havde flest uva-stråler tilbage, der ikke gik ind i huden, men kunne gøre dig brun på kort sigt.

Hjemmesolarier skulle gøre folk hurtigt brune

Hvor højfjeldssolen blev markedsført som sundhedsfremmende, fordi lyset skulle være godt for D-vitamin- og energiniveauet, blev hjemmesolariet i højere grad af modebranchen kørt i stilling som et værktøj i en kosmetisk sammenhæng. Det var en hurtig genvej til en brun kulør.

– Hjemmesolarierne var nogle store, aflange kasser – de første af dem var hængt op under loftet, siden kom de ned og stå på gulvet – som kunne brune hele kroppen. Det blev ret hurtigt udbredt i Danmark i 1970’-1980’erne, fordi man jo så det som fashionabelt at være solbrændt, lyder det fra Susanne Krogh Jensen.

Danske Jomi bag mange professionelle og hjemme solarier

Det var faktisk det danske firma Jomi, der i høj grad var med til at udvikle teknologien i både de professionelle solarier og hjemmesolarierne. Det forklarer Klaus Quist, der kom ind i firmaet i 1973. Han  åbnede selv et af de første professionelle solarier i Danmark i Aalborg i 1978 og står bag Dansk Solarie Teknik.

– I de første solarier og hjemmesolarier brugte man stadig de kvartsbrændere, man også havde brugt i højfjeldssolen. Men nu med filtre, der kunne sortere de barske stråler fra, så man kunne ligge længere uden at blive forbrændt. Jomi var så i 1976-1978 med til at udvikle en ny lysstofrør-teknologi, som man herefter brugte, siger han.

• Jo flere forbrændinger og jo mere UV-stråling, du får, des større er risikoen for at udvikle hud- og modermærkekræft.
• UV-strålingen fra solen vil i Danmark ikke nå højere end et UV-indeks på omkring 7. Solariers uv-stråling kan ligge på et uv-indeks på 12.
• Går du i solarium, øger du dermed risikoen for at få modermærkekræft med cirka 20 %.
• Går du i solarium, inden du fylder 35 år, øger du risikoen for at få modermærkekræft med cirka 60 %.
• WHO slog i 2016 fast, at al stråling fra solarier – uanset om mængden af UV-stråler er nedsat, og uanset hvor sjældent du bruger solarier – kan være kræftfremkaldende.

Læs mere om solarier hos Kræftens Bekæmpelse

Dårligt ry og kræft satte en stopper for hjemmesolarier

Han husker, at det var alle typer af mennesker, der gik i solarium eller – hvis de var husejere - investerede i et hjemmesolarium. Men han mener, det var brodne kar i branchen og en kampagne fra især Kræftens Bekæmpelse, der satte en stopper for hjemmesolarie-festen.

– Der var desværre firmaer i branchen, der ikke overholdt reglerne og monterede for heftige rør og brændere i de nye uva-solarier. Og det er klart, det bliver et problem, hvis man monterer 160 watts rør og glemmer at fortælle folk, at de skal øge afstanden og ligge i kortere tid, end hvis de ligger under 100 watts rør. Så det er derved ikke længere sundt for huden med et 30 minutters solbad, men derimod skadeligt. 

Ordet ’solariebrun’ blev lige frem til. Ifølge Ordnet.dk betyder det ”solbrændt som følge af besøg i et solarium”.

– Så solarierne fik et blakket ry, og samtidig fik Kræftens Bekæmpelse jo skræmt folk fra vid og sans, så ingen i dag næsten tør tage sol, lyder det fra Klaus Quist, der udlejede og solgte hjemmesolarier ind til for fire år siden, men nu er gået på pension.

– Hjemmesolariemarkedet er desværre næsten helt dødt nu, konstaterer han.

Solarieloven blev vedtaget i Danmark i 2014. Loven betyder, at alle solarier opstillet i solcentre skal registreres hos Sikkerhedsstyrelsen, og at der er en maksimal grænse for strålingsniveau. I alle solcentre skal der derudover hænge advarselsplakater fra Sundhedsstyrelsen. 

Der er ingen aldersgrænse for brug af solarier.

Læs mere på retsinformation.dk

Solarier pyntede ikke i danske boliger

Susanne Krogh Jensen mener også, det var kampagnerne fra først Kræftens Bekæmpelse og siden WHO, der skubbede hjemmesolarierne ud af de danske hjem efter en kort storhedstid.

– De kampagner, Kræftens Bekæmpelse fik etableret, var enormt effektive og gjorde, at folk ret hurtigt begyndte at tage afstand fra solarierne, fordi det var formodet sundhedsskadeligt. Og efter at WHO så i 2016 gik ind og sagde, at det ER direkte sundhedsskadeligt, er det blevet nærmest som at være ryger at gå i solarium, forklarer hun.

Hun mener dog også, folk var hurtige til at skippe hjemmesolarierne ud af hjemmene, fordi det var nogle store – og ikke ret kønne – monstrummer at have stående.

– Det med at man helst skulle være brun, var nok også et modefænomen, som er lidt overstået. Det er ikke længere smart at være brun. Og vil man endelig være det, er der samtidig sket en stor udvikling inden for kosmetiske produkter som selvbruner og cremer, der kan give kulør til ansigt og krop, siger Susanne Krogh Jensen.