Spørg Bolius

Fliser uden fuge på badeværelset

Hej.

Vi har fået nyt badeværelse. Fliserne er lagt knas - dvs uden fuge. Flere venner har nu gjort os opmærksomme på, at der skal være fuge - et vådrum uden fuge er ulovligt. Spørgsmålet er derfor: Kan vi gå tilbage til entreprenøren og bede ham udbedre det mangelnde (fliser skal formentlig tages op og lægges forfra)? Er det rådgivers / entreprenørs pligt, at oplyse, at den ønskede konstruktion er ulovlig / uhensigtsmæssig?

VH Benjamin

Hej Benjamin
Jeg er bestemt ikke fan af løsningen, men det er ikke direkte ulovligt med fliser langt med fuger der er “knas”. 
Det er dog en yderst dårlig løsning, da der jo reelt ikke er tætning mellem fliserne. Fliserne er ikke 100 % rette og de kan umuligt ligges helt helt tæt. Og dermed er der en god risiko for at der kan trænge vand (og andet) ned mellem fliserne.

Men vandtætningen i vådrummet ligger reelt ikke i fliserne og fugernes tæthed; men i den underliggende vådrumsmembran.

Bygningsreglementet beskriver intet om manglende fuger og slet ikke noget om knasfuger. Ikke en gang vådrumsanvisningen, SBi-anvisninger beskriver noget om dette såkaldte krav til fugerne. 
BYG-ERFA bladet (42) 22 04 20 om flisebeklædninger - flisemontering, beskriver endda at fuger kan og må være mellem 0-25 mm brede. 
“Fuger skal normalt flugte og være retlinede. Fugebredden vælges typisk afhængigt af flisestørrelse, tolerancer og af, hvor rustik flisen er. Ofte anvendes de største fuger ved store og/eller rustikke fliser. Fugebredden kan variere fra 0 mm (knasfuger) op til 25 mm. Fugerne skal have ensartet bredde”.

Så det kommer tilbage til hvad I reelt har aftalt med entreprenøren. Har I haft en rådgiver på, så antager jeg at der er må være beskrevet en fugebredde, eller at den på anden vis er aftalt med jer. Og har I bestilt en fuge på eksempelvis 4 mm, så skal I have dette.
Det kan være at det er rådgiverens idé med knasfuger, (her gætter jeg på en arkitekt) og så har entreprenøren jo blot gjort hvad man har bedt ham om.
 
Altså, der er en række nuancer i denne sag, og mit svar afhænger meget af jeres aftaleforhold.
Mit bedste råd er, at I kontakter en uvildig byggeteknisk rådgiver, som kan hjælpe jer med at vurdere det udførte arbejde, (ud fra aftalegrundlaget) og derfra finde den rette løsning.

Jeg håber I kan bruge mit svar. Held og lykke med det.   

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden