Spørg Bolius
Grundskyld for grund som er delvist fredet?
Hej eksperter!
Jeg bor i et sommerhus, som ligger på en grund, som er fredet for ca. 2/3 dels vedkommende. Betaler man grundskyld af de fredede kvadratmeter?
Venlig hilsen Annette T.
Kære Annette T.
Hvis der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration på en bygningsfredet ejendom, kan den blive fritaget for at betale grundskyld. Men ved en sådan aftale fraskriver man sig samtidig den ret, man ellers under visse betingelser kan have til at kunne kræve statslig overtagelse, hvis ansøgning om nedrivning af en fredede ejendom afvises. Læs mere her: Kulturstyrelsen støttemuligheder
Hvis der alene er tale om, at det er en del af grunden, der er naturfredet, vil der sandsynligvis i fastsættelsen af grundværdien været taget højde for det. Da arealet blev fredet, har den daværende grundejer muligvis modtaget erstatning, hvis de indskrænkelser i rettigheder, som fredningen betyder, har medført et økonomisk tab.
LÆS OGSÅ: Sådan beregnes din grundskyld
Med venlig hilsen