Hvad er et murstensforbandt?
Et murstensforbandt er et gammelt udtryk for det mønster, mursten lægges i, når det opmures i en væg.
Gamle mure er ofte opbygget i ”krydsforbandt” med skiftevis løbere og kopper. Foto: Lisbeth Holten
Hel mursten inklusiv mål. Illustration: Laura Augustinus.
Fugerne, typen af mursten og forbandtet giver murværkets dens karakter. Husfacader kan være opmuret i forskellige forbandter, og det betyder, at der fx er brugt skiftevis hele (løbere), halve (kopper) og kvarte (petringer) mursten i et mønster bestemt af arkitekt eller bygmester. Der har dog altid været en række faste forbandter med hver deres navne, som man traditionelt har opmuret vægge i. Murstenens størrelse er ret fastlagt. Størrelsen på den enkelte mursten er:
- Længde 22,8 cm
- Bredde 10,8 cm
- Tykkelse 5,5 cm
Disse mål varierer dog lidt, da teglsten ikke er fuldstændigt nøjagtige, efter de er brændt. Men opmuret skal 3 mursten plus 3 fuger give 20 cm i højden og en mursten plus en fuge skal være 24 cm i længden og 2 murstens bredder + 2 fuger skal give 24 cm, som jo er en murstens længde. Man siger, at alle vandrette mål skal kunne gå op i moduler på 30 cm, hvor det mindste delmål er 6 cm. Stort set alt byggeri i Danmark er baseret på modulmålene for mursten. Også byggeri i andre materialer, som fx beton eller træ.
Der findes mursten i andre størrelser, fx Munkesten, som er større, eller Flensborgsten, som er lavere. Derudover kan der fås specialmursten, som er lange eller høje. Fælles er dog, at de indgår i modulmålene 20 cm i højden og 30 cm i bredden.
På store facader kommer forbandtet og mønsteret bedre til udtryk. Her ses et etagebyggeri i ”krydsforbandt”. Når du kigger efter, kan du se, at fugerne danner kryds fordelt over hele facaden. Kopper er i lod i alle kopskifter, mens løberne er i lod i hvert andet løberskifte. Foto: Arkiv
Hvert lag i murværk kaldes et skifte, altså 1., 2., 3. skifte osv. Når der opmures, skal der snore for hvert 3. skifte. De vandrette fuger imellem alle skifter, lejefugerne, eller længdefugerne har en højde på ca. 12 mm. Ujævnheder i murstenene optages i fugerne så man får det samlede skiftemål på 20 cm for 3 mursten + 3 lejefuger. Murværket er opført i løber forbandt.
De lodrette fuger mellem stenene hedder stød- eller studsfuger. De har samme mål som lejefugerne, nemlig 12 mm. Foto: Bolius
Murværk ordforklaring:
- Løber - den lange side på en mursten, der vender udad.
- Kop - mursten, der vender den korte side udad.
- Binder er det sammen som en kop, med den kaldes binder, når den binder formur og bagmur sammen i en helstensmur, den ligger på tværs af facaden.
- Studsfuge/stødfuge - de lodrette fuger mellem stenene i et skifte.
- Længdefuge/liggefuge - de vandrette fuger mellem skifterne, altså mellem hvert lag.
I forbandtet kaldes sten lagt med den lange side udad for løbere. Ligger stenene med den halve side, altså enden, udad, kaldes de for kopper eller bindere, kvarte sten hedder petringer, de er med til at fuldende forbandtet ved hjørner og åbninger i muren. For at et forbandt går op, skal der virkelig regnes på længder og bredder af henholdsvis sten og fuger.
Der ”findes” kun hele, ¾ kvarte og ¼ sten. Man anvender ikke andre størrelser, fx 1/3 sten.
Der findes en enkel regel, som skal overholdes, når mursten oplægges i forbandt. De lodrette fuger, studsfugerne, må aldrig ligge lige over hinanden i 2 på hinanden følgende skifter. Det vil svække murværkets styrke.
Hvilke typer forbandter findes der?
Der findes rigtig mange typer forbandter, som igennem tiden er blevet brugt flittigt som en form for udsmykning af store og ellers enkle facader. Nogle har været kendetegnende for og hyppigt anvendt i særlige dele af hovedstaden, fx Amagerforbandt og Frederiksbergforbandt (se illustration). Et forbandt giver murværket liv. Den forbandt, som de fleste umiddelbart tænker på, er et halvstensforbandt, der hvor stenene ligger forskudt en halv sten i forhold til hinanden. Det kaldes også skorstensforbandt.
Det ældste forbandt er munkeforbandt, som kendetegnes ved at have 2 løbere og 1 kop, 2 løbere og 1 kop osv. Symmetrien i munkeforbandtet skal være således, at studsfugen imellem de 2 løbere (den lodrette fuge) ligger lige midt over binderens midte (se illustration). Munkeforbandtet (som er et kvartstensforbandt) kan ses i bygninger, der er omtrent 600 år gamle.
Et andet almindeligt forbandt er halvstensforbandt, som kun har løbere i skifterne. Løberne ligger en halv sten forskudt, så alle studsfuger ligger præcis over og under midten af en sten (se illustration).
Kvartstensforbandt er kendetegnet ved, at løberne i hvert skifte er rykket en kvart sten, hvilket kan danne forskellige mønstre (se illustration).
Herunder kan du se et mindre udpluk af de mange forbandter, som findes:
Der findes rigtig mange typer forbandter, som igennem tiden er blevet brugt flittigt som en form for udsmykning af store og ellers enkle facader. Foto: Arkiv
Hvad bruges de forskellige forbandter til?
Løberforbandt II
Løberforbandt har kun løbere, og kun halve sten (kopper) ved afslutning, altså hjørne eller åbning. Murstenene lægges skiftevis ud mod venstre og højre, således at der er 3 skifter mellem de skifter, hvor studsfugerne ligger lige over hinanden. Symmetrien i mønstret kan varieres en del. Forbandtet bruges især til opmuring af hulmur med trådbindere.
Kvartstensforbandt
Ligesom løberforbandterne har kvartstensforbandt også kun løbere, ingen kopper/bindere udover ved hjørner og åbninger. Kvartstensforbandt ligger en kvart sten forskudt i hvert skifte.
Det bruges især til opmuring af hule mure med bindere og kan ikke bruges i massivt murværk.
”Halvstensforbandt” som er enkelt og hurtigt at opmure. Foto: Arkiv
Halvstensforbandt
Halvstensforbandt minder om kvartstensforbandt, men stenen forskydes en halv sten i hvert skifte. Bruges især til opmuring af skillevægge og kaldes derfor også skillerumsforbandt.
Krydsforbandt
Krydsforbandt er lidt anderledes end de andre typer forbandter, da der skiftevis veksles mellem løbere og kopper, altså hele og halve sten. I hvert andet skifte med hele sten er løberen i lod. Kopper er i lod i alle kopskifter.
Forbandtet er stærkt og kan anvendes til massive mure, men også til skalmure, i så fald vil kopperne være knækkede, dvs. at den ikke fylder en hel sten bagud, men kun en halv. Aftrapningen er regelmæssig med 1/4 stens spring, som danner krydsene i facaden.
Blokforbandt
Blokforbandt minder en del om krydsforbandt, da der skiftevis veksles mellem hele og halve sten. De hele sten forskydes dog ikke, men ligger over hinanden. Det er også et stærkt forbandt, som kan bruges til massive mure, eller skalmure, som angivet ovenfor.
Munkeforbandt
Munkeforbandt bliver også kaldt gotisk og polsk forbandt. Munkeforbandt har 2 løbere for hver kop. Studsfugen imellem de 2 løbere ligger altid lige over og under kopstenen. Forbandtet kan varieres ved at forskyde de forskellige skifter. Det er et stærkt forbandt, som igennem tiden er blevet brugt til mange massive mure.
Her et klassisk hus fra 1960’erne opmuret i ”kirkeforbandt” i et mix af løbere og kopper, og med rulskifte på toppen. Foto: Tine Sode
Er der forskel på prisen på forbandter?
Ud over styrken i murværket med et givent forbandt samt mønster og symmetri skal man også overveje, hvor lang tid det tager at opmure de forskellige forbandter. Det har betydning for prisen, og byggebudgettet kan sætte begrænsninger for, hvilke typer forbandter man kan vælge imellem. Løberforbandter og halv- og kvartstensforbandter er gode til mange formål og hurtige at mure op.
Det er svært at sige, hvilke forbandter der er billigst. Det kommer også an på den enkelte murermester. Hvis en murermester arbejder meget med én type forbandt, har han rutine og kan dermed mure hurtigere med denne type forbandt end med andre. Når muren opføres vil en del fuger blive loddet op, så stenene de rigtige steder kommer til at ligge helt lodret over hinanden, det gøres ved, at der slås en tap ind i en studsfuge, og der derpå loddes op til det skifte hvor studsfugen skal være ligesom i det skifte, der loddes fra. Det er naturligvis tidskrævende, så jo flere loddesteder, jo længere tid går der under opmuringen.
Det er nok de færreste ikke-kendere, der lægger mærke til forbandtet i en mur, medmindre der er udført særlige detaljer i murværket som gesimser, pilastre (fremspring i murværk) og blændinger (muret niche) m.m. eller der er muret med forskellig farve sten i mønstre.
Tendenser i murværk i dag
Hvor man tidligere stringent fulgte et klassisk forbandt, eksperimenteres der i dag med murværket i forhold til:
- Farvespil og nuancer.
- Diverse fremspring i facaden.
- Transparente murede facader med ’huller’ i facaden, hvori der er indlagt glas eller lys.
- Sten stilles på højkant, som det især i gamle dage sås over vinduer og døre (muret stik) Dette bruges nu også i facader som et mønster eller en særlig detalje for at fremhæve dele af bygningen.
Er der i nyere tid opstået nye forbandter?
Der er ikke opstået nye typer forbandter. Men det murede byggeri har siden årtusindeskiftet gennemgået en nærmest en revolutionslignende udvikling. Hvor der i starten af 00’erne var omkring 10-20 forskellige typer mursten, findes der i dag omtrent 300 forskellige typer i diverse farver, brændinger og nuancer. Man kan stort set få mursten i alle de farver, man kan ønske sig.
Denne situation har diverse arkitekter og kunstnere benyttet sig af. Går du en tur i nogle af Danmarks større byer, vil du hurtigt kunne se eksempler på muret byggeri med anderledes og nye typer mursten. Fælles er dog at de fleste har den samme størrelse.
På Bispebjerg Bakke i København har Bjørn Nørgaard eksperimenteret med mange forskellige mursten i et meget specielt arkitektonisk design. Der er buede og runde former, og der er brugt specialbrændte sten til facaderne, som ikke er rette, men krummer sig som en slange.
Forbandt i gammeldags stil. Foto: Arkiv
