Spørg Bolius

Garanti på fuger i murværk

Hej Bolius

Jeg fik bygget et nyt hus for 8 år siden. Nu er der steder hvor fugerne mellem murstenene smuldrer væk. Ligeledes er der revner i soklen og hvor soklen er faldet af. Har læst nogle artikler vedr. dette herinde, hvor I mener at der er ti års garanti på sådanne skader. Jeg har skrevet til entreprenøren, men en entreprenøren
fastholder sig til 5 års garanti og vil derfor ikke udbedre det, uden vederlag. Jeg snakkede med en advokat, som rådgav mig til at føre sagen til domstolene under småsager, da værdien højst sandsynlig er under 50.000kr.

Inden jeg påbegynder dette, vil jeg gerne sikre mig at jeg kan gå i retten med og fastholde entreprenøren på at der er en garantiperiode på de 10 år, når det kommer til murværk og sokler.

Vh Chris

Hej Chris

Det er korrekt nok, at der normalt gives 5 års garanti på håndværksarbejder. Men der er for forbrugere en længere frist på at påpege mangler på ens hus, som man kan henføre til svigt i kvalitetssikringen, eller anden grov uagtsomhed. Her har man 10 år som hører under den almindelige forældelsesfrist, (under forældelsesloven).

Nogle ting vil kunne henføres til almindeligt vedligehold, men både murværk og sokkelpuds skulle nu en gang gerne holde længere end 10 år.

Det ligner lidt at fugerne øverst blive ødelagt af murværksafdækningen over. Men det kan også være en bagvedliggende træplader der skubber til fugerne og murværket, fordi den går mellem at være meget tør til at være (meget) våd - hvilket får den til at udvide sig.

Sokkelpudsen skal jeg ikke kunne udtale mig om her, men det ses relativt ofte at den revner og smuldrer øverst, pga. man ikke holder afstand og affasning mellem sokkelpuds og den nederste sten. Således er det stenenes bevægelser der får pudsen til revne.
Andre gange er der tale om lodrette revner, som er svindrevner i pudslaget af sokkelpudsen.

Mit bedste råd er, at I kontakter en uvildig byggeteknisk rådgiver, som kan hjælpe jer med at vurdere skader, herunder at estimere hvad det koster at udbedre. Og rigtigt nok, er det under 50.000 kr. kan I tage det som en småsag i den lokale byret.
Læs mere om dette her: https://domstol.dk/alle-emner/anlaeg-civil-sag/smaasager/

Jeg håber I kan bruge mit svar. Held og lykke med det.   

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden