Pc’ere er blandt de mest solgte hælervarer. Ved ikke at betale med kontanter, men i stedet med MobilePay nedsætter du risikoen for at købe stjålne varer, da handlen kan spores tilbage til sælgeren. Foto: Det Kriminalpræventive Råd
Hvad er hæleri?
Hæleri er helt kort fortalt handel med ting, som nogen har stjålet. Så hvis du køber noget, en anden har stjålet, er du faktisk hæler.
Du undgår ikke at blive hæler, bare fordi du lader være med at spørge, hvor varen kommer fra. Varen behøver heller ikke at være mange penge værd.
Hvor stort et problem er hæleri?
Undersøgelser viser, at der hvert år sælges for flere milliarder kroner hælervarer i Danmark.
Næsten alle danskere siger, at de ikke vil købe varer, der er stjålne. Men alligevel købte op mod 250.000 danskere stjålne varer i 2019 til en værdi af 2 milliarder kr. De fleste uden at vide det, viser en undersøgelse om hæleri fra Det Kriminalpræventive Råd.
Danmark har tre gange flere indbrud i private hjem end fx Sverige og Tyskland.
Hvorfor er hæleri skyld i indbrud?
Hvis du bevidst eller ubevidst køber stjålne varer, er du med til at understøtte, at der sker indbrud eller tyveri. For hvis tyven ikke har nogen at sælge de stjålne varer til, vil de fleste ingen interesse have i at begå indbrud.
Hvilke hælervarer er mest almindelige?
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Tøj, parfume, personlig pleje, telefoner, tablets og computere.
Det er blandt de ting, der oftest bliver solgt som hælervarer, viser undersøgelsen ’Det danske hælermarked 2014-2019', som estimerer hælermarkedet i Danmark.
I grafikken herover kan du se, hvilke ting der bliver hælet mest.
Elektronik dækker bl.a. over telefoner, tablets, computere og software. Husgenstande er fx møbler og lamper.
Hvor sælges der hælervarer?
Tidligere blev danskerne især tilbudt hælervarer på barer og arbejdspladser, men nu sker det især på internettet, viser undersøgelsen ”Det danske hælermarked 2014-2019”.
Men flere og flere varer afsættes på internettet – især på købs- og salgsplatforme som Den Blå Avis og Gul og Gratis og på sociale medier som Facebook. I 2014 blev danskerne tilbudt hælervarer på internettet i 35 procent af tilfældene – i 2019 var det vokset til 61 procent.
Hvordan undgår man at købe hælervarer?
Næsten alle danskere siger, at de ikke vil købe varer, der er stjålne. Og det er også muligt ved at være opmærksom og tage en række forholdsregler.
I 2020 satte indsatsen Bo trygt gang i et samarbejde med Rigspolitiet, Dansk Erhverv, DBA, Gul og Gratis, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension og auktionshuset Bruun Rasmussen, hvor aktørerne deler viden, erfaringer og muligheder for at gøre det sværere at afsætte hælervarer. Og i 2021 indgik Bo trygt en samarbejdsaftale med Dansk Erhverv, DBA og Gul og Gratis, hvor parterne forpligtiger sig til en række tiltag. Det har bl.a. medført, at nogle af de nedenstående ting er blevet gennemført.
Når du køber varer på dba-dk eller guloggratis.dk, bør du kun handle med sælgere, der er NemID- eller MitID-valideret. På den måde nedsætter du risikoen for at købe stjålne varer. Foto: Det Kriminalpræventive Råd
Der er især to måder, du kan undgå at købe hælervarer på nettet på:
- Køb kun varer af en sælger, der er NemID- eller MitID-valideret.
- Betal med MobilePay.
Både med NemID- eller Mit-ID og MobilePay afsætter sælgeren digitale spor, som politiet kan bruge. Folk, der sælger stjålne varer, ønsker ikke at blive sporet, så hvis de kun vil tage imod kontanter, bør alarmklokken ringe.
Hvis du køber varer på nettet af en sælger, der er NemID- eller MitID-valideret, kan du være sikker på, hvem sælger er. Det samme kan den salgsplatform, hvor du køber varerne, og det betyder bl.a., at de kan hjælpe politiet med at finde frem til dem, der sælger tyvekoster.
Det er nemt at tjekke, om en sælger er NemID- eller MitID-valideret. På salgsplatforme som dba.dk og guloggratis.dk er det markeret ved annoncen og/eller under brugerens oplysninger. Når du søger efter en bestemt vare, fx en iPad, kan du på dba.dk under ”Filtre” markere, at du kun ønsker at se annoncer fra MitID-brugere.
Se mere om, hvordan du gør, i videoen her:
MobilePay er bundet op på éns CPR-nr. og bankkonto, og derfor er det umuligt for sælgeren at være anonym. Også det giver politiet mulighed for at finde en sælger af tyvekoster.
Næsten 4,2 millioner danskere over 13 år bruger MobilePay, så hvis en sælger siger, vedkommende ikke har MobilePay, skal du være opmærksom.
Der er også andre måder at undgå, at du bliver en hæler, men de er ikke lige så sikre:
- Kvitteringer og original emballage: Blandt de kriminelle er der et marked for videresalg af original emballage og produktion af falske kvitteringer.
- Rimelig pris: Mange hælere sætter bevidst ikke prisen alt for lavt for ikke at vække mistanke.
- Andre elektroniske betalingsformer: De kan også hjælpe politiet med at spore en handel baglæns. Men fordelen ved MobilePay er, at man kan blokere et givent CPR-nr., hvis det bliver brugt til noget ulovligt.
Jo flere forholdsregler, du tager for at sikre dig, at en vare ikke er stjålen, jo bedre.
I fremtiden bliver det nemmere at tjekke, om en vare er stjålen. Justitsministeriet og Rigspolitiet har etableret et samarbejde med bl.a. Bo trygt, Forsikring & Pension og Det Kriminalpræventive Råd om at etablere et digitalt register over stjålne genstande – et såkaldt kosterregister. Registret skal være søgbart for borgere, virksomheder og politi, så alle kan tjekke, om en genstand er meldt stjålet. Hvornår det digitale register er klar, vides ikke.
Hvad gør man, hvis man tror, at en vare til salg er stjålet?
Hvis du har mistanke om, at en vare, du er ved at købe, er stjålet, bør du ikke købe den. Heller ikke selv om den er billig.
Lav en anmeldelse på dba.dk og guloggratis.dk
Har du stærk mistanke om, at det er en hælervare, kan du, hvis du handler på de to store salgsportaler, dba.dk og guloggratis.dk, foretage en anmeldelse.
På dba.dk er der ud for hver annonce et lille ikon, hvor der står ”Anmeld annonce”, og her kan du bl.a. skrive, hvis du har mistanke om stjålne varer. Efter en anmeldelse undersøger DBA annoncen og profilen. Hvis der fortsat er mistanke, lukkes profilen ned med krav om NemID eller MitID-validering.
Hvis henvendelsen drejer sig om en mistanke om en stjålen vare, beder DBA anmelderen anmelde mistanken til politiet. Politiet kontakter derefter DBA, der bidrager med de oplysninger, politiet har brug for i deres efterforskning.
På guloggratis.dk er der ved hver annonce et trekantet advarsels-ikon, hvor du bl.a. kan lave en anmeldelse, hvis du mener, at den pågældende vare er stjålet. Gul og Gratis vil enten henvende sig til sælgeren eller bede dig om at anmelde sagen til politiet.
Der bliver også solgt mange varer på sociale medier som Facebook og Instagram, men her er der ingen anmelde-funktion. Hvis du er sikker på, at varen er stjålet, bør du anmelde det til politiet.
Tjek en cykels stelnummer
Det er svært at opklare, om en vare er stjålet, men i nogle tilfælde er det muligt:
I appen ”Politi” kan du under ”Bil og cykeltjek” tjekke, om en cykel er stjålen ved at indtaste cyklens stelnummer. Appen fås til iPhone, Android og Windows Phone.
Anmeld salg af hælervarer til politiet
Opdager du, at cyklen eller varen, du har købt eller er ved at købe, er stjålet, skal du anmelde det til politiet. Det har du faktisk pligt til.
Hvis politiet finder varens rette ejermand, skal den leveres tilbage til vedkommende. Da der er tale om en stjålen genstand, får du ikke nogen erstatning.
Hvad er straffen for hæleri?
Ifølge Straffeloven kan du blive straffet for hæleri, hvis du vidste eller burde have vidst, at den vare, du køber, er stjålet.
Køb af stjålne varer kan straffes med store bøder eller fængsel i op til halvandet år. I de allergroveste tilfælde af hæleri kan man blive straffet med op til seks års fængsel.
Ligesom ved andre kriminelle handlinger afhænger straffen af intentionerne bag handlingen. Den, som er systematisk hæler, bliver straffet strengere. Det kan fx være en person, som direkte bestiller en vare hos en tyv.
God tro
Hvis du har handlet i god tro, kan du ikke blive straffet, men du mister stadig dine varer, uden at få dine penge igen. God tro er, hvis du har gjort, hvad enhver fornuftig borger ville have gjort for at sikre sig, at det er en lovlig handel, man indgår.
Det er vanskeligt at sige, hvornår du er i god tro, fordi det netop afhænger af den konkrete situation. Der er forskel på, om du køber brugt babytøj eller dyre designermøbler. Jo dyrere genstanden er, jo mere bør du sikre dig.
En god tommelfingerregel er dog, at du er i god tro, hvis du kan dokumentere, hvad du har købt, og hvem du har købt genstanden af. Det kan du ved at betale med Mobile Pay og købe af en NemID- eller MitID-valideret person. Derudover er det et godt supplement at få en kvittering eller et købsbevis med navn og adresse.
Straffeloven og hæleri
Straffeloven § 303:
”Den, som udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden lignende måde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år”.
Straffeloven § 290
”For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse, medmindre forholdet er omfattet af § 290 a.
Stk. 2: Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.
Stk. 3: Straf efter denne bestemmelse kan ikke pålægges den, som modtager udbytte til sædvanligt underhold fra familiemedlemmer eller samlever, eller den, der modtager udbytte som normalt vederlag for sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester”.
