Hanne Kaufmann har haft indbrud i sit hus flere gange. Men efter at have indbrudssikret det på mange måder har hun været fri for indbrud.
Hanne Kaufmann husker tydeligt det første indbrud. Det var i 2005. Hun havde været på sommerhustur i Sverige, og da hun vendte hjem, lagde hun mærke til, at der havde været ubudne gæster i hendes hjem.
Havedøren stod åben. Nogen havde fjernet glaslisterne fra ruderne i døren. Derefter havde det været let at trække ruderne ud og stikke hånden ind for at åbne døren med håndtaget.
Der var ikke rodet i det lille etplanshus, men adskillige ting var væk. Smykker, kontanter, kamera. Store ting som fjernsyn stod stadig i stuen. Det havde måske været for besværligt at slæbe med op til den nærliggende S-togsstation, som sandsynligvis var tyvens flugtvej.
– Det generede mig virkelig, at nogen havde gået over min private tærskel, siger Hanne Kaufmann fra sin stue i det lille parcelhus i Nordsjælland, da indsatsens Bo trygt! besøgte hende i 2019.
Indbrud fik ikke Hanne til at flytte
Da Hanne Kaufmann flyttede hertil i 2001, havde tanken om indbrud ikke strejfet hende. I dag kan hun godt se, at huset nok er mere udsat end den gennemsnitlige bolig i Danmark.
Tanken om at flytte herfra strejfede mig, men det skal ikke være frygten for indbrud, som får mig til at flytte.
Parcelhuset ligger tæt på en S-togsstation, hvilket gør det let for tyven at komme både til og fra. Indkørslen er kort, ikke mere end 10 meter, så det tager ikke mange sekunder at flygte fra huset.
Derudover ligger boligen i Nordsjælland, der er et af de områder i landet, hvor flest indbrud bliver begået. Det hænger blandt andet sammen med, at Nordsjælland er kendt for at have mange velhaverkvarterer, og at mange af beboerne bor i parcelhuse, så tyvene slipper for at skulle ind i opgange, hvor de kan blive opdaget af andre beboere.
Efter flere indbrud har Hanne bl.a. fået nye lås på sin havedør.
Alarmer og indbrudssikre døre skulle forhindre nyt indbrud
Da Hanne Kaufmann havde sundet sig oven på indbruddet, satte hun sig for, at det ikke skulle ske igen.
– Tanken om at flytte herfra strejfede mig, men det skal ikke være frygten for indbrud, som får mig til at flytte, fastslår Hanne Kaufmann.
I havedøren fik hun installeret en lås med en nøgle. På den måde ville det ikke være nok blot at vippe håndtaget i døren, som tyven tidligere havde haft succes med.
Hun installerede også en alarm. Alarmen havde ikke kontakt til nogen alarmstation, men den ville larme, hvis der igen skulle komme ubudne gæster forbi. En sådan alarm kan virke skræmmende for tyven, men alarmen må ifølge lovgivningen kun hyle i maksimalt tre minutter.
– Alarmen lyser, og man kan se lyset ude fra. Når jeg har gæster, kigger de af og til på den, men det lever jeg med. Det må gerne være synligt ude fra, at der er en alarm, siger hun.
Lavere hæk, brugt kaffekop og færre værdigenstande
Hækken ud til vejen og to store takstræer i indkørslen hindrede fodgængere i at kigge ind til hus og have, men det gav også indbrudstyven et skjult sted at arbejde. Så Hanne Kaufmann fældede træerne og klippede hækken ned.
Engang i mellem ser jeg nogle typer, som tydeligvis ikke hører til her. Jeg hilser høfligt, men med øjenkontakt.
– Jeg er også ret opmærksom på, hvad jeg har i mit hus. Designermøbler har jeg for eksempel ikke, og hvis jeg havde, ville jeg stille dem et sted, hvor man ikke kan se dem udefra, siger Hanne Kaufmann, som også sørger for, at huset ikke ser alt for ryddeligt ud, hvis hun er udenbys i flere dage.
– Jeg gemmer værdigenstande som computer og smykker væk og lader avisen og den brugte kaffekop stå på spisebordet, så det ligner, at jeg er hjemme. Jeg benytter offentlig transport, når jeg skal væk over længere tid, så bilen står også gerne i carporten.
Hanne Kaufmann har også købt et såkaldt fake-tv, som udsender lys af forskellig intensitet og farve og derved simulerer, at der sidder en person og ser fjernsyn.
Efter endnu et indbrudsforsøg fik Hanne installeret lyssensorer, så en potentiel tyv ikke får arbejdsro.
Indbrud øger risikoen for flere indbrud
Til trods for alle foranstaltningerne gik der ikke mere end et par år, før Hanne Kaufmann på ny blev offer for indbrud.
Risikoen for indbrud stiger markant, hvis man først én gang har haft besøg af tyven.
Men det var ikke samme adgangsvej, som tyven brugte til at komme ind i Hanne Kaufmanns bolig.
Selvom hun havde gjort meget for sikre sig, havde hun ikke tænkt på at sikre vinduernes anverfere, som er de beslag, der bruges til at holde vinduer lukkede. Tyven kunne let brække dem af med en skruetrækker og kravle ind gennem vinduet.
Men da tyven satte foden ned på gulvet, blev det registreret af en sensor, som straks fik alarmen til at hyle. Tyven tog benene på nakken.
På sin hoveddør markerer klistermærker, at Hanne Kaufmann både har alarm og er tilmeldt Nabohjælp
Indbrudssikre ruder forhindrede tyv i at komme ind
I forbindelse med indbrudsforsøget efterlod tyven nogle grimme mærker omkring vinduet, som en tømrer blev sat til at reparere. Tømreren satte nye glaslister omkring ruderne fast med sikringsskruer, som ikke kan skrues ud, og beslagene i vinduerne kan på samme måde heller ikke længere skrues ud.
Samtidig er der nu brudsikkert glas i udvalgte af ruderne i huset.
At ruderne er brudsikre, erfarede Hanne Kaufmann en dag, hun inspicerede havedøren. Nogen havde tæsket løs på ruderne, som var tydeligt mærkede med mange revner. Men de var intakte. Tyven havde ikke haft held til at bryde ind.
Den episode fik Hanne Kaufmann til installere lyssensorer omkring huset. Hvis man om aftenen træder ind i indkørslen, tænder der lys omkring hele boligen. Det betyder, at der ikke længere er et eneste sted på matriklen, hvor tyven har arbejdsro.
Nabohjælp virker
Siden lysene blev installeret en række år tilbage, har Hanne Kaufmann ikke oplevet nogle indbrudsforsøg.
Det hænger sandsynligvis også sammen med, at der er blevet etableret nabohjælp i kvarteret. Når Hanne Kaufmann ikke er hjemme, har hun en aftale med naboen, som passer huset.
Undersøgelser viser, at nabohjælp er en af de mest effektive måder at sikre sig på – op mod hvert fjerde indbrud kan undgås med aktiv nabohjælp. Tyven kan ikke lide, at der er liv og sammenhold i et kvarter.
– Vi har en Facebookgruppe, som jeg orienterer mig i. Det er rart at vide, hvad der foregår i éns nabolag, siger Hanne Kaufmann, som også er begyndt at hilse på folk på gaden, især de mennesker, som ikke bor i kvarteret.
– Engang i mellem ser jeg nogle typer, som tydeligvis ikke hører til her. Jeg hilser høfligt, men med øjenkontakt. De skal vide, at jeg har set dem.
Indbrud fylder stadig
I dag er det knap 10 år siden, at Hanne Kaufmann senest har haft indbrud. Men selvom tyvene tilsyneladende finder det for vanskeligt at bryde ind i hendes hjem, fylder det stadig hendes tanker, hver gang hun træder ind ad døren.
– Jeg orienterer mig altid, når jeg kommer hjem. Står alt, som det skal? Den følelse vil nok aldrig forlade mig.
