Spørg Bolius
Fugle i taget under tagsten - kan fuglegitter eftermonteres?
Hej Bolius
Vi bor på landet med en stor have med et rigt fulgeliv.
Vores stuehus har tegltag med undertag af banevare.
Fuglene bygger rede på undertaget - under nederste tegltagstensrække..
Jeg er ved at skifte tagrender og vil i den anledning spørge om i er bekendt med et fuglestop, jeg samtidigt kan montere.
Vi er glade for vores fugle, men trafikken ind og ud af rederne betyder overskidte vinduer og facade.
Hej hej
Jeg kender det godt. Man vil gerne nyde godt af det gode fugleliv i haven, men vi skal helst ikke have dem ind så tæt på huset, eller ind i huset, så de begynder at lave ballade.
At have fugle inde på undertaget er heller ikke en god idé, da de nemt kan slide meget på undertaget og lave huller i det - lige der hvor der kommer allermest vandpåvirkning. Dertil kan de opbygge mængder af redemateriale, jord, komposteret møg som 1) kan nedbryde undertagsdugen og dertil 2) suge en del fugt til sig, så der kan gå råd og svamp i de nederste lægter.
Nå, men tilbage til dit egentlige spørgsmål. Der findes en masse forskellige fuglenet. Men du skal finde ud af hvilken tagsten du har, (producenten) og så skal du ind og finde et fuglegitter der passer til den type tagsten eller hvad du har.
Det kan godt være lidt nemmere sagt end gjort, at få eftermonteret sådan et fuglegitter, men det kommer igen an på tagets udformning, samt hvordan din tagfod er lavet.
Nogle vælger en lidt mere gør-det-selv-agtig løsning og køber noget tyndere trådnet, eksempelvis et 30-40 cm lille trådhegn, som de derefter “krøller sammen” og selv tildanner det net der skal til for at lukke op under.
Husk gerne at sætte fuglehuse op. Dette kan måske hjælpe efterfølgende med, at de ikke prøver så hårdt at kravle op under taget igen.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen