Spørg Bolius

Garanti på håndværkerarbejde - hvor længe?

Hej Bolius.

Jeg fik renoveret hele badeværelset for 4 år siden og nu er en af fliserne i bruse nichen løs. Håndværkeren mener der kun er 2 års garanti men jeg mener at have set, at der er 5 eller 10 års garanti.

Hvad er egentlig reglerne på området?

Mvh Mette

Hej Mette
Der er ikke kun 2 års garanti, medmindre det direkte er hvad der fremgår af jeres kontrakt, (eller tilbud). Normalt er der 5 års garanti for håndværkerarbejder og ydelser. 
De to år gælder kun for hårde hvidevarer, blandingsbatterier og andet, hvor håndværkeren også kun har 2 års garanti hos leverandøren.

I udstrakte tilfælde, kan garantien overfor håndværkeren række 10 år under den almindelige forældelseslov, hvor han kan ifalde hvis han groft har svigtet og undladt at kvalitetsikre hans arbejder, herunder at der er tale om skjulte fejl.

Så nej, den holder ikke i retten, hans udtalelse.
Er han medlem af DI Byggeri eller Dansk Håndværk kan du typisk sende en klage ind til deres tilknyttede Ankeenævn, hhv. Byggeriets Ankenævn og Håndværkets Ankenævn.

Jeg håber du kan bruge mit svar. 
Held og lykke med det.   

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden