
Indsigt
Tema
Servicefradraget giver fradrag for serviceydelser som rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde.
I 2025 får du fradrag for op til 17.500 kroner pr. person i husstanden over 18 år ifølge finansloven for 2025.
Fradrag for reparation af hårde hvidevarer er som noget nyt en del af servicefradraget i 2025-2027.
Håndværkerfradraget er genindført i 2025-2027. Det giver fradrag, når du får lavet "grøn istandsættelse" af hjemmet eller fritidsboligen. Det kan fx være energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.
I 2025 får du fradrag for op til 8.600 kroner pr. person.
Fradraget gælder pr. person over 18 år, der bor i husstanden, mens arbejdet udføres. Så hvis arbejdsopgaven opfylder betingelserne, kan du bruge servicefradraget.
Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dele fradraget, uanset hvem der har betalt regningen. Hver person kan bruge sit eget fradrag og skal selv indtaste oplysningerne.
Hjemmeboende børn over 18 år kan benytte servicefradraget. De skal dog selv have betalt den del af regningen digitalt og fradraget gælder for deres egen indkomst. Børn kan kun benytte servicefradraget i helårsbeboelsen.
Du kan få fradrag for din fritidsbolig, hvis du betaler ejendomsværdiskat og ikke udlejer sommerhuset. Men du har kun ét fradrag, der altså skal deles mellem din helårs- og fritidsbolig.
Du kan få fradrag, uanset om du er ejer, lejer eller andelshaver, så længe du selv betaler for arbejdet.
Hver person i husstanden, der skal benytte håndværkerfradraget, skal indberette sin andel af udgiften. Hvis I ægtefæller, er det underordnet, hvem der har betalt regningen, men I skal begge indberette oplysningerne. Skal andre i husstanden over 18 år benytte fradraget, kan de kun få fradrag for den andel af regningen, som de har betalt.
Det betyder, at hvis du vil benytte servicefradrag for 2024, skal du have betalt regningen digitalt senest 28. februar 2025 og have indtastet fradraget i TastSelv på skat.dk senest 1. maj 2025.
For at kunne få fradrag skal du - og det udførte arbejde - leve op til en række krav:
I 2025 kan du få fradrag på op til 17.500 kr. pr. person i husstanden over 18 år.
Du skal betale regningen digitalt for at kunne benytte servicefradraget. Regningen skal være betalt senest to måneder efter årsskiftet for det år, du vil bruge det. Læs alle krav her.
Du kan ikke få fradrag for udgifter til arbejder, som du har modtaget tilskud til efter andre offentlige støtteordninger. Læs alle krav her.
Er I ægtefæller eller samlevende, kan I begge bruge servicefradaget til at dele regningen imellem jer – uanset hvem af jer, der har betalt regningen. For at bruge det skal I hver især indtaste jeres del af fradraget på skat.dk. Læs mere her.
Arbejdet skal være udført det kalenderår, du fylder 18, hvis du skal benytte servicefradraget.
Læs mere om reglerne her.
Du kan få servicefradrag, uanset om du bor til eje, leje eller andel. Men du skal leve op til følgende krav: Du skal selv betale for arbejdet, du skal selv iværksætte arbejdet, og du skal bo i boligen.
Du skal indberette dit servicefradrag uden moms – og kun for arbejdslønnen. Det skulle gerne fremgå af din regning. Skat lægger selv momsen til, så du får fradrag for hele beløbet.
Nej, du kan ikke få fradrag for udgifter til arbejde, du selv har lavet, eller arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.
Servicefradraget dækker almindelgt havearbejde, fx græsslåning, klipning af hæk, beskæring af buske og træer, fliserensning og snerydning. Det gælder ikke nyanlæggelse af have.
Du kan få præcis det samme fradrag til rengøringshjælp, som til de andre muligheder i servicefradraget – altså 17.500 kr. pr. person i 2025. Det gør det muligt at spare flere tusinde kroner på din rengøringshjælp. Læs mere her.
Du kan ikke få fradrag til udgifter for personer, der bor i den bolig, hvor arbejdet er udført. Læs mere om reglerne hos Skat.
Kilder: Finansministeriet, Skatteministeriet, Altinget, Finans, Berlingske Business, dr.dk, regeringen.dk og Dansk Industri