Annette K. Nielsen og Leonora Christina Skov fik Boe Sallingboe fra urbangarden.dk til at plante den seks kvadratmeter store altan tæt til. Det har givet bonus i form at et rigt fugleliv.
Når man sidder rundt om køkkenbordet i Annette K. Nielsen og Leonora Christina Skovs lejlighed, kan man samtidig følge med i fuglelivet på altanen uden for køkkenet.
Det gør det svært at føre en længere samtale, da parret hele tiden har et øre rettet mod lydene udefra, og de afbryder midt i en sætning, hvis der er vigtigt nyt fra deres fjerede venner.
– Åh, lille ven, udbryder videnskabsjournalist Annette K. Nielsen, midt i at hun er ved at fortælle om forskellige andelsforeningers regler for fuglefodring.
– Det var en skade, der jagede den væk, forklarer hun.
Forfatter Leonora Christina Skov nikker forstående. Hun var ellers den, der i starten var størst modstander af, at der i 2019 blev opført altaner i deres forening.
– Vi vidste, vi aldrig ville komme til at sidde derude. Vi har ikke tid, og vi er ikke specielt vilde med at sidde i solen. Vi havde en skrækvision om, at folk ville stille deres webergrill ud på altanerne og stå og ryge eller tale højt i telefon, fortæller hun.
Valgte at indrette dyrevenligt
Efter lidt betænkningstid valgte parret at gribe altanudfordringen anderledes an. De hyrede Boe Sallingboe fra urbangarden.dk til at hjælpe med indretningen af deres altan og brugte omkring 50.000 kr. til at indkøbe 75 forskellige planter med tilhørende krukker. Det nyindrettede stykke natur på tredje sal gav hurtigt pote i forhold til at tiltrække dyreliv.
– Det første, vi så, var en utrolig gammel og noget mølædt musvit, som kom, beretter Leonora.
– Jeg gav mig til at græde. Den kom mindre end 14 dage efter at vi var færdig med at indrette altanen, siger Annette.
– Da den først var der, så fulgte de andre efter: flere musvitter og så blåmejserne, fortæller Leonora.
Den umiddelbare glæde og bevægelse, parret følte ved at se fuglene indtage deres altan, er ikke blevet mindre med tiden. Parret bruger i dag meget tid på at fodre dyrene med specialindkøbt foder til de forskellige arter og på at vaske fuglelort væk. Når de en sjælden gang rejser på ferie, savner de fuglelivet hjemme på altanen.
Der er altid både foder og vand tilgængeligt for fuglene på altanen hos Annette K. Nielsen og Leonora Christina Skov.
En grøn læringskurve
I dag har parret nogle helt bestemte beboere på deres altan. Musvitterne og blåmejserne var de første, siden kom grøniriskerne til og så solsorteparret, som de kalder Solbjørg og Henning. Der er en rødkælk om vinteren; der er en bogfinke og gærdesmutten, som sidder og synger ude foran deres vinduer. En spætte har larmet.
I starten vidste parret ikke noget om de forskellige fuglearter, de har læst op undervejs, og i dag kan de med lethed identificere de enkelte fugles fløjten og kald. På samme måde er de også blevet kyndige plantekendere.
– Jeg havde aldrig i mit liv været på en planteskole. Nu er jeg blevet sådan en, der tænker på, hvornår nattefrosten er væk, så vi kan tage ud på planteskolen og komme i gang med at plante de første ting ud, fortæller Leonora.
– Jeg hører pludselige Leonora sige ord som vinterhårdfør eller løvspring, hvilket jeg aldrig har hørt før, fortæller Annette.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Parret fodrer omhyggeligt, for at tiltrække forskelllige fugle på altanen.
Fodrer flittigt fuglene
Parret sørger også for foder til fuglene. På altanen har de to kugler med mad i, som grøniriskerne gerne kæmper om. Fuglene får afskallede, økologiske solsikkefrø og jordnødder. Der er en foderautomat og vand, og om vinteren serverer de fedt med melorm eller tørrede melorme.
– Vi er gået all-in på foder, forklarer Leonora.
– Det er et commitment at have fugle, supplerer Annette.
Parret er blevet overrasket over, hvor mange fugle de får besøg af, og hvor mange forskellige arter der er. Rovdyr som skader og en enkelt høg har også kigget forbi. Selvom mange af fuglene er tilbagevendende gæster, bliver de ikke tamme, og altanens menneskelige beboere prøver at holde sig væk for ikke at forstyrre midt i spisetiden eller udrugningen af unger. Fuglene giver hals, hvis menneskene nærmer sig, når de ikke er velkomne.
– Jeg havde aldrig troet, jeg skulle blive skældt ud af en blåmejse, fordi jeg tillader mig at gå ud på min egen altan, fortæller Leonora.
Når parret er væk på ferie, fjerner de foderet på altanen for at vise, at den udendørs restaurant er lukket. Det tager tit noget tid, inden fuglene helt har tilgivet dem, når de er hjemme igen.
Altanerne betyder nyt dyreliv i området
Altanen har ikke kun ændret Annette og Leonoras liv. I andelsforeningens gård er der kommet flere fugle, insekter og endda flagermus. Nogle af naboerne har fulgt parrets eksempel og har også indrettet deres altaner med høje træer og buske. Naturen er rykket ind i andelsforeningen på Frederiksberg C.
– Årstiderne er også kommet tættere på. De starter tidligere, fordi vi har fået altanen. Før tænkte jeg, at det var forår i maj, når træet på gaden sprang ud, men nu starter det i februar på grund af livet på altanen, siger Leonora.
